onsdag den 22. februar 2017

Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen

I dag skal jeg optræde med oplæg om hvordan de digitale strategier og materialer på bibliotekerne ændrer vores adfærd og er med til at bryde udkantseffekten .

Den korte udgave af hovedpointerne er at man i den nyeste undersøgelser ser begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug

Det er ikke overraskende konklusioner, men det er først nu der er større empiriske målinger på effekten. Bibliotekerne har i årevis, ud fra indikationer på disse tendenser, investeret store summer i digitale strategier, for at give borgerne digital adgang til e-bøger, film, musik og anden digital kultur og information. Dette på trods af at bibliotekerne, har været den kulturinstitution, der er besparet mest de seneste 10 år.  I samme perioder er 1/3 af de fysiske biblioteker lukket, men netop derfor har bibliotekerne valgt at supplere de fysiske tilbud med digitale.

Anledningen til at vi løfter lidt af sløret for denne undersøgelse er at der er Høring om digital dannelse på Christiansborg, i dag den d. 22. februar 2017 kl 10-16 i Fællessalen. Høringen er blevet til på baggrund af et folkeråd vi i Dansk IT regi afholdt på Rødding Højskole sidste efterår. På dagen høring vil vi præsentere vores konklusioner og  diskussioner om hvad der skal til for at være dannet i en stadig mere digital verden.

I den forbindelse har jeg fået lov at smugkigge (og præsentere) en undersøgelsen som Tænketanken Fremtidens Biblioteker lancerer d. 24. april, 2017.  De har lavet en stor borgerundersøgelse, hvor 7.205 borgere har deltaget. Undersøgelsen giver et billede af, hvordan danskerne bruger det digitale bibliotek, og hvilke tendenser der gør sig gældende i det digitale generelt. Blandt flere relevante aspekter viser undersøgelsen bl.a.:

Der er en tæt sammenhæng mellem brugen af det fysiske og digitale bibliotek
Undersøgelsen påpeger flere aspekter, der har betydning for brugen af det digitale bibliotek, men den største effekt findes ved brug af det fysiske bibliotek. Brugen af det fysiske bibliotek fremmer brugen af det digitale bibliotek og vise versa. Det kan på den måde være relevant, at tænke det fysiske og digitale bibliotek sammen, fremfor at forstå dem som to isolerede tilbud.  

Afstand til det fysiske bibliotek øger sandsynligheden for brugen af de digitale tilbud
Undersøgelsen viser, at jo længere væk man bor fra det fysiske bibliotek, jo hyppigere bruger man det digitale bibliotek i sammenligning med brugere, som bor tæt på deres bibliotek. Det illustrerer, at det digitale bibliotek muliggør et relevant tilbud til borgere, som ikke har den letteste adgang til de fysiske bibliotekstilbud.

Uddannelsesniveau betyder mindre for brugen af det digitale bibliotek
Der er en velkendt lineær sammenhæng mellem brug af det fysiske bibliotek (og andre kulturtilbud) og uddannelsesniveau, på den måde at højtuddannede i højere grad end andre bruger de fysiske biblioteker. Dette gør sig også til dels gældende for det digitale bibliotek, men i langt mindre grad. Der er ikke samme lineære kausalitet i uddannelsesniveau og brug, men snarere et skel mellem personer med studentereksamen og dem uden. Der tegner sig et mønster af, at den markante uddannelseseffekt reduceres i det digitale.

Du kan se ud uddybning i mit oplæg her under, og hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker og ellers glæde dig til de lancerer deres undersøgelse d. 24. april, 2017.





Programmet for dagen:
10.00
Velkomst

Torsten Schack Pedersen, MF (V)
10.05
Indledning
Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT

10.10
Fremlæggelse af Folkerådets konklusioner
Klaus Kvorning Hansen, formand, DANSK IT’s Udvalg for Digitale Kompetencer

10.30
Det digitale demokratiske samfund

Lisbeth Knudsen, chefredaktør, Mandag Morgen
Lisbeth Trinskjær, formand, Højskolerne

11.30
Skal ungdommen stå for sin egen digitale dannelse?



Camilla Mehlsen, direktør, Mehlsen Media
Anne Mette Thorhauge, lektor, Københavns Universitet
David Hansen, formand, Spejderne
Kasper Sand, formand, DUF
12.30
Pause og frokost


13.15
Digital dannelse og demokratiet
Søren Pind, uddannelses- og forskningsminister

13.40
Gør den digitale kultur noget særligt ved os?
Michel Steen-Hansen, direktør, Danmarks Biblioteksforening
&

Søren Bak-Jensen
Direktør

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

14.10
Pause


14.20
Fremtidens digitale kunder og arbejdstagere
Matias Dalsgaard, stifter, GoMore
Nanna Højlund, næstformand, LO

15.00
Hvordan kan Folketinget understøtte den digitale dannelse?
Ida Auken, MF (R)
Mette Reissmann, MF (S)
René Gade, MF (Alt)
Jakob Engel-Schmidt, MF (V)
Jan Rytkjær Callesen, MF (DF)

15.55
Afrunding
Klaus Kvorning & Rikke Hvilshøj

tirsdag den 21. februar 2017

At række ud efter mennesker med SoMe på den gode måde og i egen produktion

Mange biblioteker rundt om i landet har en meget aktiv socialmediestrategi, og rækker på den vis ud mod deres brugere, men også helt nye brugere som måske ellers ikke ville få øje på deres tilbud.

Nogle steder medfører det også at bibliotekerne bliver producenter, og ikke kun formidlere. Det tror jeg er en nødvendighed i en stadig mere digital verden, hvor de fleste ikke kun forbruger digital, men også skaber digitalt.

I dag er jeg på besøg i mit gamle hood og er imponeret over hvad Ringsted Bibliotek formår, at skabe på de sociale medier. F.eks. har de skabt serien "Børn i bussen", hvor børnehavebørn fra Ringsted snakker om bøger, og det deler de flittigt på youtube, twitter og facebook, men tjek dem selv ud, det er inspirerende.


For tiden er jeg på jagt efter, hvordan kulturinstitutioner bruger SoMe til at række ud efter nye brugergrupper, og jeg håber I vil hjælpe mig ved at sende de bedste eksempler I kender - msh@db.dk

Og så synes jeg lige I skal nyde denne lille selvironiske perle fra Ringsted Biblioteks Instagram profil.
Julefrokost på biblioteket
video




lørdag den 18. februar 2017

USA er mere Hollywood end bibliotek og se bare resultatet

Amerika har mere med Hollywood end med biblioteker at gøre: Hvis bøger overhovedet figurerer, er det kun i form af bibler eller manualer.

Eller en lovbog.

Det kan godt være, at Trump kan tweete, men han kan ikke skrive pointerer Richard Swarts i sin sproglige analyse af den amerikanske magt i gårsdagens Information.

Det er ingen tilfældighed, at det er domstolene, Donald Trump slår sig på. Her findes nemlig den elite, der har gjort præcis tale og skrift til sit våben.

I en stadig mere kompleks, modsætningsfuld og sammenvævet verden øges paradoksalt nok efterspørgslen efter quick fixes – de hurtige og de enkle løsninger på vores problemer. Dem, der kan læse og skrive, er karakteriseret ved, at de ikke normalt har quick fixes på lager. Ja, de ligefrem advarer imod og forsøger at undgå at gå den vej.

Populisternes styrke er derimod, at de har masser af meget enkle løsninger at byde på – i hvert fald så længe de ikke behøver at blive omsat til handling, for så kan de hurtigt forvandle sig til opskrifter på katastrofer.

Den indsigt plejer ofte at melde sig sent. I tilfældet Trump måske endda for sent for det amerikanske demokrati.
Men læs selv hele analysen



lørdag den 11. februar 2017

Litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier og ikke kun i bøger

"Bogen er ikke længere det dominerende medie. I stedet for at begræde det må vi følge litteraturen ud i det udvidede felt, for den befinder sig mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier." 

Det skriver den nytiltrådte professor i Nordisk Litteratur, Dan Ringgaards om i en længere artikel Information. Det er den virkelighed og forandring i litteraturformidlingen som bibliotekerne forsøger at favne og som f.eks. den skønlitterære forfatterforening er så uforstående overfor, når de insisterer på at biblioteket blot skal stille så mange bøger som muligt op på reolerne. Sådan som det f.eks. kommer til udtryk i deres pris til årets bogsamling (og tillykke til Helsingør, som lige har fået prisen og faktisk har en fantastisk levende og veltrimmet bogsamling). Men udgangspunktet for priser et indskrænket litteraturbegreb og en passiv tanke om, at hvis bare bogen bliver trykt på papir og stilles til rådighed, så er den til gavn. Men for mig at se handler litteraturformidling om meget mere, om at skabe lyst, oplevelse og indsigt, og det kræver nye veje. 

Dan Ringgard skriver om litteratur i et udvidet felt. Hans pointe er at litteratur befinder sig uigenkaldeligt og mere end nogensinde før mellem medier. At studere litteratur er også at studere medier. Især bøger. Det understreger han på følgende vis
Udvidet litteraturformidling på Helsingør Bibliotek
Absolut litteratur
"I en digital kultur, hvor litteraturen er trådt ud i dette udvidede felt, burde det være en selvfølge, at en sangskriver kan få Nobelprisen. Poesien opstod trods alt som sang, og lyrik kommer af græsk for sang til akkompagnement af et strengeinstrument.

Men det er det tilsyneladende ikke. En yngre fremtrædende dansk digter erklærede i anledning af tildelingen af hæderen til Bob Dylan Nobelprisen i litteratur for død. Det skete ironisk nok på Twitter. Og selv mange af mine kolleger på centret for Litteratur mellem Medier – af alle steder – fandt uddelingen skandaløs eller i bedste fald pjattet.

Hvis vi ikke bare skal tage disse protester som udtryk for litteraturkonservatisme og et generationsbetinget ubehag ved 68’erne, må det handle om, at der stadig eksisterer et strengere begreb om litteratur, et, som reagerer på den ændrede medieøkologi ved at dyrke, i betydningen fremelske, litteraturen som skrift og i bøger.

Det er sådan medieøkologien fungerer: Når der kommer nye medier til, får man øje på kvaliteterne ved de gamle. Bog- og skriftlitteraturen er blevet akut bevidst om sig selv som mediebåret og definerer derfor sig selv til forskel fra andre medier.

Udfordringen til forfatterne er derfor ikke kun at udnytte de nye medier litterært, det er også at fortolke en ny tids nerveliv på skrift og at udæske bogen stadig nye muligheder. Litteraturens felt er ikke kun udvidet, det er også genfundet.
Et ofte omtalt eksempel på denne logik er fiktionens skæbne i den nyere litteratur. Den omstændighed, at litteraturen ikke længere er fiktionens oplagte tilholdssted, får i øjeblikket mange forfattere til at vende sig bort fra den og imod bekendelsen, der med sin intime henvendelse under stadig sproglig skælven kan virke som en mere indædt litterær form."

Det synes jeg er en interessant vinkel også for den moderne litteraturformidling på bibliotekerne, og specielt i hvilken for og på hvilke kanaler, der skal formidles. Professoren sætter også bogen i en historiske kontekst, og i stedet for at forudsige den trykte bogs død som så mange har gjort udvider han også her litteraturen.

"I fem hundrede år var litteraturen pot og pande med bogen. Jeg forestiller mig ikke, at bogen forsvinder lige foreløbig, men den definerer ikke kulturen i samme omfang, som den gjorde engang.
Litteraturen i en mere præcis historisk forstand opstod i mødet mellem trykkepressen, skriften og det moderne Europa. To medierevolutioner senere er bogstaverne vandret ud af bogen, over i andre medier, ind på skærmene, over til billederne og lydene, eller bare ud på gaderne og stederne og videre ud i satellitternes blå luft."

Den virkelighed favner biblioteker og udtrykker i en udvidet litteraturformidling, som omfatter meget mere en blot det, at stille bøger op i alfabetisk rækkefølge på reoler.

Men læs selv hele Ringgards analyse, den gør os lidt klogere på litteraturens udvikling.

På Københavns biblioteker har man også arbejdet med et udvidet begreb for litteraturformidling, her har jeg sakset en beskrivelse på forskellen på det klassiske og det opsøgende bibliotek fra Mikkel Christoffersen








onsdag den 8. februar 2017

Er det federe at blive forført digitalt?

Er det fordi vi vænnet os  til at blive forfulgt af rejsereklamer, så snart vi har googlet ’billig vinterferie’ at vi også accepterer, når vore data bliver brugt af politiske partier?

Jeg har i hvert fald længe været rejsende i det synspunkt, at vi som forbrugere accepteret alenlange betingelser for at bruge sociale medier, at vi deler hvad som helst på samme medier og samtidig siger ja til alle cookies uden at kende konsekvensen. Det flytter vores grænser for hvad vi accepterer andre bruger vore data til. For det er da fantastisk når webbutikken kan anbefale netop den varer vi har tænkt at købe eller google giver mig lige det svar jeg havde brug for, alt sammen fordi de brugte alle de data de har indsamlet til at "hjælpe" netop mig. 

Jeg har i mange foredrag opnået en højere enighed med deltagerne om dette, hvorefter vi ukritisk deler vore pointer på de sociale medier, tagger hinanden i de rigtige holdninger og fotodokumenter det.

Den adfærd påvirker vores demokratiske deltagelse og muligheden for at gennemskue medier og politiske processer, fordi vi ikke kan gennemskue kriterierne for de informationer vi får præsenteret. 

En ligende pointe er Lasse Jensen udgangspunkt for en analyse af hvordan "big data" kan og bliver brugt til at få os til at mene og krydse på det "rigtige" når det kommer til politiske valg.
Læs her

Lasse jensens slutter med at slå fast:

»Kandidater, ikke data, vinder kampagner.«
Men de gamle demografiske metoder, hvor valgkampagner primært organiseres omkring vælgernes køn, bopæl, social status, race og religion er nu kun effektive, hvis de kombineres med psykometrisk eller ’psykografisk’ viden om hver enkelt vælger.  
Vor inderste tanker holder vi som regel tæt til kroppen. Nu afslører vi dem uforvarende, hver gang vi er på nettet. Jeg vidste godt, at Google sender personligt skræddersyede reklamer ind på min søgeside. Det kan jeg se med det blotte øje. Det er lidt mere foruroligende, at jeg og millioner af andre nu også kan være sårbare over for langt mere sofistikerede politiske budskaber.
Da jeg læste artiklen digitalt så siden sådan ud:

tirsdag den 7. februar 2017

Kbh Læser i VÆKST

Jeg glæder mig altid til at se hvordan de forskellige litteraturevent udfolder sig. En af de jeg altid følger med stor interesse er Kbh Læser, både fordi jeg bor i området, men også fordi de altid formår at overraske.

Deres program er lige kommet på gaden og under temaet VÆKST skyder de med litterære spredehagl. Der er helt sikkert noget for enhver smag, så spring ud i det.


Programavisen indeholder 150 litteraturarrangementer fordelt over hele København fra den 24. februar til den 5. marts. Derudover indeholder avisen flere originalbidrag af blandt andre Ursula Andkjær Olsen, Linda Boström Knausgård, Iben Mondrup, Peder Frederik Jensen, Victor Boy Lindholm, Jenny Erpenbeck, Lone Hørslev, Kasper Colling Nielsen, fotograf Marie Hald og tegneserieforfatter Anna Sofie Mørch Bendixen.

VÆKST er et begreb der fylder ret meget i den politiske diskurs. Men hvad sker der når vi bryder begrebet igennem litteraturen og kunstens prisme? Dette års festival generobrer begrebet vækst. For litteraturen er både termometer og termostat i forhold til brud, forandringer og udvikling; vores viden om f.eks. samfundets hastige udvikling i 1800-tallet med industrialisering, opdyrkning af heden, udviklingen af den moderne storby og hele moderniteten: Hvor er den bedre beskrevet end i litteraturen? Og hvor har vi bedre vidnesbyrd om faktisk levede liv, konsekvenser af kontanthjælpslofter, finanseventyr, personlige fallitter, end når litteraturen dykker ned i skæve og lige eksistenser, dig og mig, Gitte og Lykke Per? Litteraturen minder os også om, at væksten også er planterne der, ligesom mennesket, strækker sig mod himlen, det spirende liv i skovbunden, gevæksten på kroppen og den nedbrydende misvækst.

Tjek programmet ud Her 

Kbh Læser er en årligt tilbagevendende litteraturfestival, som slipper litteraturen og læselysten løs i byen hvert år i det tidlige forår. Københavns Biblioteker søsatte festivalen i 2008 i fællesskab med forskellige samarbejdspartnere som museer, boghandlere, kulturinstitutioner og andre litteraturelskere, som hvert år under festivalen udfordrer og udforsker litteraturen med litterære arrangementer over hele byen. I 2017 løber festivalen fra d. 24. februar til d. 5. marts. Hvert år har Kbh Læser et nyt tema, og i år er temaet VÆKST.
Målet for festivalen er at få byen til at koge over af litteratur og litterære arrangementer og at få alle til at læse og læse mere. Vi vil sprede læselysten og litteraturglæden til både de i forvejen storlæsende bogorme, og til dem som sjældent eller aldrig læser. Som demokratisk kulturinstitution ønsker Kbh’s Biblioteker at promovere alle former for litteratur – fra skønlitteratur til faglitteratur og alt derimellem. Vi ønsker at inkludere al slags litteratur i festivalen – fra den populære eller bredt appellerende litteratur til den smalle, eksperimenterende eller krævende litteratur. Der findes litteratur til alle! Forhåbentligt vil festivalens program inspirere publikum til at få øjnene op for nye sider af litteraturen.

onsdag den 11. januar 2017

Fællesskabets funktioner flyder sammen i biblioteket


Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen....Nye medier har ændret bibliotekerne for altid , og nye kulturhuse prøver at fange de flygtige sider af den moderne tilværelse. Velfærden skifter gear sådan skriver Karsten R. S. Ifversen i sit fantastiske essay om Velfærdsinstitutionerne, hvor han er nået til biblioteker og kulturhuse.

http://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5782425/F%C3%A6llesskabets-funktioner-flyder-sammen-i-kulturhusene Jeg synes han rammer ret præcist hvad de arkitektoniske rammer skal rumme i det moderne bibliotek, når han skriver "Den fysiske institution er i princippet blevet overflødig.
Men der er en praksis omkring det at have et åbent offentligt hus, som er en uvurderlig værdi for velfærdssamfundet

Hvis biblioteket tidligere var en nødvendig ramme omkring informationssøgning og læsning, en beskytter, formidler og distributør af den viden og underholdning, som bogmediet havde mere eller mindre monopol på, så er institutionen i dag bevaret, men vægtningen af indholdet og dens eksistensberettigelse synes at have flyttet sig.

Det er i dag stedet, hvor det offentlige møder borgeren. Det er blevet samfundskroppens fysiske ansigt. Man mødes som en forbruger gennem nydannelsen ’borgerservice’ og husets brede udbud af kulturtilbud. På biblioteket søgte man tidligere viden, men i dag er det blevet en meget videre ramme omkring aktiviteter og sociale møder, hvor den kommercielle tærskel sænkes. På nær i cafeen og specielle arrangementer skal man ikke betale for ydelserne, de er allerede betalt for gennem skatten, og dermed er biblioteket blevet et helle i en verden, hvor kommercialismen synes at styre næsten alle andre ender af kulturen. Dog er udbuddet så stort, at det kræver en vis kulturel kapital overhovedet at navigere i det."

Jeg taler ofte selv om biblioteket som det sidste ikke kommercielle rum i lokalsamfundet, forstået på den vis, at man ikke behøver være medlem eller betale for at komme ind.

Bibliotekets funktion som "det tredie sted" var også noget af det der stod centralt da vi for 7 år siden lavede Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, hvor en af mine store inspirationskilder var polske sociolog Zygmunt Bauman, som jeg også skrev lidt om den gang

Læs Biblioteksdebat: Giddens, Baumann eller Habermas


Derfor synes jeg også det er særdeles interessant at Ifversen i sit Essay kan genfinde Baumans tanker om den flydende modernitet i de nye biblioteker.

"I vor tid, som den nyligt afdøde polske sociolog Zygmunt Bauman har kaldt den flydende modernitet, synes bygningskunsten selv at blive flydende, den søger mod at ophæve markante rumlige distinktioner mellem etagerne i Ku.Be og mellem afdelingerne i Dokk1. Kun ind til foredragssalen har man af akustiske og lysmæssige årsager faste vægge. I resten af Dokk1 smelter rum og funktioner sammen og flyder over i hinanden i løst markerede områder. Selv navngivningen af de to institutioner synes ramt af en sammensmeltning af retskrivningsreglerne.

Den enkeltes frihed til at omtolke byens offentlige rum i uformel uorganiseret idræt som skateboard, gadeboldspil og parkour er hurtigt blevet organiseret ind i velfærdssamfundets nyindretninger af parker og gaderum. At dyrke idræt i det fri kunne ellers tænkes som et særligt mål for frihed fra samfundet. Et sted, hvor man er alene med sin krop og de udfordringer, omgivelserne nu byder på. Men formgivningen er hurtigt kommet efter løberne, og i f.eks. Søndermarken kan løbere nu tænde for en ’kanin’ af lys, hvis tempo de kan følge rundt på havens løberute. Den individuelle uorganiserede kropsudfoldelse er nu sanktioneret velfærd."

Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen. Og Ku.Be er den udadtil skarpt afgrænsede klods, hvori samfundet sørger for, at vi tuner kroppene for vores egen skyld. Men også for fællesskabets.

Men løb selv ned og køb Politiken 11.01.16 eller læs det her

tirsdag den 10. januar 2017

Er der behov for nye informations idealer?

ITU afholdt fornylig en konference The Informed Citizen in Digital Society #DECIDIS, som satte ideen om "den informerede borger" som forudsætningen for demokrati til debat. Hele den folkeoplysende tanke som folkebiblioteket bygger på.

Et yderst relevant emne i den postfaktuelle SoMe æra. De skabte i den anledning både et Manifest og 10 Nye informations idealer. En debat som vi også har i bibliotekssektoren, og som har stor indflydelse på bibliotekernes fremtidige rolle som borgernes adgang til information, og specielt hvordan biblioteket modererer den rolle. Det tror jeg vi i væsenet skal dyrke meget mere og en start kunne være her. Du kan dykke ned i den BLOG ITU har lavet til konferencen som kan ses her

På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 med temaet Dannelse, Deltagelse og Demokrati sætter vi også fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst - se mere og tilmeld dig her www.db.dk/2017 

Manifest

Oplyste borgere er en af grundstenene i et moderne demokrati, men det er få som stiller spørgsmålstegn ved, hvad betyder det i praksis. Hvad præcist er en oplyst borger informeret om, og med hjælp fra hvilke kilder?
Disse er presserende spørgsmål i vor tids samfund, ikke mindst fordi vores demokratiske model fordrer deltagelse og eksplicit understreger, at vi som informerede borgere udgør grundstenene i et fungerende demokrati.
Lider idealet om ‘informerede borgere’ trænge kår i en tid med social media-æra? 
Hvordan understøtter eller forhindrer moderne informationsteknologi mulighederne for at blive informeret? 
Er det udelukkende et individuelt ansvar, at vi som borgere holder os informerede? Hvilken rolle spiller medierne, politikerne og deres spindoktorer i denne sammenhæng?

Uddannelse og diskussioner

Rousseau var en af de første som advokerede for en demokratiopfattelse, hvor borgerskabet udvikledes gennem uddannelse og åbne og frie diskussioner. Gennem det seneste årti har vi været vidner til fundamentale forandringer af informationskilder, eksempelvis udviklingen fra det traditionelle avismedie til de sociale medier som Facebook. Spørgsmålet i denne sammenhæng bliver, om det at holde sig informeret muligvis skal forståes på nye måder?
Vi vil gerne ud fra et teknologisk perspektiv gå på opdagelse i betydningerne af disse nye måder at kommunikere og søge information på. Hvis det at være informeret er en grundlæggende faktor i et demokratisk samfund, er det så afgørende, hvor vi henter vores information? Hvordan beslutter vi hvilken type information, der er vigtig til at afføde informerede borgere?

Hvis du har mod på det så kan hele paneldebatten ses her (livestreames

torsdag den 5. januar 2017

Hvem bidrager til Det postfaktuelle samfund? Lex Kontanthjælpsloft

Politisk kommunikation i et postfaktuelt samfund er vores alle sammens ansvar, men kalder ind i mellem på en 5. statsmagt, som kunne holde styr på fakta og kilder i en kommunikativ medieverden præget af spind og hurtige delbare overskrifter.

Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken: ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”

Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.

Det beklager Berlingske nu. LÆS

I Berlingskes artikel inde i avisen står der dog også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.

Jeg synes det er flot af Berlingske at de erkender det var en fejlagtig forside, og efterfølgende har rettet den digitale udgave. Udfordringen er blot at forsiden jo faktisk byggede på en "troværdig" kilde nemlig beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, men det er måske kernen i det kompleks der rummes i begrebet "Det postfaktuelle samfund"

Allerede samme dag som Berlingske bragte historien på forsiden, var DR ude med kritik fra flere siden som hævdede historien var på grænsen til talmanipulation, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske påstod at kontanthjælpsloftet var grunden til, at flere end 1.000 kontanthjælpsmodtagere var kommet i de såkaldte 'småjob'. Kritikken kom både fra politisk hold, men også fra forskere. At SF og Socialdemokratiet var kritisk over for tallene kan måske henlægges til politiske uenigheder, sådan som det kommer til udtryk i et demokrati.

Men også Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi fra Aarhus Universitet, kritiserede regeringens udlægning af tallene og sagde "Der er ikke noget fagligt belæg for, at det er kontanthjælpsloftet, der har forårsaget stigningen. Generelt er beskæftigelsen steget i perioden. Så det kan også bare være udtryk for, at det generelt er nemmere at få et job" og faktisk er der heller ikke dækning for den politiske udlægning af tallene fra ministerens egne embedsmænd. Troels Lund Poulsens egne embedsmænd skiver nemlig i analysen, at man ikke kan sige, at stigningen direkte skyldes kontanthjælpsloftet.

Men beskæftigelsensministeren holder den 31 dec fast over for DR og siger:

- Man kan bruge politisk, sund fornuft, og det vil jeg vælge at gøre. Når der er sket en stigning på 25 procent fra april til september i 2016, så viser det for mig, at der er en stor effekt af de regler, som regeringen har besluttet, siger han.

Altså en minister som insisterer på at hans udlægning af tallene er "rigtige" på trods af en professor påviser manglende kausalitet altså at man ikke kan påstå at årsagen til faldet i antalkontanthjælpsmodtagere skyldes kontanthjælpeloftet.

Er postfaktualitet et andet ord for løgn?
Det er ikke enestående i historien, at en politiker påstår noget andet end fagkundskaben når statistik skal udlægges, men det er alligevel et symptom på det begreb som vi kalder "Det Postfaktuelle samfund". Jeg synes man skal være kritisk over for hele begrebet "postfaktuel" fordi det kan blive en udvanding af vores sprog og erstatte begrebet "løgn".

Men når det alligevel giver mening at bruge det, er denne sag illustrativ. Man kan nemlig ikke påstå at ministeren lyver, men når både hans egne embedsmænd og en professor skriver, at der ikke er dækning for hans påstand og han alligevel holder fast. Samt når et stort dagblad retter deres forside som bygger på ministerens udsagn og efterfølgende beklager uden det giver anledning til at ministeren ændre sin påstand, så er det vel et udtryk for postfaktualitet af Trump'sk dimissioner.

At man er politisk uenige og udlægger tallede forskelligt, hører til i et pluralistisk demokrati, men vi bør alle være varsomme med hvordan vi udlægger fakta, for at få dem til at passe til vores virkelighed og her er der vel også et særligt ansvar både for den 4 statsmagt og folkets tjener.

Er der brug for en femte statsmagt? 

tirsdag den 3. januar 2017

Vi vil have den, den (hverdags)kultur

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden.

Og hvis vi nu svinger os helt op – det er jo 2017 – så er det via kulturen, at vi opnår adgang til og viden om hinandens indre og ydre verdener. Sådan skriver Eva Eistrups i Informations lederserie "lys i mørket"

Her viser hun også en indlevelse og forståelse for bibliotekernes udvikling, som den mest benyttede hverdagskulturinstitution og for hvad moderne litteraturformidling går ud på hvis man vil favne potentialet,  når hun skriver

"Debatten om postfaktualitet og ekkokamre på de sociale medier, som truer den offentlige samtale. Et humaniorafelt i økonomisk og anerkendelsesmæssig krise. For mange skærme og overfladisk information, for lidt fordybelse og nærvær. Pokémon Go.

Dannelsestabet kan næsten ikke symboliseres mere effektivt end ved bibliotekernes bogafbrændinger, som tidligere på året fik Politikens litteraturredaktør til at se rødt.

Men selvom bibliotekerne rigtig nok har kasseret 44,6 procent bøger siden år 2000, viser Kulturstyrelsens årlige rapport om ’bogens og litteraturens vilkår’, at det ikke er gået ud over mangfoldigheden. Faktisk kan man i dag låne flere forskellige titler, og tæller man e- og lydbøger med, låner danskerne i stigende grad bøger på bibliotekerne."

Biblioteket er i forandring, samfundet udvikler sig og mennesker søger, men kulturen kan stadig være det kit der binder os sammen - hvis vi dyrker den.

Læs selv "vi vil have den, den kultur" 


onsdag den 14. december 2016

Kan vi løse flygtningekrisen?

Det spørgsmål svarer vi på under morgenkaffen i dag på Vartov sammen med professor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen. Flygtningene kommer! Hver dag hører vi om presset på de europæiske grænser. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Og hvad kan vi gøre for at undgå det?

Du kan se debatten her https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10154768127158426&id=594823425 

Det er mellem 8.30-9.15 og du er velkommen.
Fænomenet Københavns Forsamlingshus er i år skudt i gang med syv skarpe, stramme og velbesøgte morgendebatter, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat. En ny måde at dele morgenkaffen og livets store spørgsmål med fællesskabet


Vi fortsætter næste år og Danmarks Biblioteksforening er med i planlægningen, sammen med Grundtvig-Akademiet og FORA København.

Hvad synes du vi skal sætte til debat og er det en ide vi kan være med til at udbrede til andre byer, som koncept for aktuelle debatter mellem oplysningsforbund og biblioteker?

Se mere på http://www.grundtvig.dk/vartov/koebenhavns-forsamlingshus.html


I år har følgende været på programmet:
Program:

Er der en fremtid?
Oplæg til debat v. professor Ove Kaj Pedersen,
torsdag den 27. oktober 2016 kl. 8.30-9.15Er der en fremtid? Eller er den allerede druknet i fortiden? Hvad skal der til for at være optimist i nutidens Danmark, også når udfordringerne er større end det sædvanligvis fremgår af den offentlige debat?

Er freden forbi?
Oplæg til debat v. professor Mikkel Vedby Rasmussentorsdag den 3. november 2016 kl. 8.30-9.15
Er freden i Europa og Danmark forbi? Efter afslutningen af den kolde krig blev det spået, at historien var slut, og fremtiden ikke ville handle om krig og konflikt, men om samarbejde og integration. Terror, Ruslands intervention i Ukraine, udviklingen af militære teknologier som droner stiller spørgsmålstegn ved om fremtiden er fredstid.

Er der noget at tro på derude?
Oplæg til debat v. lektor Marie Vejrup,
torsdag den 10. november 2016 kl. 8.30-9.15I Danmark er korset både i flaget og i passet, og alligevel beskrives det danske samfund som et af de mest sekulære i verden. Langt de fleste danskere er medlem af Folkekirken og deltager glade i konfirmation og babysalmesang – men gudstro er der ikke meget af.
Men hvis ikke det er gudstro, der optager os, tror vi så på noget andet – derude eller inde i os selv?

Er Danmark et suverænt land? 
Oplæg til debat v. professor Marlene Wind,
torsdag den 17. november 2016 kl. 8.30-9.15
Er Danmark et suverænt land? Og hvad bliver der af suveræniteten, når EU-retten har forrang frem for det, man beslutter i Folketinget? Hvad er suverænitet i det hele taget, og hvad er dets danske historie? 

Har sandheden en fremtid?
Oplæg til debat v. chefredaktør Lea Korsgaard,
torsdag den 24. november 2016 kl. 8.30-9.15
Donald Trump og hans europæiske åndsfrænder vinder mere og mere frem på påstande, der bedst kan beskrives som løgne. Vi gik i krig i Irak på en løgn. Hvad gør det ved vores forhold til sandheden? Og hvordan skal vi forholde os til løgnenes entre i den offentlige debat?  

Bør vi vide noget mere og mene noget mindre?
Oplæg til debat v. professor Christian Kock,
torsdag den 1. december 2016 kl. 8.30-9.15
Den offentlige debat er fyldt med meninger og meningsdannere og synes at dreje sig mere om at sikre tryghed og fortiden end fremtiden. Har vi mistet respekten for viden og evnen til at anvende den i den offentlige debat, og har det betydning for debatten om fremtiden?
 
Er klassekampen forbi og generationskampen begyndt?Oplæg til debat v. MF for S Mattias Tesfaye,
torsdag den 8. december 2016 kl. 8.30-9.15
Er den danske velfærdsstat centrum for et opgør mellem en generation på vej på pension og en generation på vej til at tage ansvar for fremtiden?
 
EKSTRA!
Kan vi løse flygtningekrisen?  
Oplæg til debat v. adjungeret professor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen
onsdag den 14. december 2016 kl. 8.30-9.15
Flygtningene kommer! Hver dag hører vi om presset på de europæiske grænser. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Og hvad kan vi gøre for at undgå det?

torsdag den 8. december 2016

Bibliotek 3.0 - et tomt buzzword eller grundsten i fremtidens velfærdssamfund

Årets sidste nummer af kulturtidsskriftet Danmarks Biblioteker er på gaden eller hedder det nettet?

En af de artikler som jeg er dykket ned i er om Bibliotek 3.0 og om det er et tomt buzzword eller der ligger mere i det?

Ida Jensen, nybagt cand.scient.bibl. og bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne har i sit prisbelønnede speciale udfoldet, at der er meget store potentialer i 3.0 bevægelsen. Hun mener, at Bibliotek 3.0 være nøglen til, at folkebiblioteket anno 2016 kan indtage pladsen som  samarbejdspartner og netværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund.

Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebiblioteket er en del af. Bevægelsen går fra New Public Management mod New Public Governance som ledelsesredskab, der har fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamarbejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønderslev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætter fokus på, hvad et bibliotek er og hvad der skal være i fremtiden.
Dette blev grundstenen i Idas speciale, Folkebiblioteket 3.0 som samarbejdspartner og netværksfacilitator, hvor netop principperne for Bibliotek 3.0 i en dansk kontekst blev udviklet og udformet bl.a. gennem observation af projektets tiltag. Motivationen var, at hvis folkebiblioteket skal være mere end blot afhentningscentral og kopicenter, må det vise, at det har et velfærdsmæssigt og kommunalt udviklingspotentiale. Ved at være en ressource og bindeled mellem forskellige arenaer i de mindre lokalsamfund bidrager biblioteket til en helhed, hvor borgerne tager ansvar frem for at være passive modtagere.

Bibliotek 3.0 tager udgangspunkt i en tanke om, at borgeren skal være medskaber af velfærd og dermed sikre bibliotekets position i fremtidens velfærdssamfund, og bygger på fem grundprincipper.


Men læs selv hele artiklen på s. 28  lige her