torsdag den 1. december 2016

Fra støvede bøger til digital dannelse - fortællingen om det moderne bibliotek ifølge Herning Folkeblad



Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid, skrev Herning Folkeblads redaktør Steen Hebsgaard efter jeg havde holdt oplæg på debatmøde i Ikast. Mødet var sidste skridt på vejen mod en ny kulturpolitik i Ikast Brande Kommune. Egentlig var jeg ikke opmærksom på at pressen var til stede, men synes det er sjovt, at den vinkel der fangede avisens udsendte, var min indflyvning til at tale om bibliotekets og kulturens effekt og nytteværdi, nemlig udviklingen i hvordan vi alle er journalister i vores egen lille verden, som vi redigerer og formidler på de sociale medier. Mens mine pointer om, at uden kultur som det der skaber sammenhængskraft og hverdagskultur som folkebiblioteker, hvor vi møder det der ligger uden for vores eget netværk, så taber demokratiet, ikke står helt så tydeligt frem i artiklen.

Jeg copy-paster lige folkebladets artikel, som en reminder til mig selv og andre om, hvad det er en rigtig journalist hører, når vi fortæller historien om det moderne bibliotek, de nye opgaver og dets effekt.
Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid.
Det foto havde aftenens debattør da også en forklaring på:
- Paven støttede jo Donald Trump i præsident-valgkampen? Sådan lød i hvert fald en nyhed på Facebook. Den blev delt to millioner gange. Men det viste sig ikke at være sandheden - men en forvrænget fortolkning af en pave-udtalelse, lød det fra Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening og hidkaldt til debatmøde for at levere input til den politiske proces, der er i gang omkring kulturpolitikken.
Der er nemlig - ifølge Michel Steen Hansen - stadig større fokus på, hvordan kultur og biblioteket medvirker til at skabe vækst og udvikling og har stor betydning for bosætning - specielt blandt de veluddannede.

Stor betydning
- Biblioteket har stor betydning for de unges uddannelsesvalg og -evne, også for læselysten og den mentale sundhed, lød det fra direktøren.
Og det så ud, som om der blev lyttet intenst til hans ord - specielt fra de fremmødte politikeres side.
Ikast-Brande Kommune er nemlig ved at være den kommune i landet, der efter diverse sparerunder driver det billigste biblioteksvæsen - som chefbibliotekar Martin Lundsgaard-Leth nævnte det i sit indlæg på debatmødet, der fandt sted på biblioteket i Ikast.
Men først skulle vi lige omkring de sociale medier og hele udviklingen i den digitale verden.
- Nyheder, som er fabrikerede og falske, florerer på de sociale medier, og alle tror, at hvis jeg kommenterer et eller andet, så læser alle det. Men det er jo ikke tilfældet. Vi er styret af algoritmer, og det er dem, der liker mig, har relationer til mig - eller har betalt sig til det, der læser »mine« nyheder. Det er en voldsom udfordring. Næsten 50 procent af danskerne læser nyheder på Facebook og de sociale medier - og tallet er stigende, sagde Michel Steen-Hansen, der nævnte et par eksempler på, hvor grotest udviklingen er:
Mopper døde
- Blogger Kristine Sloth er den you-tuber herhjemme, som har flest følgere. Hun får kæmpehits på at forære en Justin Bieber-billet til en veninde. Moppers død trak 124.000 likes på Facebook, mens en af vor tids store forfattere, Jan Sonnegaards død, blev studeret af 20.000 Informations-læsere. Vi læser mindre og mindre avis. Vi ser mindre og mindre tv-nyheder. Det fysiske udlån af bøger er faldende. Med andre ord: Viden er ikke længere kun aviser og bøger. Der sælges mindre musik - vi streamer det altsammen. Netflix er Danmarks 3. største tv-kanal. Det gør altså noget ved os, at verden på den måde er forandret. Men alligevel - biblioteket er her stadig, og står faktisk stærkere end nogensinde, forklarede Michel Steen-Hansen, der er overbevist om, at biblioteket har en fremtid, både som en medspiller i den demokratiske proces, som mødested for folket og som understøttelse af den digitale dannelse, der er nødvendig, hvis fremtidens brugere af de sociale medier skal udstyres med tilstrækkelig kritisk sans til at gennemskue det massive flow af informationer.
38 millioner besøg
- Biblioteket er faktisk det mest besøgte ikke-kommercielle sted i Danmark. Der er 38 millioner besøg på landets biblioteker. Mod 14 millioner besøg på museerne og 1,5 millioner til superligakampene.
Og selv om udlånet er faldende fysisk - stiger det med brugen af e-bøger. Der finder flere og flere kulturelle arrangementer sted på biblioteket, der oftere og oftere bruges som et socialt mødested. Flere og flere kommuner har valgt at integrere kulturelle mødesteder og -projekter med biblioteket - og har stor succes med det.
- Det interessante er, at mange indvandrere profiterer på bibliotekerne og føler sig som en større del af fællesskabet her. Ikast-Brande vil gerne tiltrække kvalificeret arbejdskraft? Alle vores analyser viser, at jo længere uddannelse, man har, desto større vægt lægges der på kulturen. Børn, der bruger biblioteket, får også en længere uddannelse. Der er med andre ord mange forhold, der peger på, at man kan bruge biblioteket i en strategisk udvikling af kommunen, sagde Michel Steen-Hansen.

onsdag den 30. november 2016

Litteratur, anmeldelser og den omkringliggende verden - er der ensammenhæng?

Kan man forvente at en litteraturredaktører på landsdækkende avis kender til samfundets øvrige dagsordner. Umiddelbart vil jeg tro at mange har en sådan forventning, da litteraturen jo netop er et spejl på hele samfundet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke, og slet ikke hvis det handler om debat som finder sted på de sociale medier som Facebook eller i hvert fald kunne man i ugen løb læse i Politiken at det skal man ikke forvente, oven i købet fra hesten egen mund.

Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.).

De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kapitalisere på sin egen eksotisering. Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem …«. Så der er altså krig på kniven mellem de to kvinder.

I modsætning til stort set alle andre aviser giver Politiken da også bogen ret dårlige anmeldelser. Hvorvidt det skyldes de to kamphøners fight skal jeg ikke afgøre, men jeg blev mildest talt forbavset over den ansvarlige litteraturredaktørs afvisning af at der skulle være et problem i at lade en anmelder, der personligt har lagt sig ud med en forfatter, anmelde samme forfatters bog.

Specielt da han i forsvaret af anmeldelsen til skriver til Lindhardt og Ringhof (som oven i købet inden anmeldelsen skrives har gjort opmærksom på problemstillingen) "Din voldsomme kritik af min beslutning er alene baseret på, at jeg skulle kende til et facebookopslag fra oktober 2015, og det er ærlig talt langt ude."

En ting er at afsværge det sociale medie Facebook, hvor over halvdelen af befolkningen henter deres nyheder, noget andet er at afsværge at man som litterat bør kende til centrale offentlige debatter, mellem relativt kendte debattører.

Jeg håber det er en enlig svale i den danske litteraturkritik på de danske dagblade, for nok kan man ikke forvente objektivitet, men i det mindste kan man vel regne med en vis integritet.


Men læs og bedøm selv Politiken og deres litteraturredaktørs anmeldelse og forsvar



mandag den 21. november 2016

At børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte


Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

Oven på det amerikanske valg, Brexit og alle diskussionerne om Det Postfaktuelle Samfund, samt hvordan vi alle lader os styre af Facebooks og Googles algoritmer, er den Digitale Dannelse noget som optager os der arbejder med information og kultur i stadig højere grad.

Den digitale dannelse var udgangspunktet for artikel i Berlingske om at der er er brug for en ny folkeoplysning på linje med den i 1800-tallet. Men denne gang skal dannelsen være også digital.

Artiklen er skrevet med baggrund i det Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 som vi er Dansk IT er ved at arrangere. Senere skal det munde ud i konkrete anbefalinger til Christiansborg om, hvordan vi alle sammen bliver bedre digitale borgere.
↻ Se invitationen og programmet til Folkerådet, hvor tilmelding skal ske senest den 23. november.↻
Helt konkret har vi i Dansk IT udvalg for Digitale Dannelse arbejdet med Tre Typer Digitale Kompetencer

I dag skriver Information meget rigtigt at fordi børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte.
Det gør de på bagrung af at bogen Teknologiens testpiloter af videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, netop er udkommet. 

En interessant bog, men sammen udgangspunkt som vi har arbejdet med, nemlig at dannelse ikke bare opstår af sig selv, ej heller når den bliver digital. Altså hvis man definerer dannelse som det enkelte menneskes evne til at deltage som aktiv medborger. 

Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere kreative, bedre til at løse problemer eller mere digitalt kyndige, viser ny bog. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, mener forfatteren bag bogen i følge Information og her kunne jeg tilføje biblioteker, som jo netop arbejder målrettet med disse udfordringer. 

I Teknologiens testpiloter er videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, der via en lang række interview med forskere og undersøgelser blandt børn og unge viser, at vores idé om, at øget adgang til digitale medier i sig selv skaber digitalt indfødte, er forkert.

Nok har børn og unge en mere intuitiv tilgang til ny teknologi, men den giver dem ikke nødvendigvis nogen særlige evner, hvis ikke vi hjælper dem på vej, påpeger Camilla Mehlsen.

»De ting, vi har sagt, børn og unge bliver bedre til på grund af ny teknologi som for eksempel at samarbejde, være kreative, løse problemer og opnå teknisk indsigt, er der ingen beviser for, at de kan,« forklarer Camilla Mehlsen.

I den internationale ICILS-undersøgelse af 8. klasse-elevers it-kompetencer fra 2014 klarer danske børn sig godt, og danske børn har førertrøjen på, når det gælder adgang til teknologi.

Men når det gælder indsigt i teknologisk sprogbrug, kritisk stillingtagen på nettet og mere teknisk viden om f.eks. programmering, så ved danske børn meget lidt. Ifølge EU Kids Online ser størstedelen af børnene da heller ikke selv sig som mere digitalt kyndige end deres forældre.

»Vi tror, at børnene er teknologiske eksperter, og derfor glemmer vi at være autoriteter. Det er selvfølgelig svært at være en autoritet på noget, som man ikke selv forstår, men det betyder ikke, at vi skal overlade det til børn og unge selv, for vi kan jo også lære noget af det,« siger Camilla Mehlsen til Information.

Men dyk selv ned i bogen eller kom til Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 - Tilmelding til Folkerådet


TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

BrugerkompetencerAt kunne bruge sin computer, mus, USB-stik mv. At kende og forstå digitale værktøjer, herunder at begå sig på internettet, f.eks. at kunne købe ind, bruge Nem-ID, Google og håndtere e-mail eksempelvis – altså de grundlæggende tekniske færdigheder. At kunne hente og vurdere informations validitet og lagre det på en hensigtsmæssig, sikker måde.
SkaberkompetencerAt kunne producere, sammensætte og behandle information på en ny måde. At kunne skabe IT-produkter til bestemte formål og målgrupper. At beherske digitale værktøjer til samarbejde og kommunikation med andre. At forstå og bruge algoritmer f.eks. som dygtig bruger af sociale medier.
Refleksive kompetencerAt kunne reflektere over de muligheder og risici, der er forbundet med digital teknologi. At kunne agere hensigtsmæssigt og forsvarligt hvad angår ens eget og andres omdømme og sikkerhed. Er i sidste ende en digital dannelse, dvs. evnen til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i samfundet via de digitale redskaber.

fredag den 11. november 2016

Landets største litteraturformidler på #Bogforum - Danmarks Biblioteker C3-003A


I dag åbner Bogforum i Bella Centret, hvor omkring 30.000 litteraturinteresserede mennesker strømmer til. De danske folkebiblioteker er også med og har jo stor erfaring, da vi dagligt laver  bogforum på de 416 biblioteker der ligger rund om i landet. I gennemsnit er der over 100.000 daglige besøg på bibliotekerne, så det er ikke fremmed for biblioteket at arrangere møde mellem læsere og litteratur. 

Alligevel er det dog noget helt specielt når bogforum løber af staben i Belle Centret de kommende, når så mange mennesker er samlet på ét sted for at opleve en masse forfattere, debatter om litteratur og formidlingen af den. Og så er der også rigtig mange der kommer for at købe bøger og finde gode tilbud på de snarlige julegaver - for bogforum er også en salgsmesse. 

I bibliotekerne har vi tradition for at samarbejde og gøre fælles front, alt sammen for at skabe gode oplevelser for borgerne. Således også på årets Bogforum, hvor Danmarks Biblioteksforening og 19 af landets biblioteker støttet af projekter og andre har en stor stand, vi kalder DANMARKS BIBLIOTEKER med tilbud til fagfolk og læsere.

Kig forbi og gå ikke glip af Faglig Fredag 2016 hvor vi starter ud med en masse forskellige biblioteks- og litteraturpolitiske debatter. Suppleret med af årets klassikerquizz, forfattermøder og digtoplæsninger, som også vil spille en stor rolle lørdag og søndag.


Hele Programmetfredaglørdagsøndag
Fredagen er helliget de mere politiske/faglige debatter og jeg kan se på min kalender at jeg får travlt, i de fem debatter jeg skal deltage i. Vi får fornøjelsen af både kulturudvalgsformænd fra kommunerne, kulturpolitikere fra folketinget og en kulturminister, som skal debattere bibliotekernes rolle som litteraturformidlere og i samfundet i det hele taget, med en masse forfattere og fagfolk.

Tag del i alle biblioteksaktiviteterne og kig forbi Danmarks Biblioteker på bogforum, her finder du os på C3-003A men du kan jo også bare besøge et folkebibliotek nær dig, de har også masser af litteratur.




FAGLIG FREDAG den 11. november
Kl. 10:30
Biblioteket: Dannelse & folkeoplysning eller Kommunalkontor & markedskonkurrent?
To kulturordførere – Mogens Jensen (A) og Britt Bager (V) – debatterer med DB’s formand Steen B. Andersen (A).
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 11:15
Skåltale for biblioteker & forfattere: Jakob Vedelsby, Forfatterforeningen, i debat med Sanne Caft, Københavns Hovedbibliotek.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Jesper Stein, Lone Theils, Anna Grue og Kristina Stoltz.
kl. 14.30
Bibliotekets ny fortælling: Hvad er hovedprioriteterne?
Tre kommunalpolitikere og udvalgsformænd i DB – Evan Lynnerup (V), Dan Skjerning (A) og Nadja Maria Hageskov (C) – i debat med Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 15:15
Bibliotekets ny fortælling: Papirbog eller e-bog?
Kulturminister Bertel Haarder (V) i debat med Merete Pryds Helle og DB formand Steen B. Andersen (A).
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 16:00
Biblioteket og virkeligheden på nettet: Kend din netprofil.
Karen Liberoth, projektleder Realdania, interviewes af Michel Steen-Hansen
kl. 16:30
Bog- & bibliotekstræf:
Mød standens biblioteksfolk og kulturpolitikere fra hele landet til et glas.
kl. 17:30
Vild med digte - Mød dagens digter: Prisvindende Maria Gerhardt læser op af ”Amagermesteren" og interviewes af Michelé Askja Hvarregaard.
LØRDAG den 12. november
kl. 10:30
Lektørudtalelserne set inde fra.
Lektør Christine Dahlgaard Christensen i samtale med Jan Michael Johansen.
kl. 11:15
Forfatter eller politiker? Om at tie eller turde i den offentlige debat:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Morten Brask i samtale med Michael Linde Larsen.
kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Pia Juul, Anne-Sophie Lunding-Sørensen og anmelderne Søren Kassebeer og Rikke Rottensten,
kl. 14:00
Når læsning bliver til fællesskab – Om Guidet Fælleslæsning:
Mette Steenberg, Læseforeningen, møder Michael Linde Larsen.
kl. 15:00
En stærk roman ”Folkets skønhed”: Merete Pryds Helle interviewes af Lise Vandborg.
Arrangeret sammen med Litteratursiden.dk.
kl. 16:00
Sidste nyt fra Afdeling Q: Jussi Adler-Olsen interviewes af Lida Wengel. Arrangeret sammen med Litteratursiden.dk.
Litteratursiden møder Jussi Adler-Olsen
kl. 17:00
Vild med digte – Mød dagens digter: Rasmus Nikolajsen læser op af sin roste ”Tilbage til unaturen”.
Interviewer: Thorbjørn Zeuthen Tirsted.
SØNDAG den 12. november
kl. 10:30
#bogsnak, litteraturformidling og SoMe:
Forfatter og blogger Julia Lahme i samtale med Michel Steen-Hansen. 
kl. 11:15
Bibliotek & dannelse:
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud i samtale med Karen-Margrethe Revsbæk.
kl. 12:00
”Der er ingen rynker på mit hjerte”: Nyt album med 60+ sange.
Mød forfatteren Thorstein Thomsen og musikeren Jan Irhøj.
kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Thorstein Thomsen, Per Gammelgaard, Signe Langtved Pallisgaard og Stine Josefine Dige.
kl. 14:00
Når Helle Helle bliver til musik:
Musiker Kristina Holgersen i samtale med Anya Mathilde Poulsen om hendes Helle Helle-album.
kl. 15:00
Vi skriver selv!
Forfatteren Stine Josefine Dige om 2200Godnathistorier og idéen bag ny flot, farverig findebog skabt sammen med børn.
Samtalepartner Lisbet Vestergaard.
kl. 16:00

Vild med digte – Signe Gjessing læser op fra ”Blaffende rum nænnende alt” og interviewes af Michel Steen-Hansen. Besøg af Tårnby Poesiklub 'Ordlyd'. 



onsdag den 9. november 2016

DR P1: Borgerne og bibliotekerne leverer massivt bidrag til kulturministerens Danmarkskanon


Inspireret af kulturministerens Danmarkskanon har Danmarks Biblioteksforening siden august sammen med landets 430 biblioteker kørt kampagnen #HvadErDansk

DR eftermiddag har fået lov at smugkigge i de mange forslag sammen med mig, det kan du høre her..
Den 3. november fik kulturministeren overrakt flere end 2300 postkort med forslag til Danmarkskanonen, som borgere over hele landet har skrevet på deres bibliotek, som supplement til de ca. 2200 forslag, som kulturministeriet selv har indsamlet.

Kulturminister Bertel Haarder sagde ved overrækkelsen:
”Jeg er begejstret for den iver og interesse for Danmarkskanonen, som bibliotekerne og deres brugere har lagt for dagen. Jeg vil gerne rette en stor tak til bibliotekerne og ikke mindst deres engagerede brugere for at være med til at kvalificere Danmarkskanonen.”

Du kan se mere om hvad biblioteksbrugerne har angivet som værende dansk for dem i Danmarks Biblioteksforenings opsamling? #HvadErDansk?


Tirsdag den 8. november deltog direktør Michel Steen-Hansen desuden i P1 eftermiddag, hvor der blev snakket om ...

Hør det her







Hvad har biblioteksbrugerne så angivet som værende dansk for dem?

mandag den 7. november 2016

Public Service handler om folkets adgang til viden som forudsætning for at tage del i folkestyret

Nu blusser debatten om fremtidens Public Service igen op. Årsagen er denne gang, at kulturministerens Public Service Udvalg i dag barsler med en række scenarier  - disse anbefalinger er der grund til at være særdeles opmærksomme på i Danmarks største Public Serviceinstitution BIBLIOTEKET (i hvert fald størst hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøgende i de 430 biblioteker rundt om i landet)

Dog er bibliotekerne ikke til behandling i udvalgets rapport, da anbefalingerne kun omfatter medierne, men public serviceforpligtelserne på bibliotekerne ligner medieverdenens og påvirkes også af hvordan "samfundet" definerer Public Service, samt af de samme markedsmekanismer og følger af den teknologiske udvikling som de øvrige formidlere.

Public Service handler om folkets adgang til information som medborgere i et demokratisk samfund. Om at skabe adgang til dansk produceret indhold i et stadig mere globaliseret mediemarked, hvor giganter som Google, Facebook, Netflix og de helt store mediekoncerner kæmper om et marked, som visse steder udvikler sig monopolagtigt.  Public Service ligger i skønsom forlængelse af den folkeoplysende tradition, som det danske folkestyre er opbygge på. At folket, for at kunne tage del i folkestyret, skal være oplyste og have adgang til de nødvendige informationer for at tage del i samfundslivet og demokratiet. 

Det er også den historiske begrundelse for bibliotekerne og deres forpligtelse til at give fri og lige adgang til information, og det er årsagen til at samfundet støtter de danske medier, så borgerne har adgang til nyheder, informationer og kultur. I de vesteuropæiske demokratier har man også opbygget store public service medier som vi kender det fra DR i Danmarks, NRK i Norge og den store inspirationskilde BBC i England. Mediehuse som skal sikre et pluralistisk mediebillede i et samfund hvor de store kapitalkoncentrationer spiller med musklerne. Ser man f.eks. på Australien er mediebilledet præget af én mand, som ejer stort set alle medierne og det giver ikke lige frem den mest nuancerede politiske debat - hvilket måske afspejles i de politiske beslutninger downunder.

Når man har fulgt den politiske debat herhjemme kunne man forledes til, at tro Public Service udelukkende handlede om hvordan man fordelte den offentlige milliardstøtte til medierne eller hvordan man skærer mest mulig ned på Danmarks Radio. 

Selvfølgelig handler det også om hvordan støtten fordeles, men det handler grundlæggende om hvad vi som demokratisk samfund, mener der skal være adgang til for ALLE borgerne, sådan at de kan tage del i demokratiet - det uanset om støtten er på 1 mia kroner eller 10 mia kroner og hvordan de fordeles eller hvor mange abonnementer det enkelte menneske har råd til. 

Digitaliseringen har medført et pres på alle medier og formidlere, hvor den traditionelle finansieringsform via trykte annoncer og abonnementet er under pres, og hvor distributionsformerne er under hastig forandring og de fleste nyhedder lige nu læses via facebook. 

Det er fælles for alle os formidlere, men der er faktisk ingen undersøgelser der viser at hverken Danmarks Radio eller bibliotekernes formidling af nyhedder og kultur via internettet skulle påvirke markedet og være en konkurrent for de kommercielle medier og forlag, så de af den grund sælger mindre. Truslen mod deres indtjening kommer fra den digitale udvikling, som ændre marked og forbrug, samt helt andre og større globale spillere, som professor Stig Hjarvard også understregede i  P1 morgen i morges.
Set i det lys er det særdeles interessante scenarier som Public Service udvalget i dag præsenterer, med den konservative formand Connie Hedegaard i spidsen 

Udvalget har fem forskellige scenarier som du kan læse mere om i Berlingske grundige gennemgang her



tirsdag den 4. oktober 2016

Hvorfor så forudsigeligt? Hør alternative åbningstale

I dag svømmer medierne fra morgenstunden over med forventningerne til Statsministerens åbningstale, som givetvis vil indeholde samme pointer, som da han på egen facebookprofil præsenterede sin 2030 plan. Det vil ikke forhindre medierne i efterfølgende, at svømme over med forudsigelige reaktioner fra politiske mod- og medspillere, hvorefter samme mediers politiske kommentatorer vil fylde egne medier og træde vande med forunderlige analyser af forudsigelige mønstre.

Man man kunne vælge at dykke dybere og flyve højere. På Vartov havde vi tre alternative åbningstaler - og de var knap så forudsigelige og måske endda mere fremtidsorienterede.

”Vi skal som samfund have en realistisk drøm eller vision med borgeren i centrum, når vi taler om at skabe bærende fællesskaber i den digitale og teknologiske tidsalder. Og her er det afgørende for demokratiet, at borgerne bliver hørt. At lytte er derfor en dyd enhver folkevalgt bør gøre til sit mål.”

Det var nogle af de ting, der blev sagt i dette års alternative åbningstaler, der blev holdt i Vartov præcis tre uger før folketingets åbning. Talerne blev holdt af Mads Øvlisen, tidl. administrerende direktør i Novo Nordisk og nuværende medlem af The United Nations Global Compact Board, Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF og Hella Joof, filminstruktør og skuespiller. Alt sammen arrangeret af Grundtvigsk Forum
Læs også: Hvordan skaber vi samfund i en digital og teknologisk tidsalder – globalt og lokalt? Alternativ åbningstale til Folketinget 
Hvis du har lyst til at høre eller genhøre de tre alternative åbningstaler, kan du gøre det her:

Alternative åbningstaler 2016

Vi er nødt til at begynde med menneskerettighederne
 
Mads Øvlisen: I stedet for at tænke i kortsigtede økonomiske baner, er vi nødt til at begynde med menneskerettigheder, frihedsrettigheder osv. når vi skal tale om bærende fællesskaber. Derfor kan jeg slet ikke forestille mig, at Danmark skulle træde ud af menneskerettighedskonventionen. Det er den, der skal lede landet til fælles bedste. Jeg kunne godt tænke mig at se Danmark udvikle sig som et samfund hvor borgere udvikles sammen, og udvikler et bæredygtigt fællesskab af værdighed, frihed og ansvarlighed. Det er væsentligt at huske på, at vi er et samfund af borgere og ikke lønmodtagere
 


Vi kan ikke undvære lønmodtagernes stemme i debatten om de udfordringer, vi står overfor
 
Bente Sorgenfrey: Det er helt afgørende for demokratiet at høre de ansatte om de konsekvenser politikernes beslutninger har. Det gælder også i forhold til de nye teknologier, vi står overfor. Vi er i dag ikke gode nok til i fællesskab at adressere denne udfordring. Derfor er det vigtigt, at vi selv erobrer dagsordenen, når vi taler om nye teknologier, og her er uddannelse et vigtigt redskab




Lys over land
 
 
Hella Joof: Debat skal der til for at styrke et demokrati, men ikke al debat er lige gavnlig. Specielt ikke den på facebook. Jeg vil gerne opfordre til, at man kun ytrer sig på facebook, når det er strengt nødvendigt og det er det sjældent. Vi skal lære at lytte, og vi må ikke slukke hinandens lys. Lys er nemlig noget af det mest demokratiske, vi har. Når det lyser, så omfordeler det sig selv, og så er der pludselig også lys til dem, der sidder i mørke og til dem, der har fået slukket for el og gas.

torsdag den 29. september 2016

Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?


Kultur og sundhed er to uadskillelige elementer, da kultur er ret afgørende for vores sundhed, på samme vis som det er alment anerkendt at motion og sundhed hænger sammen. Det er mit budskab når jeg i dag deltager i konference om temaet "Kultur og sundhed – er det et umage par eller det perfekte match?" i Holstebro.

Men sjovt nok skal der ofte argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. Mens sammenhængen mellem idræt og sundhed er en almengyldig sandhed. Eller man skal i hvert fald kunne dokumentere effekten,hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed. Måske derfor er der til stadighed en stigning i antallet af idrætsanlæg, mens antallet af biblioteker er faldende. 

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed.

Sammenhængen mellem kultur og sundhed er da også oppe i tiden. Folketinget har bevilget midler til  forsøg med ”kultur på recept” og alene i denne måned er der tre konferencer om temaet.
Jeg tror man skal passe på med at bruge kultur som medicin, sådan som debatten om ”kultur på recept” ofte kommer til at handle om. Der er uden tvivl en effekt af at spille musik i ambulancer, men på den store klinge har kunst og kultur, den største effekt som sundhedsfremmer fordi den påvirker vores livsstil og faktisk også kan være med at brude den sociale arv, som Danmarks Biblioteksforening viser i undersøgelse om at skabemønsterbrydere

En af årsagerne til den store interesse for sammenhæng mellem kultur og sundhed skyldes helt sikkert også aktuelle undersøgelser om de kæmpe uligheder der er i mellem levetid blandt forskellige befolkningsgrupper og den politiske magtesløshed over for at ændre det. 

”Der er en forskel på 10 år mellem de rigeste og den fattigste del af befolkningen i, hvor længe vi lever. Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet, Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet” sagde Knut Borch-Johnsen, vicedirektør på Holbæk Sygehus til DR udsendelsen ”En syg forskel”

Udsendelsen dokumenterede den store forskel i sundhed mellem rig og fattig, men fandt ikke årsagen. Tværtimod viste udsendelserne en overraskelse over, at det var sådan fat.
”Det er jo overraskende, at et af de mest lige lande i verden har så store uligheder i helbred” siger Finn Diderichsen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. ”Der er et eller andet, der ikke er som det skal være. Måske er vi blevet for dårlige til at se, hvad vi er for et land, og hvem der bor i det” supplerer Peter Vedsted, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Her er det så at sammenhængen mellem bl.a. sundhed og kultur kommer ind og spiller en vigtig rolle som årssagsforklaring. Ikke at DR påviste eller nævnte sammenhængen, men det er så os kulturfolks opgave, også i en politisk kontekst.

Der er nemlig en målbart sammenhæng mellem kultur og sundhed. Man kan måle nogle af de samme forskelle i levetid mellem de er bruger kultur og de der ikke gør. Men sådanne undersøgelser bliver ofte afvist med, at det skyldes at det er de økonomisk bedst stillede der bruger mest kultur. Det er rigtigt, men der er også undersøgelser der har renset for sociale parametre som viser at f.eks. at folk der læser bøger lever længere end de der ikke gør. Og det er jo bare et lille eksempel, i forhold til den kæmpe effekt der kommer at få mennesker til at ændre livsstil.

Det vil være et af mine indspark i dagen debat. Hverdagskulturens og bibliotekernes betydning, for borgernes trivsel og dermed også sundhed. Jeg tror ikke umiddelbart at én tur i det Kongelige Teater kan ændre det enkelte menneskes liv, men jeg er sikker på at mødet med kulturen i hverdagen kan ændre vores livsstil, lyst til at deltage og følelse af at være en del af fællesskabet. Det har vi også mål på - se mere her

Den hverdagskultur som biblioteket er en så vigtig del af, fordi mange bruger det uden helt at være opmærksomme på effekten eller at det er kultur. De bruger det bare fordi de har lyst.

Helt konkret synes jeg også kan man også vise hvor stor betydning læsning har for vores sundhed.
Folk der læser bøger, lever længere end folk, der ikke læser, viser en undersøgelse fra Yale. Her deltog godt 3.600 mennesker over 50 år i en undersøgelse af sundhed, hvor de også skulle besvare spørgsmål om deres læsevaner.  De læsende deltagere levede i gennemsnit næsten to år længere end dem, der ikke læste overhovedet, viste en opfølgende undersøgelse 12 år senere.

»Selv folk som fortalte, at de læste bøger i bare en halv time om ugen, havde en signifikant større chance for at overleve, end de som ikke læste overhovedet. Også efter at vi havde taget hensyn til indkomst, uddannelse, kognitive evner og andre variabler«, siger professor i epidemiologi på Yale, Becca R. Levy, til New York Times

Se hele undersøgelsen her eller artikel om den fra Politiken


Jeg er sikker på det bliver en hot debat, ikke bare i dag i Holstebro, men i den kommende tid, når vi som samfund skal have gjort noget effektivt ved den store ulighed i sundhed.  

I dag kan debatten opleves på konferencen: "Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match" som Holstebro Kommune arrangerer i Musikteatret Holstebro .

Nogle af de spørgsmål, vi vil søge svar er:
Hvordan får vi kultur og sundhed til at spille tættere sammen?
Kan kultur fremme sundhed og omvendt?
Kan kultur give sygdomsramte et frirum?
Hvordan bruger vi det bedste fra både kultur og sundhed til at skabe en høj livskvalitet?


PROGRAM (tentativt) Ret til ændringer m.v. forbeholdes 


9.30 Velkomst v. borgmester H. C. Østerby

9.40 Oplæg ved Bo Lidegaard om dagens tema set på samfundsmæssigt perspektiv

10.15 1. TEMA – Forskning og viden • Peter Vuust, Center for Musik og Hjerneforskning v. Aarhus Universitet • Per Thorgaard, ledende overlæge v. Aalborg Universitetshospital • Gitte Wille, kulturchef region Skåne

11.10 Netværksdrøftelser om tema 1 (der vælges på dagen mellem nedenstående) Oplæg og netværksdialog v. • Mette Steenberg, postdoc v. Institut for Kultur og Sundhed, Aarhus Universitet • Peter Vuust, Center for Musik og Hjerneforskning, Aarhus Universitet • Stine Lindahl Jacobsen, lektor v. Aalborg Universitet • Ålborg Kommune, dansk udgave af ”Kultur på recept”

12.00 FROKOST

13.00 2. TEMA – Best Practice • Skt. Lukas Hospice, København • Cirkus Cirkör, Stockholm • Linda Sternö, Göteborg Universitet

14.00 Netværksdrøftelser om tema 2 (der vælges på dagen mellem nedenstående) Oplæg og netværksdialog v. • Marie Brolin-Tani, leder af Black Box Dance Company, Holstebro • Lars Greve, saxofonist og komponist, København • Søren Taaning, kunstner og formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst • Holstebro Bibliotek om projekt guided fælleslæsning • Ulla Jakobsen, projektleder for Humørgruppen, Holstebro

14.40 Pause med kaffe og kage

15.00 3. TEMA – Next step – hvad vil beslutningstagerne? Indledning til debat ved Morten Grønbæk, direktør, Statens Institut for Folkesundhed Paneldebat ved • Susanne Buch Nielsen, medlem af regionsrådet for Region Midtjylland (SF) og af Hospitalsudvalget • Carsten Kissmeyer, borgmester Ikast-Brande Kommune • H. C. Østerby, borgmester Holstebro Kommune • Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteker 

15.45 Oplæg og perspektivering v. professor og filosof Uffe Juul-Jensen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet med udgangspunkt i begrebet den ’etiske nytteværdi’

16.15 Afslutning v. kultur- og Sundhedsdirektør Anders Kjærulff 

16.30 Netværk og på gensyn med et glas vin



onsdag den 28. september 2016

Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs.
Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del.

Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer.
Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed.

De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.eks. foreslår de "Digital dannelse" som nyt fag i folkeskolen. Det kan umiddelbart virke besnærende, men hvis vi gør det til ėt fag, så misser man at den digitale dannelse fremover er en forudsætning for al læring på samme vis som skrivning er i dag og det er heller ikke et selvstændigt fag.

Men måske det kan være et afsæt for en debat om hvordan man får fokus på digital dannelse i fremtidens uddannelse, for her er en stor udfordring for Danmark. I dag er i hvert fald både undervisningsminister og flere folketingsmedlemmer som deltager. Undervisningsministeren talte i øvrigt i mod digital dannelse som selvstændigt fag.
Ellen Trane Nørby som ikke mener Digital Dannelse mener skal være ét fag i folkeskolen

Sjovt nok er oplægget endnu ikke digitalt, men jeg har lige fået en fysisk udgave og skal nok dele når det kommer i digital udgave.

Sceneskift til Københavns litterære knudepunkt - Hovedbiblioteket

I den offentlige debat hører man ofte kritiske røster fra forfattere, som ikke mener at bibliotekerne formidler deres bøger på den rigtige måde eller køber nok af deres bøger. Eller at bibliotekerne bruger for meget tid på at formidle frem for bare at stille bøgerne op på reoler - og ofte er det Københavns Hovedbibliotek der må stå for skud, måske ud fra devisen "herfra hvor jeg stå kan jeg se mig omkring..."

På den baggrund blev jeg i dag rigtig glad for at læse i en pressemeddelelse fra Danske forfatterforening, at de fremhæver biblioteket og specifikt Københavns Hovedbibliotek, som ét litterært knudepunkter.

Det gør de i forbindelse med at  litteratursalonen Den Røde Sofa i efteråret skifter location fra byens helt små kroge til "ét af hovedstadens store litterære knudepunkter: Københavns Hovedbibliotek" som de skriver.

Det er jeg glad for, både at de fremhæver biblioteket som det litterære knudepunkt, men også at Den Røde Sofa kommer til at stå på Hovedbiblioteker, hvor netop formidlingen er central midt i mellem alle bøgerne. 


I pressemeddelelsen skriver de videre: 

Bred og smal litteratur i samme Sofa
Pia Deleuran, formand for Den Røde Sofa, udtaler med begejstring i stemmen om sceneskiftet: 

Den Røde Sofa er levende og dynamisk – her ligger man ikke på den lade side. Nu er det på Hovedbiblioteket, at man fremover kan høre om bøger, forfattere, oversættere og illustratorer og blive klogere på litteraturens rolle i samfundet krydret med et skarpt blik på forfatterens værksted. Det er en unik liveoplevelse, der efterfølgende også kommer ud i æteren via Den2Radio – til glæde for alle litteraturelskere i hele landet.


Efterårets arrangementer
I efterårets sæson kan man således opleve to meget forskellige skønlitterære forfatterinder, der både kommer til at tale om historiske romaner, musiske og magiske elementer, store følelser og forholdet mellem det fantastiske og det realistiske, to børnebogsillustratorer, der begge formår at bringe det finurlige og humoristiske ind i deres tegninger, en oversætter af finsk litteratur, der står bag en imponerende række af oversatte værker og som elsker at dykke ned i det 

smukke og anderledes sprog samt en passioneret børnebogsforfatter, der bl.a. har skrevet de elskede bøger om Villads fra Valby. Alle gæsterne i Den Røde Sofa optræder i samtale med en interviewer:

·      Torsdag den 29. september 2016 kl. 17.00 – 19.00: 
Skønlitterær forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen i samtale med Susanne Bjertrup.
·      Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 17.00 – 19.00: 
Illustratorerne Rasmus Bregnhøi og Peter Bay Alexandersen i fælles samtale. 
·      Torsdag den 10. november 2016 kl. 17.00 - 19.00: 
Skønlitterær forfatter Charlotte Weitze i samtale med Mai Misfeldt.
·      Torsdag den 24. november 2016 kl. 17.00 - 19.00:
Oversætter Siri Nordborg i samtale med Juliane Wammen.
·      Torsdag den 15. december 2016 kl. 17.00 - 19.00:
Børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer i samtale med Julia Lahme. 

Alle arrangementer er gratis og åbne for alle. 

Hvem er Den Røde Sofa?
Den Røde Sofa er en tilbagevendende litteratursalon og radioudsendelse, som udspringer af et samarbejde med Dansk Forfatterforening og Den2Radio. Vi afholder arrangementer, der er gratis, åbne og tilgængelige for alle, således at så mange som muligt får mulighed for at opleve dybden, bredden og højden i dansk litteratur. Som mødested mellem læsere og forfatterne gør Den Røde Sofa litteraturen vedkommende og personlig, og såvel læseheste som ferielæsere bliver præsenteret for dansk litteratur i nærværende rammer i København. 

Radioudsendelse og digital arkivering
Alle arrangementer optages og produceres undervejs som radio af Den2Radio, og når derved ud til hele Danmark. Den Røde Sofa har igennem de senere år oparbejdet et imponerende arkiv over interviews, der kan ses og høres på Den2Radios hjemmeside:

fredag den 23. september 2016

Kan vi forvente at Facebook og Apple tager ansvar for kulturen

”Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed,« konstaterede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i august. Det er svært at se udtalelsen som meget andet end en ansvarsunddragelse. Den åbenlyse forklaring på denne unddragelse er, at Zuckerberg vitterlig ikke ønsker at påtage sig det ansvar, som så naturligt kan placeres på Facebooks skuldre. Han ønsker ikke at være hele verdens chefredaktør.

Christian Have har skrevet en bog om
Corporate Cultural Responsibility 
er en virksomheds 
(eller en organisations eller en fonds) 
aktive medansvar for udviklingen, 
genopbygningen, aktiveringen, 
driften eller tilpasningen
af et samfunds kulturelle identifikationsfaktorer 
såsom sproget, musikken, kunsten, 
litteraturen, troen – 
fra det talte ord til den nyeste kunst/media.
Vi er også ved at starte en netværk op,
som skal arbejde med hvordan CCR udvikles i
Danmark
Problemet er blot, at det er han allerede. Med over 1,7 milliarder brugere verden over har han en redaktionel kontrol som ingen andre. Det er Facebook, der styrer, hvilke historier vi ser og ikke ser. Og når de redaktionelle parametre ændres, vækker det verdensomspændende opmærksomhed.
Det har vi set med Facebooks »trending topics«, der ikke længere udvælges af levende mennesker, men blot af algoritmer. Og vi så det endnu tydeligere med censuren af det Pulitzer-vindende fotografi, som netop krævede levende menneskers indblanding, ikke mindst da censuren skulle rulles tilbage.
Så selvfølgelig er Facebook en medievirksomhed. Og selvfølgelig bør Zuckerberg pålægges et redaktionelt ansvar. Et kulturelt ansvar……”

Sådan skrev 
 Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation i går i en ret spændende kronik i Berlingske. Her kritiserer han teknologigiganterne som Apple og Facebook for ikke at være deres ”kulturelle” ansvar bevidst.
Med et ”kulturelt ansvar” favner Have ret bredt og forsøger at sammenfatte både et redaktionelt, teknologisk, moralsk og demokratisk ansvar som monopollignende foretagne ofte har svært ved at håndtere. Derfor bør vi være skeptiske over for giganterne, men også være klar over deres potentialer. Vi skal både skabe en digital dannelse, som gør os alle i stand til at gennemskue deres manipulationer algoritmer, men også skabe en bevægelse der kan få dem til at påtage sig deres ansvar. Have mener at Corporate Cultural Responsibility er et svar. 
Læs hele kronikken her

I sin kronik skriver Charistian Have endvidere:

”Facebook tilhører en kategori af virksomheder, som har et særligt potentiale i forhold til at udvise et sådant kulturelt ansvar: Teknologigiganterne, som både har kolossale mængder af data om deres brugere og banebrydende teknologier, som kan bruges til meget mere end blot profitmaksimering.
Google er det bedste eksempel, vi så vidt har. Med Google Cultural Institute har Google taget ansvar for at sikre alverdens kulturarv, og det sker i fællesskab med et væld af partnere over hele kloden, herunder otte i Danmark, bl.a. Nationalmuseet, Christiansborg og Skagens Museum.
Kort fortalt har Google taget sine skelsættende kompetencer inden for eksempelvis databasesystemer og kamerateknologier og omdannet dem til en vifte af værktøjer, som understøtter kulturinstitutionerne i deres formidlingsarbejde. Samtidig har Google skabt en portal, hvor alle nemt kan gå på opdagelse i alverdens artefakter og fortællinger.
Google bedriver således Corporate Cultural Responsibility på et globalt plan....."

"På denne front bør Facebook således kigge Google over skulderen. Det samme bør Apple i øvrigt. Trods stærke CSR-initiativer inden for uddannelses- og miljøområdet og en stærk røst i den offentlige debat, når det kommer til minoriteters rettigheder, er Apples investeringer i kulturen stadig ganske tæt knyttet til de kommercielle motiver.
Der er med rette stor skepsis over for den rolle, som teknologigiganterne spiller i vores liv.
Med så megen viden om vores gøren og laden, er der grund til at frygte, at de vil misbruge deres magt og skubbe verden (yderligere) i en retning, som end ikke George Orwell havde fantasi til at forestille sig.
Men uden at fortrænge denne skepsis, så lad os også fokusere på det kæmpestore potentiale, som Facebook, Google og Apple har for at skubbe verden i en bedre retning. Ikke blot ved at forbinde os med hinanden, give os søgeresultater og sælge os smarte telefoner. Men ved at tage et proaktivt ansvar for kulturen og det globale samfund, som de er skabt ud af.
De første små skridt er taget. Google fører an, takket være indsatsen for at bevare alverdens kulturarv. Lad os sammen slå et slag for, at de øvrige teknologigiganter ikke blot vil følge trop, men i stedet overhale Google og ivrigt kæmpe om at være både størst og bedst – også når det kommer til at udvise Corporate Cultural Responsibility."