onsdag den 11. juni 2014

Når ØL og kultur sætter dagsorden – kom og smag #FMDK Folkemøde Kulturquiz

Vi kommer ikke uden om det, dansk kultur og øl hænger uløseligt sammen. Derfor er Øl også både indgangen, grundlaget og udgangen for Folkemødets #Fmdk sjoveste kulturquiz, som jeg har fået lov til at stå for i år, i stedet for Adrian Hughes, som var vært sidste år, så derfor har jeg tilføjet lidt bajersk stemning og en knivspids Danmarks Biblioteksforening – og der vil også være smagsprøver undervejs

At der ikke står noget om ØL i programmet er fordi folkemødet er så puritansk, at man ikke må skrive noget om alkoholiske drikke i programmet.

Men kig selv forbi torsdag den 12. juni kl. 18.45-19.30 i Bibzonens telt kæmpestranden S1 i Allinge og se hvad det udvikler sig til denne aften.

Jeg ved det nemlig heller ikke for verden udvikler sig ikke altid som forventet, derfor er det desværre ikke Stronzo Brewing, vi skal nyde til spørgsmålene. Det havde jeg ellers planlagt, men de gik desværre konkurs for et par dage siden 


Kom og se hvad vi har erstattet STRONZO med og mød:
· Morten Hesseldahl, direktør, Det Kgl. Teater
· Tobias Trier, musiker
· Ayse Dudu Tepe, vært på 24/7 og samfundsdebatør
· Mathilde Falck, musiker
· Jacob Morild, skuespiller, instruktør
· Anne-Marie Meldgaard, formand Europanævnet

Du kan følge alle de andre aktiviteter som vi har planlagt her hvor du også kan se de andre aktiviteter som Danmarks Biblioteksforening er engageret i under folkemødet.



Bag #Bibzonen står Kulturstyrelsen, Det Kg. Bibliotek, Herning Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening


Ingen kommentarer:

Send en kommentar