onsdag den 11. januar 2017

Fællesskabets funktioner flyder sammen i biblioteket


Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen....Nye medier har ændret bibliotekerne for altid , og nye kulturhuse prøver at fange de flygtige sider af den moderne tilværelse. Velfærden skifter gear sådan skriver Karsten R. S. Ifversen i sit fantastiske essay om Velfærdsinstitutionerne, hvor han er nået til biblioteker og kulturhuse.

http://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5782425/F%C3%A6llesskabets-funktioner-flyder-sammen-i-kulturhusene Jeg synes han rammer ret præcist hvad de arkitektoniske rammer skal rumme i det moderne bibliotek, når han skriver "Den fysiske institution er i princippet blevet overflødig.
Men der er en praksis omkring det at have et åbent offentligt hus, som er en uvurderlig værdi for velfærdssamfundet

Hvis biblioteket tidligere var en nødvendig ramme omkring informationssøgning og læsning, en beskytter, formidler og distributør af den viden og underholdning, som bogmediet havde mere eller mindre monopol på, så er institutionen i dag bevaret, men vægtningen af indholdet og dens eksistensberettigelse synes at have flyttet sig.

Det er i dag stedet, hvor det offentlige møder borgeren. Det er blevet samfundskroppens fysiske ansigt. Man mødes som en forbruger gennem nydannelsen ’borgerservice’ og husets brede udbud af kulturtilbud. På biblioteket søgte man tidligere viden, men i dag er det blevet en meget videre ramme omkring aktiviteter og sociale møder, hvor den kommercielle tærskel sænkes. På nær i cafeen og specielle arrangementer skal man ikke betale for ydelserne, de er allerede betalt for gennem skatten, og dermed er biblioteket blevet et helle i en verden, hvor kommercialismen synes at styre næsten alle andre ender af kulturen. Dog er udbuddet så stort, at det kræver en vis kulturel kapital overhovedet at navigere i det."

Jeg taler ofte selv om biblioteket som det sidste ikke kommercielle rum i lokalsamfundet, forstået på den vis, at man ikke behøver være medlem eller betale for at komme ind.

Bibliotekets funktion som "det tredie sted" var også noget af det der stod centralt da vi for 7 år siden lavede Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, hvor en af mine store inspirationskilder var polske sociolog Zygmunt Bauman, som jeg også skrev lidt om den gang

Læs Biblioteksdebat: Giddens, Baumann eller Habermas


Derfor synes jeg også det er særdeles interessant at Ifversen i sit Essay kan genfinde Baumans tanker om den flydende modernitet i de nye biblioteker.

"I vor tid, som den nyligt afdøde polske sociolog Zygmunt Bauman har kaldt den flydende modernitet, synes bygningskunsten selv at blive flydende, den søger mod at ophæve markante rumlige distinktioner mellem etagerne i Ku.Be og mellem afdelingerne i Dokk1. Kun ind til foredragssalen har man af akustiske og lysmæssige årsager faste vægge. I resten af Dokk1 smelter rum og funktioner sammen og flyder over i hinanden i løst markerede områder. Selv navngivningen af de to institutioner synes ramt af en sammensmeltning af retskrivningsreglerne.

Den enkeltes frihed til at omtolke byens offentlige rum i uformel uorganiseret idræt som skateboard, gadeboldspil og parkour er hurtigt blevet organiseret ind i velfærdssamfundets nyindretninger af parker og gaderum. At dyrke idræt i det fri kunne ellers tænkes som et særligt mål for frihed fra samfundet. Et sted, hvor man er alene med sin krop og de udfordringer, omgivelserne nu byder på. Men formgivningen er hurtigt kommet efter løberne, og i f.eks. Søndermarken kan løbere nu tænde for en ’kanin’ af lys, hvis tempo de kan følge rundt på havens løberute. Den individuelle uorganiserede kropsudfoldelse er nu sanktioneret velfærd."

Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen. Og Ku.Be er den udadtil skarpt afgrænsede klods, hvori samfundet sørger for, at vi tuner kroppene for vores egen skyld. Men også for fællesskabets.

Men løb selv ned og køb Politiken 11.01.16 eller læs det her

tirsdag den 10. januar 2017

Er der behov for nye informations idealer?

ITU afholdt fornylig en konference The Informed Citizen in Digital Society #DECIDIS, som satte ideen om "den informerede borger" som forudsætningen for demokrati til debat. Hele den folkeoplysende tanke som folkebiblioteket bygger på.

Et yderst relevant emne i den postfaktuelle SoMe æra. De skabte i den anledning både et Manifest og 10 Nye informations idealer. En debat som vi også har i bibliotekssektoren, og som har stor indflydelse på bibliotekernes fremtidige rolle som borgernes adgang til information, og specielt hvordan biblioteket modererer den rolle. Det tror jeg vi i væsenet skal dyrke meget mere og en start kunne være her. Du kan dykke ned i den BLOG ITU har lavet til konferencen som kan ses her

På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 med temaet Dannelse, Deltagelse og Demokrati sætter vi også fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst - se mere og tilmeld dig her www.db.dk/2017 

Manifest

Oplyste borgere er en af grundstenene i et moderne demokrati, men det er få som stiller spørgsmålstegn ved, hvad betyder det i praksis. Hvad præcist er en oplyst borger informeret om, og med hjælp fra hvilke kilder?
Disse er presserende spørgsmål i vor tids samfund, ikke mindst fordi vores demokratiske model fordrer deltagelse og eksplicit understreger, at vi som informerede borgere udgør grundstenene i et fungerende demokrati.
Lider idealet om ‘informerede borgere’ trænge kår i en tid med social media-æra? 
Hvordan understøtter eller forhindrer moderne informationsteknologi mulighederne for at blive informeret? 
Er det udelukkende et individuelt ansvar, at vi som borgere holder os informerede? Hvilken rolle spiller medierne, politikerne og deres spindoktorer i denne sammenhæng?

Uddannelse og diskussioner

Rousseau var en af de første som advokerede for en demokratiopfattelse, hvor borgerskabet udvikledes gennem uddannelse og åbne og frie diskussioner. Gennem det seneste årti har vi været vidner til fundamentale forandringer af informationskilder, eksempelvis udviklingen fra det traditionelle avismedie til de sociale medier som Facebook. Spørgsmålet i denne sammenhæng bliver, om det at holde sig informeret muligvis skal forståes på nye måder?
Vi vil gerne ud fra et teknologisk perspektiv gå på opdagelse i betydningerne af disse nye måder at kommunikere og søge information på. Hvis det at være informeret er en grundlæggende faktor i et demokratisk samfund, er det så afgørende, hvor vi henter vores information? Hvordan beslutter vi hvilken type information, der er vigtig til at afføde informerede borgere?

Hvis du har mod på det så kan hele paneldebatten ses her (livestreames

torsdag den 5. januar 2017

Hvem bidrager til Det postfaktuelle samfund? Lex Kontanthjælpsloft

Politisk kommunikation i et postfaktuelt samfund er vores alle sammens ansvar, men kalder ind i mellem på en 5. statsmagt, som kunne holde styr på fakta og kilder i en kommunikativ medieverden præget af spind og hurtige delbare overskrifter.

Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken: ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”

Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.

Det beklager Berlingske nu. LÆS

I Berlingskes artikel inde i avisen står der dog også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.

Jeg synes det er flot af Berlingske at de erkender det var en fejlagtig forside, og efterfølgende har rettet den digitale udgave. Udfordringen er blot at forsiden jo faktisk byggede på en "troværdig" kilde nemlig beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, men det er måske kernen i det kompleks der rummes i begrebet "Det postfaktuelle samfund"

Allerede samme dag som Berlingske bragte historien på forsiden, var DR ude med kritik fra flere siden som hævdede historien var på grænsen til talmanipulation, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske påstod at kontanthjælpsloftet var grunden til, at flere end 1.000 kontanthjælpsmodtagere var kommet i de såkaldte 'småjob'. Kritikken kom både fra politisk hold, men også fra forskere. At SF og Socialdemokratiet var kritisk over for tallene kan måske henlægges til politiske uenigheder, sådan som det kommer til udtryk i et demokrati.

Men også Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi fra Aarhus Universitet, kritiserede regeringens udlægning af tallene og sagde "Der er ikke noget fagligt belæg for, at det er kontanthjælpsloftet, der har forårsaget stigningen. Generelt er beskæftigelsen steget i perioden. Så det kan også bare være udtryk for, at det generelt er nemmere at få et job" og faktisk er der heller ikke dækning for den politiske udlægning af tallene fra ministerens egne embedsmænd. Troels Lund Poulsens egne embedsmænd skiver nemlig i analysen, at man ikke kan sige, at stigningen direkte skyldes kontanthjælpsloftet.

Men beskæftigelsensministeren holder den 31 dec fast over for DR og siger:

- Man kan bruge politisk, sund fornuft, og det vil jeg vælge at gøre. Når der er sket en stigning på 25 procent fra april til september i 2016, så viser det for mig, at der er en stor effekt af de regler, som regeringen har besluttet, siger han.

Altså en minister som insisterer på at hans udlægning af tallene er "rigtige" på trods af en professor påviser manglende kausalitet altså at man ikke kan påstå at årsagen til faldet i antalkontanthjælpsmodtagere skyldes kontanthjælpeloftet.

Er postfaktualitet et andet ord for løgn?
Det er ikke enestående i historien, at en politiker påstår noget andet end fagkundskaben når statistik skal udlægges, men det er alligevel et symptom på det begreb som vi kalder "Det Postfaktuelle samfund". Jeg synes man skal være kritisk over for hele begrebet "postfaktuel" fordi det kan blive en udvanding af vores sprog og erstatte begrebet "løgn".

Men når det alligevel giver mening at bruge det, er denne sag illustrativ. Man kan nemlig ikke påstå at ministeren lyver, men når både hans egne embedsmænd og en professor skriver, at der ikke er dækning for hans påstand og han alligevel holder fast. Samt når et stort dagblad retter deres forside som bygger på ministerens udsagn og efterfølgende beklager uden det giver anledning til at ministeren ændre sin påstand, så er det vel et udtryk for postfaktualitet af Trump'sk dimissioner.

At man er politisk uenige og udlægger tallede forskelligt, hører til i et pluralistisk demokrati, men vi bør alle være varsomme med hvordan vi udlægger fakta, for at få dem til at passe til vores virkelighed og her er der vel også et særligt ansvar både for den 4 statsmagt og folkets tjener.

Er der brug for en femte statsmagt? 

tirsdag den 3. januar 2017

Vi vil have den, den (hverdags)kultur

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden.

Og hvis vi nu svinger os helt op – det er jo 2017 – så er det via kulturen, at vi opnår adgang til og viden om hinandens indre og ydre verdener. Sådan skriver Eva Eistrups i Informations lederserie "lys i mørket"

Her viser hun også en indlevelse og forståelse for bibliotekernes udvikling, som den mest benyttede hverdagskulturinstitution og for hvad moderne litteraturformidling går ud på hvis man vil favne potentialet,  når hun skriver

"Debatten om postfaktualitet og ekkokamre på de sociale medier, som truer den offentlige samtale. Et humaniorafelt i økonomisk og anerkendelsesmæssig krise. For mange skærme og overfladisk information, for lidt fordybelse og nærvær. Pokémon Go.

Dannelsestabet kan næsten ikke symboliseres mere effektivt end ved bibliotekernes bogafbrændinger, som tidligere på året fik Politikens litteraturredaktør til at se rødt.

Men selvom bibliotekerne rigtig nok har kasseret 44,6 procent bøger siden år 2000, viser Kulturstyrelsens årlige rapport om ’bogens og litteraturens vilkår’, at det ikke er gået ud over mangfoldigheden. Faktisk kan man i dag låne flere forskellige titler, og tæller man e- og lydbøger med, låner danskerne i stigende grad bøger på bibliotekerne."

Biblioteket er i forandring, samfundet udvikler sig og mennesker søger, men kulturen kan stadig være det kit der binder os sammen - hvis vi dyrker den.

Læs selv "vi vil have den, den kultur" 


onsdag den 14. december 2016

Kan vi løse flygtningekrisen?

Det spørgsmål svarer vi på under morgenkaffen i dag på Vartov sammen med professor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen. Flygtningene kommer! Hver dag hører vi om presset på de europæiske grænser. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Og hvad kan vi gøre for at undgå det?

Du kan se debatten her https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10154768127158426&id=594823425 

Det er mellem 8.30-9.15 og du er velkommen.
Fænomenet Københavns Forsamlingshus er i år skudt i gang med syv skarpe, stramme og velbesøgte morgendebatter, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat. En ny måde at dele morgenkaffen og livets store spørgsmål med fællesskabet


Vi fortsætter næste år og Danmarks Biblioteksforening er med i planlægningen, sammen med Grundtvig-Akademiet og FORA København.

Hvad synes du vi skal sætte til debat og er det en ide vi kan være med til at udbrede til andre byer, som koncept for aktuelle debatter mellem oplysningsforbund og biblioteker?

Se mere på http://www.grundtvig.dk/vartov/koebenhavns-forsamlingshus.html


I år har følgende været på programmet:
Program:

Er der en fremtid?
Oplæg til debat v. professor Ove Kaj Pedersen,
torsdag den 27. oktober 2016 kl. 8.30-9.15Er der en fremtid? Eller er den allerede druknet i fortiden? Hvad skal der til for at være optimist i nutidens Danmark, også når udfordringerne er større end det sædvanligvis fremgår af den offentlige debat?

Er freden forbi?
Oplæg til debat v. professor Mikkel Vedby Rasmussentorsdag den 3. november 2016 kl. 8.30-9.15
Er freden i Europa og Danmark forbi? Efter afslutningen af den kolde krig blev det spået, at historien var slut, og fremtiden ikke ville handle om krig og konflikt, men om samarbejde og integration. Terror, Ruslands intervention i Ukraine, udviklingen af militære teknologier som droner stiller spørgsmålstegn ved om fremtiden er fredstid.

Er der noget at tro på derude?
Oplæg til debat v. lektor Marie Vejrup,
torsdag den 10. november 2016 kl. 8.30-9.15I Danmark er korset både i flaget og i passet, og alligevel beskrives det danske samfund som et af de mest sekulære i verden. Langt de fleste danskere er medlem af Folkekirken og deltager glade i konfirmation og babysalmesang – men gudstro er der ikke meget af.
Men hvis ikke det er gudstro, der optager os, tror vi så på noget andet – derude eller inde i os selv?

Er Danmark et suverænt land? 
Oplæg til debat v. professor Marlene Wind,
torsdag den 17. november 2016 kl. 8.30-9.15
Er Danmark et suverænt land? Og hvad bliver der af suveræniteten, når EU-retten har forrang frem for det, man beslutter i Folketinget? Hvad er suverænitet i det hele taget, og hvad er dets danske historie? 

Har sandheden en fremtid?
Oplæg til debat v. chefredaktør Lea Korsgaard,
torsdag den 24. november 2016 kl. 8.30-9.15
Donald Trump og hans europæiske åndsfrænder vinder mere og mere frem på påstande, der bedst kan beskrives som løgne. Vi gik i krig i Irak på en løgn. Hvad gør det ved vores forhold til sandheden? Og hvordan skal vi forholde os til løgnenes entre i den offentlige debat?  

Bør vi vide noget mere og mene noget mindre?
Oplæg til debat v. professor Christian Kock,
torsdag den 1. december 2016 kl. 8.30-9.15
Den offentlige debat er fyldt med meninger og meningsdannere og synes at dreje sig mere om at sikre tryghed og fortiden end fremtiden. Har vi mistet respekten for viden og evnen til at anvende den i den offentlige debat, og har det betydning for debatten om fremtiden?
 
Er klassekampen forbi og generationskampen begyndt?Oplæg til debat v. MF for S Mattias Tesfaye,
torsdag den 8. december 2016 kl. 8.30-9.15
Er den danske velfærdsstat centrum for et opgør mellem en generation på vej på pension og en generation på vej til at tage ansvar for fremtiden?
 
EKSTRA!
Kan vi løse flygtningekrisen?  
Oplæg til debat v. adjungeret professor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen
onsdag den 14. december 2016 kl. 8.30-9.15
Flygtningene kommer! Hver dag hører vi om presset på de europæiske grænser. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Og hvad kan vi gøre for at undgå det?

torsdag den 8. december 2016

Bibliotek 3.0 - et tomt buzzword eller grundsten i fremtidens velfærdssamfund

Årets sidste nummer af kulturtidsskriftet Danmarks Biblioteker er på gaden eller hedder det nettet?

En af de artikler som jeg er dykket ned i er om Bibliotek 3.0 og om det er et tomt buzzword eller der ligger mere i det?

Ida Jensen, nybagt cand.scient.bibl. og bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne har i sit prisbelønnede speciale udfoldet, at der er meget store potentialer i 3.0 bevægelsen. Hun mener, at Bibliotek 3.0 være nøglen til, at folkebiblioteket anno 2016 kan indtage pladsen som  samarbejdspartner og netværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund.

Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebiblioteket er en del af. Bevægelsen går fra New Public Management mod New Public Governance som ledelsesredskab, der har fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamarbejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønderslev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætter fokus på, hvad et bibliotek er og hvad der skal være i fremtiden.
Dette blev grundstenen i Idas speciale, Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator, hvor netop principperne for Bibliotek 3.0 i en dansk kontekst blev udviklet og udformet bl.a. gennem observation af projektets tiltag. Motivationen var, at hvis folkebiblioteket skal være mere end blot afhentningscentral og kopicenter, må det vise, at det har et velfærdsmæssigt og kommunalt udviklingspotentiale. Ved at være en ressource og bindeled mellem forskellige arenaer i de mindre lokalsamfund bidrager biblioteket til en helhed, hvor borgerne tager ansvar frem for at være passive modtagere.

Bibliotek 3.0 tager udgangspunkt i en tanke om, at borgeren skal være medskaber af velfærd og dermed sikre bibliotekets position i fremtidens velfærdssamfund, og bygger på fem grundprincipper.


Men læs selv hele artiklen på s. 28  lige her

torsdag den 1. december 2016

Fra støvede bøger til digital dannelse - fortællingen om det moderne bibliotek ifølge Herning Folkeblad



Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid, skrev Herning Folkeblads redaktør Steen Hebsgaard efter jeg havde holdt oplæg på debatmøde i Ikast. Mødet var sidste skridt på vejen mod en ny kulturpolitik i Ikast Brande Kommune. Egentlig var jeg ikke opmærksom på at pressen var til stede, men synes det er sjovt, at den vinkel der fangede avisens udsendte, var min indflyvning til at tale om bibliotekets og kulturens effekt og nytteværdi, nemlig udviklingen i hvordan vi alle er journalister i vores egen lille verden, som vi redigerer og formidler på de sociale medier. Mens mine pointer om, at uden kultur som det der skaber sammenhængskraft og hverdagskultur som folkebiblioteker, hvor vi møder det der ligger uden for vores eget netværk, så taber demokratiet, ikke står helt så tydeligt frem i artiklen.

Jeg copy-paster lige folkebladets artikel, som en reminder til mig selv og andre om, hvad det er en rigtig journalist hører, når vi fortæller historien om det moderne bibliotek, de nye opgaver og dets effekt.
Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid.
Det foto havde aftenens debattør da også en forklaring på:
- Paven støttede jo Donald Trump i præsident-valgkampen? Sådan lød i hvert fald en nyhed på Facebook. Den blev delt to millioner gange. Men det viste sig ikke at være sandheden - men en forvrænget fortolkning af en pave-udtalelse, lød det fra Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og hidkaldt til debatmøde for at levere input til den politiske proces, der er i gang omkring kulturpolitikken.
Der er nemlig - ifølge Michel Steen Hansen - stadig større fokus på, hvordan kultur og biblioteket medvirker til at skabe vækst og udvikling og har stor betydning for bosætning - specielt blandt de veluddannede.

Stor betydning
- Biblioteket har stor betydning for de unges uddannelsesvalg og -evne, også for læselysten og den mentale sundhed, lød det fra direktøren.
Og det så ud, som om der blev lyttet intenst til hans ord - specielt fra de fremmødte politikeres side.
Ikast-Brande Kommune er nemlig ved at være den kommune i landet, der efter diverse sparerunder driver det billigste biblioteksvæsen - som chefbibliotekar Martin Lundsgaard-Leth nævnte det i sit indlæg på debatmødet, der fandt sted på biblioteket i Ikast.
Men først skulle vi lige omkring de sociale medier og hele udviklingen i den digitale verden.
- Nyheder, som er fabrikerede og falske, florerer på de sociale medier, og alle tror, at hvis jeg kommenterer et eller andet, så læser alle det. Men det er jo ikke tilfældet. Vi er styret af algoritmer, og det er dem, der liker mig, har relationer til mig - eller har betalt sig til det, der læser »mine« nyheder. Det er en voldsom udfordring. Næsten 50 procent af danskerne læser nyheder på Facebook og de sociale medier - og tallet er stigende, sagde Michel Steen-Hansen, der nævnte et par eksempler på, hvor grotest udviklingen er:
Mopper døde
- Blogger Kristine Sloth er den you-tuber herhjemme, som har flest følgere. Hun får kæmpehits på at forære en Justin Bieber-billet til en veninde. Moppers død trak 124.000 likes på Facebook, mens en af vor tids store forfattere, Jan Sonnegaards død, blev studeret af 20.000 Informations-læsere. Vi læser mindre og mindre avis. Vi ser mindre og mindre tv-nyheder. Det fysiske udlån af bøger er faldende. Med andre ord: Viden er ikke længere kun aviser og bøger. Der sælges mindre musik - vi streamer det altsammen. Netflix er Danmarks 3. største tv-kanal. Det gør altså noget ved os, at verden på den måde er forandret. Men alligevel - biblioteket er her stadig, og står faktisk stærkere end nogensinde, forklarede Michel Steen-Hansen, der er overbevist om, at biblioteket har en fremtid, både som en medspiller i den demokratiske proces, som mødested for folket og som understøttelse af den digitale dannelse, der er nødvendig, hvis fremtidens brugere af de sociale medier skal udstyres med tilstrækkelig kritisk sans til at gennemskue det massive flow af informationer.
38 millioner besøg
- Biblioteket er faktisk det mest besøgte ikke-kommercielle sted i Danmark. Der er 38 millioner besøg på landets biblioteker. Mod 14 millioner besøg på museerne og 1,5 millioner til superligakampene.
Og selv om udlånet er faldende fysisk - stiger det med brugen af e-bøger. Der finder flere og flere kulturelle arrangementer sted på biblioteket, der oftere og oftere bruges som et socialt mødested. Flere og flere kommuner har valgt at integrere kulturelle mødesteder og -projekter med biblioteket - og har stor succes med det.
- Det interessante er, at mange indvandrere profiterer på bibliotekerne og føler sig som en større del af fællesskabet her. Ikast-Brande vil gerne tiltrække kvalificeret arbejdskraft? Alle vores analyser viser, at jo længere uddannelse, man har, desto større vægt lægges der på kulturen. Børn, der bruger biblioteket, får også en længere uddannelse. Der er med andre ord mange forhold, der peger på, at man kan bruge biblioteket i en strategisk udvikling af kommunen, sagde Michel Steen-Hansen.

onsdag den 30. november 2016

Litteratur, anmeldelser og den omkringliggende verden - er der ensammenhæng?

Kan man forvente at en litteraturredaktører på landsdækkende avis kender til samfundets øvrige dagsordner. Umiddelbart vil jeg tro at mange har en sådan forventning, da litteraturen jo netop er et spejl på hele samfundet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke, og slet ikke hvis det handler om debat som finder sted på de sociale medier som Facebook eller i hvert fald kunne man i ugen løb læse i Politiken at det skal man ikke forvente, oven i købet fra hesten egen mund.

Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.).

De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kapitalisere på sin egen eksotisering. Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem …«. Så der er altså krig på kniven mellem de to kvinder.

I modsætning til stort set alle andre aviser giver Politiken da også bogen ret dårlige anmeldelser. Hvorvidt det skyldes de to kamphøners fight skal jeg ikke afgøre, men jeg blev mildest talt forbavset over den ansvarlige litteraturredaktørs afvisning af at der skulle være et problem i at lade en anmelder, der personligt har lagt sig ud med en forfatter, anmelde samme forfatters bog.

Specielt da han i forsvaret af anmeldelsen til skriver til Lindhardt og Ringhof (som oven i købet inden anmeldelsen skrives har gjort opmærksom på problemstillingen) "Din voldsomme kritik af min beslutning er alene baseret på, at jeg skulle kende til et facebookopslag fra oktober 2015, og det er ærlig talt langt ude."

En ting er at afsværge det sociale medie Facebook, hvor over halvdelen af befolkningen henter deres nyheder, noget andet er at afsværge at man som litterat bør kende til centrale offentlige debatter, mellem relativt kendte debattører.

Jeg håber det er en enlig svale i den danske litteraturkritik på de danske dagblade, for nok kan man ikke forvente objektivitet, men i det mindste kan man vel regne med en vis integritet.


Men læs og bedøm selv Politiken og deres litteraturredaktørs anmeldelse og forsvar



mandag den 21. november 2016

At børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte


Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

Oven på det amerikanske valg, Brexit og alle diskussionerne om Det Postfaktuelle Samfund, samt hvordan vi alle lader os styre af Facebooks og Googles algoritmer, er den Digitale Dannelse noget som optager os der arbejder med information og kultur i stadig højere grad.

Den digitale dannelse var udgangspunktet for artikel i Berlingske om at der er er brug for en ny folkeoplysning på linje med den i 1800-tallet. Men denne gang skal dannelsen være også digital.

Artiklen er skrevet med baggrund i det Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 som vi er Dansk IT er ved at arrangere. Senere skal det munde ud i konkrete anbefalinger til Christiansborg om, hvordan vi alle sammen bliver bedre digitale borgere.
↻ Se invitationen og programmet til Folkerådet, hvor tilmelding skal ske senest den 23. november.↻
Helt konkret har vi i Dansk IT udvalg for Digitale Dannelse arbejdet med Tre Typer Digitale Kompetencer

I dag skriver Information meget rigtigt at fordi børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte.
Det gør de på bagrung af at bogen Teknologiens testpiloter af videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, netop er udkommet. 

En interessant bog, men sammen udgangspunkt som vi har arbejdet med, nemlig at dannelse ikke bare opstår af sig selv, ej heller når den bliver digital. Altså hvis man definerer dannelse som det enkelte menneskes evne til at deltage som aktiv medborger. 

Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere kreative, bedre til at løse problemer eller mere digitalt kyndige, viser ny bog. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, mener forfatteren bag bogen i følge Information og her kunne jeg tilføje biblioteker, som jo netop arbejder målrettet med disse udfordringer. 

I Teknologiens testpiloter er videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, der via en lang række interview med forskere og undersøgelser blandt børn og unge viser, at vores idé om, at øget adgang til digitale medier i sig selv skaber digitalt indfødte, er forkert.

Nok har børn og unge en mere intuitiv tilgang til ny teknologi, men den giver dem ikke nødvendigvis nogen særlige evner, hvis ikke vi hjælper dem på vej, påpeger Camilla Mehlsen.

»De ting, vi har sagt, børn og unge bliver bedre til på grund af ny teknologi som for eksempel at samarbejde, være kreative, løse problemer og opnå teknisk indsigt, er der ingen beviser for, at de kan,« forklarer Camilla Mehlsen.

I den internationale ICILS-undersøgelse af 8. klasse-elevers it-kompetencer fra 2014 klarer danske børn sig godt, og danske børn har førertrøjen på, når det gælder adgang til teknologi.

Men når det gælder indsigt i teknologisk sprogbrug, kritisk stillingtagen på nettet og mere teknisk viden om f.eks. programmering, så ved danske børn meget lidt. Ifølge EU Kids Online ser størstedelen af børnene da heller ikke selv sig som mere digitalt kyndige end deres forældre.

»Vi tror, at børnene er teknologiske eksperter, og derfor glemmer vi at være autoriteter. Det er selvfølgelig svært at være en autoritet på noget, som man ikke selv forstår, men det betyder ikke, at vi skal overlade det til børn og unge selv, for vi kan jo også lære noget af det,« siger Camilla Mehlsen til Information.

Men dyk selv ned i bogen eller kom til Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 - Tilmelding til Folkerådet


TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

BrugerkompetencerAt kunne bruge sin computer, mus, USB-stik mv. At kende og forstå digitale værktøjer, herunder at begå sig på internettet, f.eks. at kunne købe ind, bruge Nem-ID, Google og håndtere e-mail eksempelvis – altså de grundlæggende tekniske færdigheder. At kunne hente og vurdere informations validitet og lagre det på en hensigtsmæssig, sikker måde.
SkaberkompetencerAt kunne producere, sammensætte og behandle information på en ny måde. At kunne skabe IT-produkter til bestemte formål og målgrupper. At beherske digitale værktøjer til samarbejde og kommunikation med andre. At forstå og bruge algoritmer f.eks. som dygtig bruger af sociale medier.
Refleksive kompetencerAt kunne reflektere over de muligheder og risici, der er forbundet med digital teknologi. At kunne agere hensigtsmæssigt og forsvarligt hvad angår ens eget og andres omdømme og sikkerhed. Er i sidste ende en digital dannelse, dvs. evnen til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i samfundet via de digitale redskaber.

fredag den 11. november 2016

Landets største litteraturformidler på #Bogforum - Danmarks Biblioteker C3-003A


I dag åbner Bogforum i Bella Centret, hvor omkring 30.000 litteraturinteresserede mennesker strømmer til. De danske folkebiblioteker er også med og har jo stor erfaring, da vi dagligt laver  bogforum på de 416 biblioteker der ligger rund om i landet. I gennemsnit er der over 100.000 daglige besøg på bibliotekerne, så det er ikke fremmed for biblioteket at arrangere møde mellem læsere og litteratur. 

Alligevel er det dog noget helt specielt når bogforum løber af staben i Belle Centret de kommende, når så mange mennesker er samlet på ét sted for at opleve en masse forfattere, debatter om litteratur og formidlingen af den. Og så er der også rigtig mange der kommer for at købe bøger og finde gode tilbud på de snarlige julegaver - for bogforum er også en salgsmesse. 

I bibliotekerne har vi tradition for at samarbejde og gøre fælles front, alt sammen for at skabe gode oplevelser for borgerne. Således også på årets Bogforum, hvor Danmarks Biblioteksforening og 19 af landets biblioteker støttet af projekter og andre har en stor stand, vi kalder DANMARKS BIBLIOTEKER med tilbud til fagfolk og læsere.

Kig forbi og gå ikke glip af Faglig Fredag 2016 hvor vi starter ud med en masse forskellige biblioteks- og litteraturpolitiske debatter. Suppleret med af årets klassikerquizz, forfattermøder og digtoplæsninger, som også vil spille en stor rolle lørdag og søndag.


Hele Programmetfredaglørdagsøndag
Fredagen er helliget de mere politiske/faglige debatter og jeg kan se på min kalender at jeg får travlt, i de fem debatter jeg skal deltage i. Vi får fornøjelsen af både kulturudvalgsformænd fra kommunerne, kulturpolitikere fra folketinget og en kulturminister, som skal debattere bibliotekernes rolle som litteraturformidlere og i samfundet i det hele taget, med en masse forfattere og fagfolk.

Tag del i alle biblioteksaktiviteterne og kig forbi Danmarks Biblioteker på bogforum, her finder du os på C3-003A men du kan jo også bare besøge et folkebibliotek nær dig, de har også masser af litteratur.




FAGLIG FREDAG den 11. november
Kl. 10:30
Biblioteket: Dannelse & folkeoplysning eller Kommunalkontor & markedskonkurrent?
To kulturordførere – Mogens Jensen (A) og Britt Bager (V) – debatterer med DB’s formand Steen B. Andersen (A).
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 11:15
Skåltale for biblioteker & forfattere: Jakob Vedelsby, Forfatterforeningen, i debat med Sanne Caft, Københavns Hovedbibliotek.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Jesper Stein, Lone Theils, Anna Grue og Kristina Stoltz.
kl. 14.30
Bibliotekets ny fortælling: Hvad er hovedprioriteterne?
Tre kommunalpolitikere og udvalgsformænd i DB – Evan Lynnerup (V), Dan Skjerning (A) og Nadja Maria Hageskov (C) – i debat med Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 15:15
Bibliotekets ny fortælling: Papirbog eller e-bog?
Kulturminister Bertel Haarder (V) i debat med Merete Pryds Helle og DB formand Steen B. Andersen (A).
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 16:00
Biblioteket og virkeligheden på nettet: Kend din netprofil.
Karen Liberoth, projektleder Realdania, interviewes af Michel Steen-Hansen
kl. 16:30
Bog- & bibliotekstræf:
Mød standens biblioteksfolk og kulturpolitikere fra hele landet til et glas.
kl. 17:30
Vild med digte - Mød dagens digter: Prisvindende Maria Gerhardt læser op af ”Amagermesteren" og interviewes af Michelé Askja Hvarregaard.
LØRDAG den 12. november
kl. 10:30
Lektørudtalelserne set inde fra.
Lektør Christine Dahlgaard Christensen i samtale med Jan Michael Johansen.
kl. 11:15
Forfatter eller politiker? Om at tie eller turde i den offentlige debat:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Morten Brask i samtale med Michael Linde Larsen.
kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Pia Juul, Anne-Sophie Lunding-Sørensen og anmelderne Søren Kassebeer og Rikke Rottensten,
kl. 14:00
Når læsning bliver til fællesskab – Om Guidet Fælleslæsning:
Mette Steenberg, Læseforeningen, møder Michael Linde Larsen.
kl. 15:00
En stærk roman ”Folkets skønhed”: Merete Pryds Helle interviewes af Lise Vandborg.
Arrangeret sammen med Litteratursiden.dk.
kl. 16:00
Sidste nyt fra Afdeling Q: Jussi Adler-Olsen interviewes af Lida Wengel. Arrangeret sammen med Litteratursiden.dk.
Litteratursiden møder Jussi Adler-Olsen
kl. 17:00
Vild med digte – Mød dagens digter: Rasmus Nikolajsen læser op af sin roste ”Tilbage til unaturen”.
Interviewer: Thorbjørn Zeuthen Tirsted.
SØNDAG den 12. november
kl. 10:30
#bogsnak, litteraturformidling og SoMe:
Forfatter og blogger Julia Lahme i samtale med Michel Steen-Hansen. 
kl. 11:15
Bibliotek & dannelse:
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud i samtale med Karen-Margrethe Revsbæk.
kl. 12:00
”Der er ingen rynker på mit hjerte”: Nyt album med 60+ sange.
Mød forfatteren Thorstein Thomsen og musikeren Jan Irhøj.
kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Thorstein Thomsen, Per Gammelgaard, Signe Langtved Pallisgaard og Stine Josefine Dige.
kl. 14:00
Når Helle Helle bliver til musik:
Musiker Kristina Holgersen i samtale med Anya Mathilde Poulsen om hendes Helle Helle-album.
kl. 15:00
Vi skriver selv!
Forfatteren Stine Josefine Dige om 2200Godnathistorier og idéen bag ny flot, farverig findebog skabt sammen med børn.
Samtalepartner Lisbet Vestergaard.
kl. 16:00

Vild med digte – Signe Gjessing læser op fra ”Blaffende rum nænnende alt” og interviewes af Michel Steen-Hansen. Besøg af Tårnby Poesiklub 'Ordlyd'. 



onsdag den 9. november 2016

DR P1: Borgerne og bibliotekerne leverer massivt bidrag til kulturministerens Danmarkskanon


Inspireret af kulturministerens Danmarkskanon har Danmarks Biblioteksforening siden august sammen med landets 430 biblioteker kørt kampagnen #HvadErDansk

DR eftermiddag har fået lov at smugkigge i de mange forslag sammen med mig, det kan du høre her..
Den 3. november fik kulturministeren overrakt flere end 2300 postkort med forslag til Danmarkskanonen, som borgere over hele landet har skrevet på deres bibliotek, som supplement til de ca. 2200 forslag, som kulturministeriet selv har indsamlet.

Kulturminister Bertel Haarder sagde ved overrækkelsen:
”Jeg er begejstret for den iver og interesse for Danmarkskanonen, som bibliotekerne og deres brugere har lagt for dagen. Jeg vil gerne rette en stor tak til bibliotekerne og ikke mindst deres engagerede brugere for at være med til at kvalificere Danmarkskanonen.”

Du kan se mere om hvad biblioteksbrugerne har angivet som værende dansk for dem i Danmarks Biblioteksforenings opsamling? #HvadErDansk?


Tirsdag den 8. november deltog direktør Michel Steen-Hansen desuden i P1 eftermiddag, hvor der blev snakket om ...

Hør det her







Hvad har biblioteksbrugerne så angivet som værende dansk for dem?

mandag den 7. november 2016

Public Service handler om folkets adgang til viden som forudsætning for at tage del i folkestyret

Nu blusser debatten om fremtidens Public Service igen op. Årsagen er denne gang, at kulturministerens Public Service Udvalg i dag barsler med en række scenarier  - disse anbefalinger er der grund til at være særdeles opmærksomme på i Danmarks største Public Serviceinstitution BIBLIOTEKET (i hvert fald størst hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøgende i de 430 biblioteker rundt om i landet)

Dog er bibliotekerne ikke til behandling i udvalgets rapport, da anbefalingerne kun omfatter medierne, men public serviceforpligtelserne på bibliotekerne ligner medieverdenens og påvirkes også af hvordan "samfundet" definerer Public Service, samt af de samme markedsmekanismer og følger af den teknologiske udvikling som de øvrige formidlere.

Public Service handler om folkets adgang til information som medborgere i et demokratisk samfund. Om at skabe adgang til dansk produceret indhold i et stadig mere globaliseret mediemarked, hvor giganter som Google, Facebook, Netflix og de helt store mediekoncerner kæmper om et marked, som visse steder udvikler sig monopolagtigt.  Public Service ligger i skønsom forlængelse af den folkeoplysende tradition, som det danske folkestyre er opbygge på. At folket, for at kunne tage del i folkestyret, skal være oplyste og have adgang til de nødvendige informationer for at tage del i samfundslivet og demokratiet. 

Det er også den historiske begrundelse for bibliotekerne og deres forpligtelse til at give fri og lige adgang til information, og det er årsagen til at samfundet støtter de danske medier, så borgerne har adgang til nyheder, informationer og kultur. I de vesteuropæiske demokratier har man også opbygget store public service medier som vi kender det fra DR i Danmarks, NRK i Norge og den store inspirationskilde BBC i England. Mediehuse som skal sikre et pluralistisk mediebillede i et samfund hvor de store kapitalkoncentrationer spiller med musklerne. Ser man f.eks. på Australien er mediebilledet præget af én mand, som ejer stort set alle medierne og det giver ikke lige frem den mest nuancerede politiske debat - hvilket måske afspejles i de politiske beslutninger downunder.

Når man har fulgt den politiske debat herhjemme kunne man forledes til, at tro Public Service udelukkende handlede om hvordan man fordelte den offentlige milliardstøtte til medierne eller hvordan man skærer mest mulig ned på Danmarks Radio. 

Selvfølgelig handler det også om hvordan støtten fordeles, men det handler grundlæggende om hvad vi som demokratisk samfund, mener der skal være adgang til for ALLE borgerne, sådan at de kan tage del i demokratiet - det uanset om støtten er på 1 mia kroner eller 10 mia kroner og hvordan de fordeles eller hvor mange abonnementer det enkelte menneske har råd til. 

Digitaliseringen har medført et pres på alle medier og formidlere, hvor den traditionelle finansieringsform via trykte annoncer og abonnementet er under pres, og hvor distributionsformerne er under hastig forandring og de fleste nyhedder lige nu læses via facebook. 

Det er fælles for alle os formidlere, men der er faktisk ingen undersøgelser der viser at hverken Danmarks Radio eller bibliotekernes formidling af nyhedder og kultur via internettet skulle påvirke markedet og være en konkurrent for de kommercielle medier og forlag, så de af den grund sælger mindre. Truslen mod deres indtjening kommer fra den digitale udvikling, som ændre marked og forbrug, samt helt andre og større globale spillere, som professor Stig Hjarvard også understregede i  P1 morgen i morges.
Set i det lys er det særdeles interessante scenarier som Public Service udvalget i dag præsenterer, med den konservative formand Connie Hedegaard i spidsen 

Udvalget har fem forskellige scenarier som du kan læse mere om i Berlingske grundige gennemgang her