Gå videre til hovedindholdet

Er en sammenlægning af biblioteker og boghandler en god ide?

Sjovt som journalistisk fokus kan skabe fortællinger.

I dag har Kristeligt Dagblad skabt en overskrift om at
"Biblioteker vil slå sig sammen med boghandlere" en overskrift som er citeret i mange online medier. Det pudsige er, at det der bliver udtrykt i artiklen  fra biblioteksforeningen ikke helt er det der fremgår af overskrivten:
(Efter jeg har skrevet ovenstående skal jeg gøre opmærksom på at Kristeligt Dagblad har ændret deres overskrift til "Biblioteker indbyder boghandlere til samarbejde" Så respekt til KD for hurtig og etisk optræden)

”Jeg vil hermed gerne opfordre boghandlerne til at tage initiativet til et møde, hvor vi kan diskutere mulighederne i en alliance,” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.
”Jeg ved faktisk ikke, hvorfor vi ikke har gjort det for længst, idéen er jo helt oplagt, og den er velkendt i særligt USA. Mange af dem, der låner bøger, vil gerne eje dem efterfølgende. Der er også et stort marked i alle dem, der er trætte af at være på venteliste i månedsvis til de mest populære biblioteksbøger. Så kan bibliotekarerne jo pege på boghandlen og sige: Hvis du ikke vil vente, kan du købe bogen lige der.”

Så det er vel det af af en journalistisk opstramning, at disse udtalelser om at det er en spændende ide, som man bør tale mere om bliver til at biblioteker vil slå sig sammen med boghandler!


Retfærdigvis skal dog siges at Kristeligt Dagblad i en baggrundsartiklen (som ikke er tilgængelig online) nuancerer budskabet en del. 

Her kan man lige frem læse om at der faktisk også er en del forhindringer.

Der er dog også andre barrierer, særligt juridiske og politiske.
Bibliotekerne er som offentlige virksomheder underlagt kommunalfuldmagten, så man må ikke uden videre lægge hus til kommercielle forretninger, påpeger direktør i DanmarksBiblioteksforening Michel Steen-Hansen. 

Men han siger i samme åndedrag, at man på den anden side målrettet arbejder på at finde måder at skabe partnerskaber på mellem de private og de offentlige virksomheder til gavn for borgerne. Der er ligefrem officielle politiske strategier på regeringsplan som eksempelvis OPS ( Offentligt Privat Samarbejde), der udfolder sig i stort set alle andre områder end på bogmarkedet. 

" Det er jo paradoksalt, at når man så forsøger sig med at føre det offentlig-privatesamarbejde ud i virkeligheden inden for bogbranchen, så forhindrer loven det. Bibliotekerneer jo landets fremmeste litteraturformidlere, så der kunne ligge meget god synergi i atsamarbejde med en branche som lever af at sælge bøger ," siger han. 

Når der alligevel er en vis modstand, skyldes det også en hel del både historie og ideologi bag det at sætte rammer for, hvad en kommunal institution skal lægge hus til, mener Michel Steen-Hansen. 

For stadig oftere er biblioteket efterhånden det sidste ikke-kommercielle rum i byen, hvor man bare kan komme hen og spørge om noget, læse og slappe af uden at blive tilbudt noget. Knap halvdelen af det stadigt stigende antal brugere af bibliotekerne kommer således for alt muligt andet end at låne bøger . For eksempel for at deltage i kurser, mødes med andre eller bare få lidt ro. Altså for at få alt det, mange biblioteker - eller kulturhuse, som de også kaldes - efterhånden også tilbyder. " Udviklingen går mod en stadigt mere udflydende grænse mellem det kommercielle og det offentlige. Det er jo ofte private, der sælger kaffe og mad i kulturhusene. Derfor er det også min klare fornemmelse, at holdningerne på dette område er i bevægelse," siger han. 

Den politisk valgte formand for Danmarks Biblioteksforening , Vagn Ytte Larsen ( S), er helt på linje og opfordrer direkte boghandlerne til at tage initiativet til at møde, så et samarbejdekan blive en realitet. Han understreger dog, at initiativet skal komme fra boghandlerne. 

For det er ikke de offentlige bibliotekers rolle at være proaktive på området.
" Jeg vil ikke presse noget ned over hovederne på dem.
Jeg siger bare: Hele bogbranchen er ved at eksplodere.
Noget skal ske. Her er en fremragende idé. Lad os tale om det."

Mit helt grundlæggende spørgsmål er om det er en god ide at tænke biblioteker og boghandlere sammen?
----------------
OG så har KD også en sjov faktabox.

Fakta: BØGERNE FORSVINDER
Antallet af biblioteker er halveret siden 1980, så der nu er under 500 i Danmark. De bliver dog besøgt stadig mere. Sidste år mere 36 millioner gange, svarende til lidt mere end seks gange per dansker om året. 

Antallet af boghandler er faldet fra 685 butikker i 1967 til 397 butikker ved udgangen af 2011 - svarende til et fald på 42 procent på 44 år. Alene siden 2008 er 43 boghandler lukket ifølge Boghandlerforeningen. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe