fredag den 5. april 2013

Biblioteker er i top trods besparelser, men der er grænser

I dag offentliggør Kulturstyrelsen en større tilfredshedsundersøgelse blandt de danske biblioteksbrugere. Den undersøgelse er blevet til både en forside og en sektionsforside i Politiken, hvor de konkluderer at "Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL."


Politiken KULTUR
4. APR. KL. 23.00

Danske biblioteksbrugere er yderst tilfredse med deres biblioteker. Vellykket effektivisering, siger KL.




Jeg synes det er fantastisk, at brugerne er tilfredse og det er rigtig godt at bibliotekerne ude om i landet går foran og viser, hvordan man kan effektiviserer i en offentlig sektor som konstant skærer ned, men det har været en lang og sej kamp, at nå så langt. Og det bygger på en strategisk tænkning, hvor man målrettet har investeret i tekonologiske løsninger, så man har fået effektiviseret de arbejdskraftintensive opgaver og i stedet bruger personalets kræfter på at vejlede borgerne. Det er ikke en naturlig følge af besparelser, at der opnås effektiviseringer endsige større tilfredshed, det kræver helt andre forudsætninger.
Se hele undersøgelser her
F.eks. er det mange år siden at bibliotekerne, har gjort det muligt at lånerne selv scanner deres bøger på automater når de skal lånes eller afleveres. Noget som først nu er ved at blive indført i den kommercielle sektor hos nogle af de store supermarkeder og varehuse. Mange biblioteker har investeret i sorteringsautomater, og dermed sparet en del personaleressourcer i forhold til al logistikken med at sætte materialer på plads. Biblioteksledelserne har i samarbejde med personale og de lokale politikere målrettet arbejdet på at effektiviserer, sådan at de opgaver som er af teknisk karakter er automatiseret, mens personaleressourcerne er flyttet til det væsentlige for borgerne, nemlig vejledning. Det er nok også en af årsagerne til at 91 pct. af de adspurgte i undersøgelsen mener, at personalet er synligt og opmærksomt og 94 pct. af de adspurgte, at de får den hjælp, de har brug

Eller som Vagn Ytte Larsen, formand i Danmarks Biblioteksforening siger til artiklen

»Selv om der bliver skåret i bibliotekerne, er medarbejdernes initiativer, omstillingsparathed og stolthed så stor, at næsten ingen bemærker, at der bliver ved med at blive skåret ned. Men det kan ikke blive ved«.

Men at bibliotekernes strategi er lykkedes, skyldes massiv investering i fælles løsninger og teknologiske kraftanstrengelser  F.eks. fælles EDB systemer som Bibliotek.dk der er en database der indeholder alt det, der findes på de danske offentlige biblioteker, så man bestille bøger, musik, film og så kan man hente det på det lokale bibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, som efterspørges af borgerne. Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år 2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og det mellemkommunale selskab DBC. Det kræver investering at skabe forudsætning for rationalisering.

SE OGSÅ Digitale løsninger = bedre velfærd? 


Den digitale strategi er også forudsætning for den seneste satsning for folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekerne mange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelle åbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sig selv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerne eller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Nu mangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitale materialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.

Men der er grænser for hvor store rationaliseringer man kan hente, speciel i en så effektiv omstilling som bibliotekerne har gennemført inden for de seneste år. Man kan jo kun automatisere de enkelte arbejdsgange en gang

Eller som borgmesteren Lauge Larsen (S) i Nykøbing på Mors der har sparet 25 procent i biblioteksbudgettet siden 2007 siger:

»Vi skal være forsigtige med at skære yderligere«.


Eller som formanden i Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen udtrykker det »Det kan godt være, at de, der skærer, står med palmerne i hånden, men det bliver altså bare ikke ved med at gå«, siger , som mener, bibliotekerne har nået et mætningspunkt – især når det gælder besparelserne på materialeindkøb og personale.

For som Politiken fastslår, så er der blevet færre, personalet er skrumpet, og penge til materialer er svundet ind. De samlede udgifter til biblioteker er i løbet af seks år blevet skåret 369 millioner kroner - svarende til 14 procent af kommunernes biblioteksbudgetter. Og alligevel er brugerne overordentlig tilfredse med servicen. Dermed holder biblioteksbrugernes tilfredshed samme niveau som en lignende, mindre undersøgelse foretaget i 2011 viste.

Vellykket effektivisering
I Politiken giver Kommunernes Landsforening udtryk for at udviklingen for et eksempel på en vellykket effektivisering af den offentlige sektor. Det synes jeg bibliotekerne skal være stolte af og resten af den offentlige sektor tage ved læse af.

»Det er effektivisering i ordets bedste betydning, nemlig at man i dag gør tingene bedre og for færre penge«, siger formand for KL’S kulturudvalg, Jane Findahl men bibliotekerne har nået en smertegrænse.»Vi kan ikke love noget, for det er den enkelte kommune, der prioriterer, hvor mange penge man vil bruge på biblioteker. Men vi kan sige til byrådene, og det ved de også selv, at nu er det her område nytænkt og inde i en rigtig god udvikling, der skal fortsætte. Nu er der nok andre områder, man kan kaste sig over«.

Men hun fremhæver at udviklingen ligefrem er et pragteksemplar på en veltilrettelagt offentlig effektivisering.

»Vi får i kommunerne mere for pengene med øget digitalisering, selvbetjening og ved at borgere på biblioteker i lokalområder selv kan låse sig ind og betjene sig«, siger hun til Poltiken.

Effektivisering eller besparelser?
Politiken stiller spørgsmål til om det er effektiviseringer eller besparelser og giver selv svaret i at det er begge dele. De har spurgt redaktør på kulturtidsskriftet Søndag Aften Tom Ahlberg, der løbende analyserer bibliotekernes budgetter, mener han, at den paradoksale tilfredshed skyldes veltilrettelagte spareøvelser.

»Hvis man aktuelt sammenligner med det indtryk, vi har af skoleforhandlingerne, så har vi her en sektor, der er i god samklang med det politiske niveau og befolkningen. Det her et eksempel på, at effektiviseringer i det offentlige – hvor mange ofte tager sig til hovedet og siger, det er fuldstændig umuligt, og det bliver alt for hårde besparelser – kan lykkes«, siger han.

Biblioteksforsker og lektor ved det Det Informationsvidenskabelige Akademi under Københavns Universitet Henrik Jochumsen mener også, at bibliotekerne stadig er et velfungerende tilbud på trods af store besparelser, men han peger på, at det ikke er alle besparelser, der er lige smertefrie for bibliotekerne.

»Selvbetjening og det at få informationer om materiale kan du efterhånden alle steder. Men biblioteket kan som fysisk rum formidle på en anden måde og samtidig være et frit tilgængeligt mødested, og det er truet af besparelserne«, siger han.





Bibliotekerne er pisse effektive og har vist en vej i en offentlig sektor, som konstant skærer ned fordi de har været omstillingsparate, investeret i effektiviseringer og har et personale der er kompetente til forandring.

Jeg vil derfor gerne gøre Jane Findahl ord til mine, for det er effektivisering i ordets bedste betydning, nemlig at man i dag gør tingene bedre og for færre penge, men bibliotekerne har nået en smertegrænse. Vi kan sige til byrådene, og det ved de også selv, at nu er det her område nytænkt og inde i en rigtig god udvikling, der skal fortsætte. Nu er der nok andre områder, man kan kaste sig over, for borgerne strømmer til bibliotekerne, samtidig med de efterspørg stadig flere digitale services og det koster.

Hvis man skal komme lidt malurt i hurrabægeret, så kunne man indvende at undersøgelsen udelukkende har fokus på brugere af biblioteket og ikke de, der ikke bruger det. Endvidere sammenholder man ikke med f.eks. den nye kulturvaneundersøgelse, der viser at andelen af borgerne der bruger biblioteket er faldet i de seneste år, særligt blandt de unge eller årsagerne til dette. (Kulturvaneundersøgelsen viser, at andelen af danskere, der bruger biblioteket mindre end én gang om året er steget fra 33% i 2004 til 45% i 2012, selvom der er vækst i antal af besøgende som er over 36 mio. hvilket skyldes at der er borgere der kommer oftere)

Endelig kunne man også citere side 38 i rapporten, for så langt er journalisterne vist ikke kommet:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar