torsdag den 29. september 2016

Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?


Kultur og sundhed er to uadskillelige elementer, da kultur er ret afgørende for vores sundhed, på samme vis som det er alment anerkendt at motion og sundhed hænger sammen. Det er mit budskab når jeg i dag deltager i konference om temaet "Kultur og sundhed – er det et umage par eller det perfekte match?" i Holstebro.

Men sjovt nok skal der ofte argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. Mens sammenhængen mellem idræt og sundhed er en almengyldig sandhed. Eller man skal i hvert fald kunne dokumentere effekten,hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed. Måske derfor er der til stadighed en stigning i antallet af idrætsanlæg, mens antallet af biblioteker er faldende. 

Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed.

Sammenhængen mellem kultur og sundhed er da også oppe i tiden. Folketinget har bevilget midler til  forsøg med ”kultur på recept” og alene i denne måned er der tre konferencer om temaet.
Jeg tror man skal passe på med at bruge kultur som medicin, sådan som debatten om ”kultur på recept” ofte kommer til at handle om. Der er uden tvivl en effekt af at spille musik i ambulancer, men på den store klinge har kunst og kultur, den største effekt som sundhedsfremmer fordi den påvirker vores livsstil og faktisk også kan være med at brude den sociale arv, som Danmarks Biblioteksforening viser i undersøgelse om at skabemønsterbrydere

En af årsagerne til den store interesse for sammenhæng mellem kultur og sundhed skyldes helt sikkert også aktuelle undersøgelser om de kæmpe uligheder der er i mellem levetid blandt forskellige befolkningsgrupper og den politiske magtesløshed over for at ændre det. 

”Der er en forskel på 10 år mellem de rigeste og den fattigste del af befolkningen i, hvor længe vi lever. Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet, Det er en af de mest markante udviklinger, vi ser overhovedet” sagde Knut Borch-Johnsen, vicedirektør på Holbæk Sygehus til DR udsendelsen ”En syg forskel”

Udsendelsen dokumenterede den store forskel i sundhed mellem rig og fattig, men fandt ikke årsagen. Tværtimod viste udsendelserne en overraskelse over, at det var sådan fat.
”Det er jo overraskende, at et af de mest lige lande i verden har så store uligheder i helbred” siger Finn Diderichsen, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. ”Der er et eller andet, der ikke er som det skal være. Måske er vi blevet for dårlige til at se, hvad vi er for et land, og hvem der bor i det” supplerer Peter Vedsted, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Her er det så at sammenhængen mellem bl.a. sundhed og kultur kommer ind og spiller en vigtig rolle som årssagsforklaring. Ikke at DR påviste eller nævnte sammenhængen, men det er så os kulturfolks opgave, også i en politisk kontekst.

Der er nemlig en målbart sammenhæng mellem kultur og sundhed. Man kan måle nogle af de samme forskelle i levetid mellem de er bruger kultur og de der ikke gør. Men sådanne undersøgelser bliver ofte afvist med, at det skyldes at det er de økonomisk bedst stillede der bruger mest kultur. Det er rigtigt, men der er også undersøgelser der har renset for sociale parametre som viser at f.eks. at folk der læser bøger lever længere end de der ikke gør. Og det er jo bare et lille eksempel, i forhold til den kæmpe effekt der kommer at få mennesker til at ændre livsstil.

Det vil være et af mine indspark i dagen debat. Hverdagskulturens og bibliotekernes betydning, for borgernes trivsel og dermed også sundhed. Jeg tror ikke umiddelbart at én tur i det Kongelige Teater kan ændre det enkelte menneskes liv, men jeg er sikker på at mødet med kulturen i hverdagen kan ændre vores livsstil, lyst til at deltage og følelse af at være en del af fællesskabet. Det har vi også mål på - se mere her

Den hverdagskultur som biblioteket er en så vigtig del af, fordi mange bruger det uden helt at være opmærksomme på effekten eller at det er kultur. De bruger det bare fordi de har lyst.

Helt konkret synes jeg også kan man også vise hvor stor betydning læsning har for vores sundhed.
Folk der læser bøger, lever længere end folk, der ikke læser, viser en undersøgelse fra Yale. Her deltog godt 3.600 mennesker over 50 år i en undersøgelse af sundhed, hvor de også skulle besvare spørgsmål om deres læsevaner.  De læsende deltagere levede i gennemsnit næsten to år længere end dem, der ikke læste overhovedet, viste en opfølgende undersøgelse 12 år senere.

»Selv folk som fortalte, at de læste bøger i bare en halv time om ugen, havde en signifikant større chance for at overleve, end de som ikke læste overhovedet. Også efter at vi havde taget hensyn til indkomst, uddannelse, kognitive evner og andre variabler«, siger professor i epidemiologi på Yale, Becca R. Levy, til New York Times

Se hele undersøgelsen her eller artikel om den fra Politiken


Jeg er sikker på det bliver en hot debat, ikke bare i dag i Holstebro, men i den kommende tid, når vi som samfund skal have gjort noget effektivt ved den store ulighed i sundhed.  

I dag kan debatten opleves på konferencen: "Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match" som Holstebro Kommune arrangerer i Musikteatret Holstebro .

Nogle af de spørgsmål, vi vil søge svar er:
Hvordan får vi kultur og sundhed til at spille tættere sammen?
Kan kultur fremme sundhed og omvendt?
Kan kultur give sygdomsramte et frirum?
Hvordan bruger vi det bedste fra både kultur og sundhed til at skabe en høj livskvalitet?


PROGRAM (tentativt) Ret til ændringer m.v. forbeholdes 


9.30 Velkomst v. borgmester H. C. Østerby

9.40 Oplæg ved Bo Lidegaard om dagens tema set på samfundsmæssigt perspektiv

10.15 1. TEMA – Forskning og viden • Peter Vuust, Center for Musik og Hjerneforskning v. Aarhus Universitet • Per Thorgaard, ledende overlæge v. Aalborg Universitetshospital • Gitte Wille, kulturchef region Skåne

11.10 Netværksdrøftelser om tema 1 (der vælges på dagen mellem nedenstående) Oplæg og netværksdialog v. • Mette Steenberg, postdoc v. Institut for Kultur og Sundhed, Aarhus Universitet • Peter Vuust, Center for Musik og Hjerneforskning, Aarhus Universitet • Stine Lindahl Jacobsen, lektor v. Aalborg Universitet • Ålborg Kommune, dansk udgave af ”Kultur på recept”

12.00 FROKOST

13.00 2. TEMA – Best Practice • Skt. Lukas Hospice, København • Cirkus Cirkör, Stockholm • Linda Sternö, Göteborg Universitet

14.00 Netværksdrøftelser om tema 2 (der vælges på dagen mellem nedenstående) Oplæg og netværksdialog v. • Marie Brolin-Tani, leder af Black Box Dance Company, Holstebro • Lars Greve, saxofonist og komponist, København • Søren Taaning, kunstner og formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst • Holstebro Bibliotek om projekt guided fælleslæsning • Ulla Jakobsen, projektleder for Humørgruppen, Holstebro

14.40 Pause med kaffe og kage

15.00 3. TEMA – Next step – hvad vil beslutningstagerne? Indledning til debat ved Morten Grønbæk, direktør, Statens Institut for Folkesundhed Paneldebat ved • Susanne Buch Nielsen, medlem af regionsrådet for Region Midtjylland (SF) og af Hospitalsudvalget • Carsten Kissmeyer, borgmester Ikast-Brande Kommune • H. C. Østerby, borgmester Holstebro Kommune • Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteker 

15.45 Oplæg og perspektivering v. professor og filosof Uffe Juul-Jensen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet med udgangspunkt i begrebet den ’etiske nytteværdi’

16.15 Afslutning v. kultur- og Sundhedsdirektør Anders Kjærulff 

16.30 Netværk og på gensyn med et glas vin



onsdag den 28. september 2016

Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs.
Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del.

Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer.
Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed.

De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.eks. foreslår de "Digital dannelse" som nyt fag i folkeskolen. Det kan umiddelbart virke besnærende, men hvis vi gør det til ėt fag, så misser man at den digitale dannelse fremover er en forudsætning for al læring på samme vis som skrivning er i dag og det er heller ikke et selvstændigt fag.

Men måske det kan være et afsæt for en debat om hvordan man får fokus på digital dannelse i fremtidens uddannelse, for her er en stor udfordring for Danmark. I dag er i hvert fald både undervisningsminister og flere folketingsmedlemmer som deltager. Undervisningsministeren talte i øvrigt i mod digital dannelse som selvstændigt fag.
Ellen Trane Nørby som ikke mener Digital Dannelse mener skal være ét fag i folkeskolen

Sjovt nok er oplægget endnu ikke digitalt, men jeg har lige fået en fysisk udgave og skal nok dele når det kommer i digital udgave.

Sceneskift til Københavns litterære knudepunkt - Hovedbiblioteket

I den offentlige debat hører man ofte kritiske røster fra forfattere, som ikke mener at bibliotekerne formidler deres bøger på den rigtige måde eller køber nok af deres bøger. Eller at bibliotekerne bruger for meget tid på at formidle frem for bare at stille bøgerne op på reoler - og ofte er det Københavns Hovedbibliotek der må stå for skud, måske ud fra devisen "herfra hvor jeg stå kan jeg se mig omkring..."

På den baggrund blev jeg i dag rigtig glad for at læse i en pressemeddelelse fra Danske forfatterforening, at de fremhæver biblioteket og specifikt Københavns Hovedbibliotek, som ét litterært knudepunkter.

Det gør de i forbindelse med at  litteratursalonen Den Røde Sofa i efteråret skifter location fra byens helt små kroge til "ét af hovedstadens store litterære knudepunkter: Københavns Hovedbibliotek" som de skriver.

Det er jeg glad for, både at de fremhæver biblioteket som det litterære knudepunkt, men også at Den Røde Sofa kommer til at stå på Hovedbiblioteker, hvor netop formidlingen er central midt i mellem alle bøgerne. 


I pressemeddelelsen skriver de videre: 

Bred og smal litteratur i samme Sofa
Pia Deleuran, formand for Den Røde Sofa, udtaler med begejstring i stemmen om sceneskiftet: 

Den Røde Sofa er levende og dynamisk – her ligger man ikke på den lade side. Nu er det på Hovedbiblioteket, at man fremover kan høre om bøger, forfattere, oversættere og illustratorer og blive klogere på litteraturens rolle i samfundet krydret med et skarpt blik på forfatterens værksted. Det er en unik liveoplevelse, der efterfølgende også kommer ud i æteren via Den2Radio – til glæde for alle litteraturelskere i hele landet.


Efterårets arrangementer
I efterårets sæson kan man således opleve to meget forskellige skønlitterære forfatterinder, der både kommer til at tale om historiske romaner, musiske og magiske elementer, store følelser og forholdet mellem det fantastiske og det realistiske, to børnebogsillustratorer, der begge formår at bringe det finurlige og humoristiske ind i deres tegninger, en oversætter af finsk litteratur, der står bag en imponerende række af oversatte værker og som elsker at dykke ned i det 

smukke og anderledes sprog samt en passioneret børnebogsforfatter, der bl.a. har skrevet de elskede bøger om Villads fra Valby. Alle gæsterne i Den Røde Sofa optræder i samtale med en interviewer:

·      Torsdag den 29. september 2016 kl. 17.00 – 19.00: 
Skønlitterær forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen i samtale med Susanne Bjertrup.
·      Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 17.00 – 19.00: 
Illustratorerne Rasmus Bregnhøi og Peter Bay Alexandersen i fælles samtale. 
·      Torsdag den 10. november 2016 kl. 17.00 - 19.00: 
Skønlitterær forfatter Charlotte Weitze i samtale med Mai Misfeldt.
·      Torsdag den 24. november 2016 kl. 17.00 - 19.00:
Oversætter Siri Nordborg i samtale med Juliane Wammen.
·      Torsdag den 15. december 2016 kl. 17.00 - 19.00:
Børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer i samtale med Julia Lahme. 

Alle arrangementer er gratis og åbne for alle. 

Hvem er Den Røde Sofa?
Den Røde Sofa er en tilbagevendende litteratursalon og radioudsendelse, som udspringer af et samarbejde med Dansk Forfatterforening og Den2Radio. Vi afholder arrangementer, der er gratis, åbne og tilgængelige for alle, således at så mange som muligt får mulighed for at opleve dybden, bredden og højden i dansk litteratur. Som mødested mellem læsere og forfatterne gør Den Røde Sofa litteraturen vedkommende og personlig, og såvel læseheste som ferielæsere bliver præsenteret for dansk litteratur i nærværende rammer i København. 

Radioudsendelse og digital arkivering
Alle arrangementer optages og produceres undervejs som radio af Den2Radio, og når derved ud til hele Danmark. Den Røde Sofa har igennem de senere år oparbejdet et imponerende arkiv over interviews, der kan ses og høres på Den2Radios hjemmeside:

fredag den 23. september 2016

Kan vi forvente at Facebook og Apple tager ansvar for kulturen

”Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed,« konstaterede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i august. Det er svært at se udtalelsen som meget andet end en ansvarsunddragelse. Den åbenlyse forklaring på denne unddragelse er, at Zuckerberg vitterlig ikke ønsker at påtage sig det ansvar, som så naturligt kan placeres på Facebooks skuldre. Han ønsker ikke at være hele verdens chefredaktør.

Christian Have har skrevet en bog om
Corporate Cultural Responsibility 
er en virksomheds 
(eller en organisations eller en fonds) 
aktive medansvar for udviklingen, 
genopbygningen, aktiveringen, 
driften eller tilpasningen
af et samfunds kulturelle identifikationsfaktorer 
såsom sproget, musikken, kunsten, 
litteraturen, troen – 
fra det talte ord til den nyeste kunst/media.
Vi er også ved at starte en netværk op,
som skal arbejde med hvordan CCR udvikles i
Danmark
Problemet er blot, at det er han allerede. Med over 1,7 milliarder brugere verden over har han en redaktionel kontrol som ingen andre. Det er Facebook, der styrer, hvilke historier vi ser og ikke ser. Og når de redaktionelle parametre ændres, vækker det verdensomspændende opmærksomhed.
Det har vi set med Facebooks »trending topics«, der ikke længere udvælges af levende mennesker, men blot af algoritmer. Og vi så det endnu tydeligere med censuren af det Pulitzer-vindende fotografi, som netop krævede levende menneskers indblanding, ikke mindst da censuren skulle rulles tilbage.
Så selvfølgelig er Facebook en medievirksomhed. Og selvfølgelig bør Zuckerberg pålægges et redaktionelt ansvar. Et kulturelt ansvar……”

Sådan skrev 
 Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation i går i en ret spændende kronik i Berlingske. Her kritiserer han teknologigiganterne som Apple og Facebook for ikke at være deres ”kulturelle” ansvar bevidst.
Med et ”kulturelt ansvar” favner Have ret bredt og forsøger at sammenfatte både et redaktionelt, teknologisk, moralsk og demokratisk ansvar som monopollignende foretagne ofte har svært ved at håndtere. Derfor bør vi være skeptiske over for giganterne, men også være klar over deres potentialer. Vi skal både skabe en digital dannelse, som gør os alle i stand til at gennemskue deres manipulationer algoritmer, men også skabe en bevægelse der kan få dem til at påtage sig deres ansvar. Have mener at Corporate Cultural Responsibility er et svar. 
Læs hele kronikken her

I sin kronik skriver Charistian Have endvidere:

”Facebook tilhører en kategori af virksomheder, som har et særligt potentiale i forhold til at udvise et sådant kulturelt ansvar: Teknologigiganterne, som både har kolossale mængder af data om deres brugere og banebrydende teknologier, som kan bruges til meget mere end blot profitmaksimering.
Google er det bedste eksempel, vi så vidt har. Med Google Cultural Institute har Google taget ansvar for at sikre alverdens kulturarv, og det sker i fællesskab med et væld af partnere over hele kloden, herunder otte i Danmark, bl.a. Nationalmuseet, Christiansborg og Skagens Museum.
Kort fortalt har Google taget sine skelsættende kompetencer inden for eksempelvis databasesystemer og kamerateknologier og omdannet dem til en vifte af værktøjer, som understøtter kulturinstitutionerne i deres formidlingsarbejde. Samtidig har Google skabt en portal, hvor alle nemt kan gå på opdagelse i alverdens artefakter og fortællinger.
Google bedriver således Corporate Cultural Responsibility på et globalt plan....."

"På denne front bør Facebook således kigge Google over skulderen. Det samme bør Apple i øvrigt. Trods stærke CSR-initiativer inden for uddannelses- og miljøområdet og en stærk røst i den offentlige debat, når det kommer til minoriteters rettigheder, er Apples investeringer i kulturen stadig ganske tæt knyttet til de kommercielle motiver.
Der er med rette stor skepsis over for den rolle, som teknologigiganterne spiller i vores liv.
Med så megen viden om vores gøren og laden, er der grund til at frygte, at de vil misbruge deres magt og skubbe verden (yderligere) i en retning, som end ikke George Orwell havde fantasi til at forestille sig.
Men uden at fortrænge denne skepsis, så lad os også fokusere på det kæmpestore potentiale, som Facebook, Google og Apple har for at skubbe verden i en bedre retning. Ikke blot ved at forbinde os med hinanden, give os søgeresultater og sælge os smarte telefoner. Men ved at tage et proaktivt ansvar for kulturen og det globale samfund, som de er skabt ud af.
De første små skridt er taget. Google fører an, takket være indsatsen for at bevare alverdens kulturarv. Lad os sammen slå et slag for, at de øvrige teknologigiganter ikke blot vil følge trop, men i stedet overhale Google og ivrigt kæmpe om at være både størst og bedst – også når det kommer til at udvise Corporate Cultural Responsibility."



onsdag den 21. september 2016

Regeringen vil styrke deleøkonomien og folket leje bøger, så mon ikke vi skal forvente styrkede biblioteker

I går skrev Metroexpress at bøgerne topper listen over ting danskerne helst vil leje ud, samtidig kom regeringen med udspil til at styrke deleøkonomien.

I over 100 år har vi købt bøger i fællesskab og delt dem med hinanden - vi har kaldt det biblioteker, men en deleøkonomisk succes af dimensioner - så mon ikke vi kan regne med en saltvandsindsprøjtning.




Deleøkonomien skaber vækst, og derfor skal den udbredes, lyder det fra regeringen.





- Deleøkonomien er fremtiden, og vi kan se, at forbrugerne efterspørger de deleøkonomiske tjenester. Det er kommet for at blive, og det bliver kun større. Vi skal styrke deleøkonomien, for den kommer til at skabe vækst, og hvis vi ikke omfavner den, så kommer det helt sikkert til at koste vækst, siger Troels Lund Poulsen og fastslår, at han vil gøre de deleøkonomiske tjenester til en mere integreret del af dansk økonomi.
- Der er et kæmpe potentiale i deleøkonomien, og det synes jeg, at vi skal være bedre til at omfavne som samfund.

tirsdag den 20. september 2016

I dag er det KLASSIKERDAG - men hvad er en klassiker og hvad skal vi med den?

I dag er det KLASSIKERDAG rundt om i de danske biblioteker - i år er det Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske klassikere. Vi åbner den i dag kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15 - se mere på klassikerdagen.dk

Men hvorfor egentlig holde en speciel dag for en klassiker og hvad er en klassiker egentlig?

Det er historien der afgør hvilke værker der bliver klassikere, dvs. et værk der er blevet værdsat af skiftende perioders litteraturhistorikere samt af klassiker-seriers forlæggere og redaktører. Som hovedregel er en klassiker således et betydeligt værk, der er ældre end 50 år, men omfatter tillige moderne klassikere af indiskutabel international betydning. Men klassikerbegrebet er ikke mejslet i sten, og nogle gange er der en klar opfattelse at noget er en klassiker allerede før den næste generation tager over, men oftes viser klassikerne sig ført, hvis værker også i næste generation bliver opfattet som klassiker.

For tiden diskutteres også flittigt hvad der udgør vore danske rødder og kulturministeren har med sin DanmarksKanon, sat gang i et "dannelsesprojekt, der skal skabe debat og bevidsthed om, hvad vi er rundet af Kulturarven er rødderne i vores nationale identitet og fællesskab". Det omfatter ikke litterære klassikere, da ministeren definerer det som immateriel kultur og i modsætning til den kulturkanon, der udkom i 2006, og som netop er en "værkkanon" der rummer litterære klassikere. Men diskussionen om hvad der danner os som mennesker og hvordan vi får kendskab til egen historie er grundlæggende den samme.

Uden at vide, hvem vi er, uden at kende vores rødder, kan vi ikke være åbne over for vores omverden. De litterære klassikere er en del af vores rødder. De fortæller historien om, hvor vi kommer fra.

En nation opnår et fællesskab ved at have noget fælles at tale om eller henvise til, den er knyttet til det fælles sprog. Dette fond, denne forudsætning for et nationalt, sprogligt, kommunikativt fællesskab udgøres af den litterære kulturarv, en H.C. Andersen, en Holberg, en Kierkegaard eller en Aarestrup.

Klassikerdagen sætter fokus på vores litterære klassikere og deres samtid. Den styrker vores viden om klassikerne og den tid, de er skrevet i, og den formidler på et fagligt velkonsolideret grundlag denne viden så bredt og folkeligt som muligt. Derfor holder vi klassikerdag

Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske Klassikere 2016.
Kom med til åbningen af Klassikerdagen 2016, tirsdag den 20. september 2016 kl. 17 til ca.19 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15.


Åbning

Velkommen til Klassikerdagen 2016 
Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som
årets danske Klassikere 2016

Klassikerkomitéen sætter fokus på deres forfatterskaber
og på tre aktuelle/beslægtede danske forfattere
ved det centrale åbningsarrangement

Tirsdag den 20. september 2016 kl. 17 til ca.19
Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15

Velkomst
Søren Sørensen, Klassikerkomitéen
Fællessang
Vi synger Jeppe Aakjær med Erik Harbo
Hjemme og ude. Jeppe Aakjær – Johannes Jørgensen
Introduktion til forfatterne
Johs. Nørregaard Frandsen, prof. SDU
Forfatteroplæsning af tre danske forfattere
Signe Gjessing, Thomas Boberg og Pia Juul
Der læses op af klassikerne og af egne tekster

Tak for i aften
v/ Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening.

Klassikerkomitéen er vært ved en forfriskning i forbindelse med arrangementet.
Bag årets klassiker står en arbejdskomité bestående af repræsentanter fra: Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Samrådet for De Litterære Selskaber. Åbningsarrangementet afholdes i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek.

mandag den 19. september 2016

Har folkebiblioteket en fremtid?

"Er det stadig bibliotekernes kerneopgave at stille bøger til rådighed, som Bertel Haarder fastslog tidligere på året? Eller vil andre medier og opgaver få den bærende rolle? Vil der overhovedet findes fysiske biblioteker om 10 år, når det meste kan fås digitalt? Hvad mener DU, at fremtidens bibliotek skal kunne? "

Sådan lyder det i invitationen når Mona Madsen fra Lokallisten i Birkerød og Danmarks Biblioteksforening i aften inviterer til debat.

Det foregår kl. 19.30 i Store Sal ved Birkerød Bibliotek, og såvel op til mødet som i en pause undervejs kan du kigge indenfor på dette moderne og veludstyrede bibliotek.


På mødet vil du kunne høre markante synspunkter fra blandt andre Københavns bibliotekschef Jakob Heide Petersen – Gyldendals direktør Johannes Riis - bibliotekarforbundets forkvinde Tine Jørgensen – Jakob Scharff fra Dansk Erhverv, mig alias Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening – og måske fra dig?


Mona Madsen fra Lokallisten lover i pressemeddelelsen, at det bliver en anderledes debataften, hvor publikum hele vejen inddrages. ”Der er mange kritiske vinkler i tidens syn på bibliotekerne”, erklærer hun, og nævner nogle eksempler:

- Er det rimeligt, at der kasseres langt flere bøger end der indkøbes? Skal lånerne presses over på at bruge digitale bøger? Er det en sund udvikling, at lån og besøgstal falder, mens mængden af arrangementer vokser? Kan vi i sparetider overveje former for brugerbetaling (ud over skattebilletten)? Skal bibliotekerne til at låne andre ting ud, som f.eks. værktøj – eller skal bibliotekerne tilbyde at lave borgerserviceopgaver som pas og kørekort? Kan man helt undvære det lokale bibliotek og nøjes med at få service over nettet?"

Men den indgangsbøn fra Mona Madsen er banen jo også kridtet op til en spændende debat, hvor jeg er sikker på der kommer en del ønsker til hvordan vi skal indrette fremtidens biblioteker, hvor der fortsat vil være rigtig mange bøger, men også mulighed for en masse andre aktiviteter. Danmarks mest besøgte kulturinstitution oplever nemlig at stadig flere kommer, som nok låner lidt færre fysiske bøger, men mange flere digitale og så bruger de bibliotekerne til alt mulig andet. Kernen er stadig litteraturen og inspirationen, men brugerne rundt om i landet har mange ønsker til deres biblioteker.

Derfor er det også spændende at komme til sådanne debatter rund om i landet, så vi i fællesskab kan udvikle og tilpasse bibliotekernes mangefacetrede tilbud






Men kig selv forbi i aften kl. 19.30 i Store Sal ved Birkerød Bibliotek

tirsdag den 13. september 2016

Hvordan skaber vi samfund i en digital og teknologisk tidsalder – globalt og lokalt? Alternativ åbningstale til Folketinget

Den digitale og teknologiske udvikling sker i et tempo, vi ikke tidligere har set. Overgangen til fremtidens økonomi vil ikke tage 100 år, men muligvis blot en generation. Der er tale om teknologier, der definerer magtstrukturer, overvågningsmuligheder samt økonomiske interesser, der gennemsyrer eller kommer til at gennemsyre alle aspekter af vores liv, som professor Steen Rasmussen og økonom og fremtidsforsker Lene Rachel Andersen skriver i deres artikelserie om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet. Ikke blot i Danmark, men i hele verden.


Spørgsmålet er nu, hvad denne udvikling gør ved os som samfund? Hvordan sikrer vi, at den kommer flest muligt til gavn? Hvordan sikrer vi et fortsat velfærdssamfund, hvor mange traditionelle arbejdspladser givet vis vil forsvinde? Hvordan sikrer vi bærende fællesskaber, når disse ikke længere er givet på forhånd? Ja, hvordan sikrer vi fundamentale demokratiske rettigheder?

Det er nogle af de spørgsmål som Grundtvig-Akademiet og Grundtvigsk Forum sætter fokus på når de i dag har indbudt til Vartovmøde, her 3 uger før Folketingets åbning under overskriften: ”Det lange lys på Danmark”.

Man behøver ikke være grundtvigianer, for at blive indbudt, for så deltog jeg næppe. Men jeg tilslutter mig dele af Grundvigs demokratisyn og hans tanker om oplysning som forudsætning for folkestyret. Frihed og fællesskab er tæt forbundne i den grundtvigske tradition, og et nøglebegreb fra Grundtvigs tænkning er ”til fælles bedste”. Hvis vi alle skal være rustede til den digitale tidsalder, kræver det samtale på tværs i samfundet, og det kræver, at der skabes nye forbindelser.
læs også Digital Dannelse er forudsætning for digitaliseringen i D-land
En spændende debat i forhold til hvordan dannelsen ændrer sig at at samfundet bliver digitalt eller om den gør. I dag nøjes vi ikke med en alternativ åbningstale, for der skal en del til for at inspirere folketinget og statsministeren her tre uger før åbningen, finanslovforhandlinger og diskussion om skattereform.
Så det bliver til hele tre alternative åbningstaler

Tale nr. 1: Mads Øvlisen, tidl. administrerende direktør i Novo Nordisk og nuværende medlem af The United Nations Global Compact Board

Tale nr. 2: Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF

Tale nr. 3: Hella Joof, filminstruktør og skuespiller

Så er det spændende om vi finder svaret på hvordan skaber vi samfund i en digital og teknologisk tidsalder – globalt og lokalt? og specielt om det lykkedes at sprede inspirationen.

mandag den 12. september 2016

Hvem sikrer demokratiet i det postfaktuelle samfund?

Blot fordi flere og flere har fået adgang til internettet og de sociale medier, betyder det ikke, at demokratiet har bedre mulighedsbetingelser. Det største aktiv, der handles med online, er folksopmærksomhed – og den er der en begrænset mængde af det skriver BUDTZ PEDERSEN & VINCENT HENDRICKS om i dagens kronik i Politiken, hvor de skriver om det såkaldte postfaktuelle samfund og truslen for demokratiet.


De henleder også opmærksomheden på at "man måske kunne tro, at opmærksomhed online er normalfordelt således, at langt de fleste brugere stort set har lige stor adgang til at blive hørt og dermed få lige dele opmærksomhed, viser forskning entydigt, at opmærksomhed på nettet ikke udgør en normalfordeling, men derimod en potensfordeling.

Det betyder, at en håndfuld store aktører, primært virksomheder, løber med nærmest hele trafikken og opmærksomheden på nettet, mens alle andre brugere, herunder den etablerede presse, borgere og politikere, kæmper om den meget begrænsede mængde opmærksomhed...."

En udvikling som også er præget at big data og muligheden for at opsamle alle de data som de fleste af os er villige til at bruge som betalingsmiddel på nettet, uden vi kender værdien af vores personlige data eller hvad de bliver brugt til.  De to forskere skriver at "vi efterlader store mængder data om vores præferencer, holdninger, og antipatier på de sociale medier, kan denne data høstes til at målrette kommunikation til vores forudgivne antagelser og oplevelser.
Og fordi politikere kan få direkte adgang til den øjeblikkelige sindstilstand hos tusinder af mennesker, der konfronteres med et nyt politisk forslag, kan de målrette budskaber og skræddersy informationer, så de passer bedst muligt til borgernes opfattelse.

Det er præcis i dette psykiske miljø, borgere mister tilliden til politikere og begynder at søge alternative informationskilder og samler sig i polariserende meningsfællesskaber.
Hvis først politikere og private datavirksomheder begynder at ringeagte borgernes evne til at føre en oplyst demokratisk samtale om samfundets langsigtede udfordringer og styringsbehov, begynder borgerne tilsvarende at ringeagte det politiske establishment.
Vejen ud af dette informationsbårne morads er naturligvis ikke teknokrati eller ekspertvælde, men et mere oplyst og inddragende demokrati. Truslen mod det faktuelle demokrati er med andre ord stor og reel. Men oplysning, sandfærdighed og transparens har altid været og vil fortsat være den bedste medicin mod det postfaktuelle samfund..."

Det er en debat som også fylder meget i biblioteksverdenen. Naturligt nok, for biblioteket rolle er jo netop at sikre oplyste borgere en mulighed for at kunne teltage i demokratiet, både ved at sikre fri og lige adgang til information, men også evnen til at kunne bruge og omdanne informationerne til viden. Det der er forudsætningen for folkestyret.
Men læs selv hele den interessante kronik
http://politiken.dk/debat/ECE3379289/postfaktuelt-hvor-ved-du-det-fra/

fredag den 9. september 2016

Data som den nye magtfaktor

EU’s konkurrencekommissær Magrethe Vestager er på turne i Danmark, og snakker om hvem der ejer dine data. Egentlig er det nok meget naturligt at det netop er konkurrencekommisæren der er centrum for den debat, for vores data bliver mere og mere styret af monopoler, hvad enten det er Apple, Google, Facebook eller de kapitalkoncentrationer som ejer indhold og har copyright til film, musik og bøger.

Jeg kan også forestille mig at konkurrencekommissæren bliver en central person, når EU snart fremlægger oplæg til et nyt copyright direktiv, som omdrejningspunkt for et digitalt indre marked. Et udspil som vi i bibliotekerne følger tæt, fordi det har betydning for, om vi får ret til at kunne købe og udlåne e-bøger på samme vis som vi kan med papirbøgerne.
EU-ophavsret til den digitale tidsalder
I dag kan man møde konkurrencekommissæren på Roskilde Bibliotek hvor hun taler over temaet datasikkerhed. 

Oplægget er aldeles udsolgt, men EU-kommisionen streamer live fra Salen, så du kan følge med online kl 16.00 - Se den her 

Jeg skal selv møde hende på et møde lidt tidligere på dagen, hvor DataEthics.eu har sat fokus på datamonopoler. Her skal Margrethe Vestager og juraprofessor Frank Pasquale tale om data som magt og hvad det betyder for regulering, konkurrenceforhold og forbrugerne.
Mødet vil også handle om et alternativ, nemlig ”Personal Data Stores”, hvor individer har magt over egne data.
Personal Data Stores (PDS) er en spirende tendens i især Europa, der arbejder for at ændre den digitale infrastruktur, hvor individer bliver mere og mere gennemsigtige og ikke har kontrol over egne data. Denne nye industri, der vil vende multinational bestemmelse til selvbestemmelse, er så ny, at der ikke er et fælles begreb for den. PDS’er gør individer i stand til at samle, opbevare, opdatere, korrigere, analyse og dele personlige data. Særligt vigtigt er muligheden for at give eller tilbagetrække samtykke til tredjeparters adgang til ens data. Man sætter så at sige sine egne pr default privatlivs-indstillinger.
MEN helt grundlæggende tror jeg det hele handler om digital dannelse – et væsentligt delelement i det at være dannet til det digitale samfund Det vil sige den mindre specifikke og mindre færdighedsorienterede evne til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i det digitalt formidlede, hvor der er forhold på spil, der har at gøre med vores værdier, kultur og rettigheder. Uanset om det handler om ejerskab til egne data, eller at kunne gennemskue de algoritmer der styrer hvad min søgning eller min Facebook væg viser. Men også at vide, hvordan man kan deltage i de demokratiske processer, hvad enten det er hvad man skriver på sociale medier, tagger andre mennesker eller bruger NemID til officielle handlinger. 



tirsdag den 6. september 2016

Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Bibliotekssektoren har i de seneste år arbejdet med at skabe nye målemetoder for, hvordan man måler kulturens værdi og dens effekt i et kvantitativt perspektiv. Det er der stor interesse for ude i kommunerne og deres kulturudvalg.  I hvert fald har jeg været ude i en del kommuner og fortælle om kulturens værdig og hvordan man kan måle den.


Jeg kunne ønske at kommunernes interesseorganisation havde samme opmærksomhed på, hvordan man kan overbevise kommunalpolitikerne om, at det faktisk kan betale sig at investere i kultur, altså ikke kun kulturpolitikerne, men hele byrådene, så kultur ikke bare betragtes til et appendix til kommuneplanen og de kommunale budgetter. Desværre er det ikke lykkedes KL at friste ret mange politikere til at komme til dagens konference Konference om kulturen som vækstdriver i Svendborg, hvilket er ærgerligt, da en prioritering af kultur kræver politisk fokus. 

I bibliotekssektoren (og alle de andre sektorer der beskæftiger sig med kultur) kender vi naturligvis kulturens og kunstens iboende værdi. At den har værdi i sig selv, som man skal værne om og at det derfor ikke giver mening at snakke om kulturens værdi udelukkende som en investering eller vækstdriver. Vi må nødvendigvis have en erkendelse af, at kultur er brændstoffet til dannelse, fællesskab og demokratisk dannelse.

Det er bare ikke altid man er opmærksom på dette, når der lægges budgetter. Hverken når regering og finansministeriet laver finanslove, eller når budgetterne lukkes ude i kommunerne. 

Derfor kan det være nødvendigt at gå på to ben. At være sig bevidst om kulturens værdi i sig selv, men også at måle effekten af kulturinvesteringerne. 

Jeg håber derfor det vil lykkes at få netop dette højere op på dagsorden når KL i dag laver 
Konference om kulturen som vækstdriver - så man ikke bare betragter effektmåling som nørderi, der kun interesserer fagfolk. Jeg mærker nemlig en ret stor politisk interesse i at man finder supplerende målinger. KL har da også netop haft Kursus i effektvurdering og evaluering på kulturområdet - men som kursus rettet mod fagfolk. Hvis vi virkelig skal finde potentialet i kulturen skal debatten flyttes over på den politiske dagsorden - hvor vi både skal prise kulturens værdi i sig selv, men også bevise at det på mange parametre kan betale sig. Det kræver at vi måler, og at vi debatterer hvad vi måler og hvordan. 

Det har 
Tænketanken Fremtidens Biblioteker bl.a. arbejdet med, hvor økonomer har regnet på effekten på BNP. Den korte udgave af det er, at det kan betale sig at investere i biblioteker set i et samfundsmæssigt perspektiv, specielt i forhold til uddannelse og digitalisering. Læs mere her

I 
Danmarks Biblioteksforening har vi også lavet forskellige former for effektmåling. En af de nyere undersøgelser viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig.

Især veluddannede borgere vælger at slå sig ned i kommuner der har veludviklede kulturtilbud. Se 
db.dk/undersøgelser 







Men effekt kan måles på mange måder. Det seneste eksempel fra Danmarks Biblioteksforening, er en undersøgelse fra sommeren 2016 hvor man i samarbejde med Epinion og Moos-Bjerre & Lange, har fokus på bibliotekernes betydning for medborgerskab og mønsterbrydning.

Denne undersøgelse dokumenterer, at bibliotekerne har en stor betydning for uddannelse blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark. Hele 70% af indvandrere og efterkommere af indvandrere siger, at ”biblioteket har hjulpet mig personligt til at gennemføre skole eller uddannelse”.

Men mindst lige så vigtigt er det, at samme undersøgelse viser, at mange indvandrere og efterkommere oplever at biblioteket bidrager til oplevelsen af, at man er en del af et fællesskab og får kendskab til det danske samfund. 

Måling af effekt handler f.eks. også om at kommunerne og deres landsorganisation får større fokus på bibliotekernes betydning, sådan at man undgår at der laves store kataloger og anbefalinger som man så det i foråret, hvor KL spillede ud med et 60 siders katalog om Kommunale veje til god integration - 2016 hvor bibliotekerne overhovedet ikke var nævnt. Kulturen har nemlig stor betydning i hverdagen, og her spiller bibliotekerne en afgørende rolle, også for integrationen af dem der kommer med en anden kulturel baggrund. 
  • 68 % svarer oplever, at biblioteket får dem til ”at føle at være en del af et fællesskab” 
  • 84 % oplever, ”at biblioteket giver dem kendskab til samfundet”
  • 51% oplever at de på ”biblioteket lærer om Danmark, dansk kultur og demokrati.”

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har også arbejdet med effekterne af kulturen, og det kan du læse meget mere om her.

torsdag den 25. august 2016

Biblioteket som ramme om børns skaberglæde – M/S Bibiana





På kulturmødet på Mors er der fokus på bibliotekets rolle i at danne kreative børn, vi har sat en samtale op 26.august kl. 14:30 – 16 på skibet M/S Bibiana. Kom og vær med!

Bibliotekerne er optaget af design thinking, maker spaces og at danne ramme om borgernes selvproduktion.

Lysten til at skabe og opleve sig selv som en del af historien er fremmende for børns læring, læselyst og skaberglæde, så opgaven er med til at udvikle bibliotekernes tilbud.
Men skal bibliotekerne påtage sig denne opgave? Eller burde skolen, klubberne og kulturskolerne gøre det, medens bibliotekerne holder sig til at være fristed?

Michel Steen Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening er moderator på samtalen med det væsentlige spørgsmål hvad det moderne biblioteks rolle er og hvilke opgave det skal løse?

Jyllandsposten kulturmødetillæg 
havde også biblioteket i fokus
Samtalen er fredag den 26. kl. 14:30 – 16 på skibet M/S Bibiana som ligger i Nykøbing Havn. I kan læse mere om skibet her http://msbibiana.dk/ . Under hele Kulturmødet vil M/S Bibiana danne ramme om workshops og debatter om børnekultur.

I samtalen deltager:

Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor Designskolen Kolding; Mogens Vestergaard, Formand for Bibliotekschefforeningen, Biblioteks- og borgerservicechef Roskilde Kommune; 
Gitte Willumsen (V), Formand for Kultur-, fritids- og idrætsudvalget, Silkeborg Kommune;
Inge Dines Jensen (S) medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Ikast Brande Kommune
Louise Krogsgaard Eltved, Koordinator Brønderslev Forfatterskole; 
Stine Liv Johansen, Lektor, ph.d. Aarhus Universitet; 
Mette Højborg, CEO Capital of Chieldren;

Vi vil kredse om
- den kommunal politiske udfordring, skal der være et hus specielt til børns kreative udfoldelse eller kan det også være sammen med andre aktiviteter?

– hvad siger forskningen om betydningen af børns egenproduktion i frie rammer?

– design også for børn, men hvad kræver det af de rammer, der stilles til rådighed?

– når legen og glæden ved at skabe nye udtryk skal i centrum, hvad kræves der så af rammerne?

– forfatterskoler findes i mange former for organisering, hvad er det der gør at biblioteket er særligt godt til at danne rammen?

– tidligere kom børnene på biblioteket for at låne bøger, er nye aktiviteter ikke bare bibliotekernes forsøg på at få børnene til stadig at komme??