mandag den 16. juni 2014

Tendenser til tiden, SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning & overvågning

SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning og overvågning er nogle af de ting der skal debatteres på CB konference i Skibelund Krat i Vejen.

Det er på et CB ledermøde, hvor de har temasat IFLA Trends rapport (International Federation of Library Associations ) så rammen er biblioteker og hvad har det så med NSA og Qvortrup at gøre?

For mig er der en helt naturlig sammenhæng, da vi i biblioteksverdenen beskæftiger os med fremtidige tendenser, for at kunne navigerer og skabe fremtids tilbud til borgerne i et stadig mere teknologisk samfund.

Derfor har vi i vores internationale organisation laves en trendrapport, som vi har oversat til dansk. I den analyserer fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til.

Vi beskriver altså nogle udviklingstendenser som påvirker både borger, samfund og vores virksomheder. En af de tendenser vi beskriver er at Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres. Det er der både fordele og udlemper i, og en af konsekvenserne er altså at Se og Hør kan få indsigt i hvornår de kendte bruger deres dankort.

"Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere.

Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden."
Det er dybest set det SE og Hør skandalen handler om. Det understreger vigtigheden af at nogle beskæftiger sig med at beskrive udviklingstendenserne og advarer om konsekvenserne, vi må så bare håbe at magthaverne bliver bedre til at lytte og tage konsekevnserne end vi har set i forbindelsen med NETS, IBM og deres databehandling.

Det er noget af det jeg vil sætte til debat. Men i dag bliver det yderligere interessant, for en af de kapaciteter, der har været med til at skabe den internationale TREND rapport deltager med oplæg. Det er Frederic Blin, Head of Preservation and Heritage Collections Bibliothèque nationale et universitaire de Strasbourg og medlem af Governing Board, IFLA

De fem tendenser, har vi oversat til følgende og hele rapporten kan du se her Hent den danske version af IFLA Trend Report





Se mine PowerPoint til dagens oplæg:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar