tirsdag den 2. april 2013

Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt

Jon Lund har begået denne interessante analyse. Men holder den?


Han beskriver det alternativ som enkelte store forlag har skabt til eReolen, da der ikke kunne opnås enighed om betaling og betingelser mellem forlag og biblioteker, da forlagenes model synes meget dyr for kommunerne.

Lund skriver "Resultatet er på mange måder uholdbart. Det er politisk galimatias, at indbyggerne i en række kommuner — med Aarhus og København, der boykotter ebib.dk, i spidsen — er forment adgang til at låne en række af de mest populære titler til de tablets og smartphones, som flere og flere sværger til som e-bogs-læsere. Ligesom det er spild af offentlige penge, at landets kommuner skal betale for vedligeholdelse og drift af to forskellige bibliotekssystemer, der kan det samme, men bare har forskelligt indhold. Det peger mod en snarlig tvangsfusion af de to systemer — og forlagene sidder her med det lange strå."


Derfor peger han på at den mest sandsynlige udvej på dilemmaet er, at stat og kommuner kommer til lommerne og betaler, hvad forlagene vil have, for at sikre, at alle kan læse alt, hvad de ønsker, uden at skulle stå i kø.

Hvilket blir dyrt, og i løbet af meget kort tid vil fjerne eksistensgrundlaget for hele detailleddet. Dermed fordufter også den konkurrence, der ellers kunne holde branchen på stikkerne.
Det radikale alternativ er helt at stoppe e-bogs-udlån på bibliotekerne og lade e-boghandlerne selv om at sørge for afsætningen.

Hvis hans analyse holder, så bliver det enten rigtig dyrt for bibliotekerne og altså skatteborgerne eller samme borgere får ikke adgang til bøgerne via bibliotekerne.

Det bliver i sidste ende rigtig dyrt for samfundet, fordi det vil betyde færre læsere fordi adgangen til litteraturen bliver vanskeliggjort for en stor gruppe borgere og det vil skade videnssamfundet.
Derfor vil jeg opfordre til at finde nogle forretningsmodeller, der sikre forfattere og forlag en indtjening og bibliotelerne en realistisk mulighed for at stille e-bøger til rådighed.

2 kommentarer:

  1. Jeg tror sådan set, analysen er god nok. Der, hvor Jon Lund fejler, er i den sidste linje: "Men det vil også betyde døden for de fysiske biblioteker, som vi kender dem i dag" - det er kun rigtigt, hvis vi forstår biblioteker som udelukkende bog-opbevaring- og udlåns-steder. Det er heldigvis ikke tilfældet....

    SvarSlet
  2. I Silkeborg har vi sorsøgt at regne lidt på prisforskellene mellem ebib og ereolen og resultatet kan ses her:

    http://perspektiv.bf.dk/Del-Din-Viden/Artikler/2013/3/TalPaaEbibOgEreolen

    SvarSlet