fredag den 14. august 2015

Adgang til vand og information er forudsætning for udvikling #wlic2015

Når man diskuterer forudsætningerne for en bæredygtig udvikling i udviklingslandene er der en bred opbakning til at er adgang til rent vand er helt nødvendigt, hvilket jo også er helt naturligt, da det jo er en livsfornødenhed man ikke kan overleve uden.

Når det kommer til adgangen til information som en forudsætning for samme udvikling, er opbakningen traditionelt knap så bred, selvom det faktisk også forudsætning for at kunne sikre en bæredygtig udvikling og overlevelse på længere sigt.

Netop det emne er centralt for alle verdens biblioteker og det som fylder allermest i det internationale bibliotekssamarbejde. Specielt i IFLA som i de kommende dage afholder sin verdenskongres i Sydafrika. Det lyder iøvrigt eksotisk, men det er desværre vinter på den side af jorden og jeg deltager kun i fire dage, så det er langt tids at skulle rejse i to gange 18 timer, men det er betingelserne, hvis man tror på det internationale samarbejde og nytten i at kæmpe for en fælles sag på det globale plan. Det kan også været en udfordring for et utålmodigt menneske, som jeg, at der ofte skal kæmpes i årevis for at opnå resultater. Dobbelt bliver glæden, så når det kommer og det er lykkedes i år.
Bibliotekernes fælles indsats for at få informationsforsyningen på den globale dagsorden blev allerede tydelig sidste års konference med vedtagelsen af IFLA Lyon-Deklarationen, om samfunds betydningen af adgang til viden via læsning, uddannelse og biblioteker.
Bibliotekerne kan spille en afgørende rolle når et land skal udvikles, idet adgangen til information er central for borgernes muligheder for at uddanne sig, samt at kunne deltage i samfundet og demokratiet.

Siden den fælles erklæring sidste år har biblioteker fra hele verden haft udbredelse af læsning som nøgle for al udvikling med på agendaen i det internationale arbejde. Et indsatsområde som også er centralt for vor del af verden, hvor basale læsefærdigheder er under pres.

Der for er det også med stor tilfredshed vi kan konstaterer, at indsatsen har båret frugt, da FN for få uger siden, efter flere års forhandlinger, blev enige om nye mål for en bæredygtig udvikling, hvor adgangen til information er kommet med. I Danmarks Biblioteksforening og i den internationale biblioteksorganisation IFLA har vi presset på, for at få adgangen til information via bibliotekerne med i de fælles mål, og hilser velkomment at alle FNs medlemsstater er enige om Post-2015 Agenda, en international udviklingsdagsordenen til kamp mod bl.a. fattigdom i verden: TRANSFORMING OUR WORLD: THE 2030 AGENDA FOR SUSTAINABLE DEVELOPMENT.

Det er derfor i år med ekstra stor spænding jeg skal deltage i IFLA kongressen, da det er et af de mange emner som skal diskuteres på konferencen.

Det vil i hvert fald været noget af det vi fra Danmarks Biblioteksforening vil lægge vægt på at få drøftet når vi deltager i Cape Town.

Bibliotekerne kan nemlig spille en helt afgørende rolle når et land skal udvikles, idet adgangen til information er central for borgernes muligheder for at uddanne sig og for en demokratisk udvikling. Vi er derfor meget tilfredse med at se at adgang til information, indsats mod analfabetisme og for læsning er med i de nye FN-mål, men det er kun første skridt, for udviklingen kommer ikke af sig selv. Så nu skal der handles. Og med FN i ryggen er jeg sikker på at mange lande vil erkende betydningen af bibliotekernes opgave med at sikre offentlig adgang til information samt beskyttelse af fundamentale rettigheder som bl.a. menneskerettigheder.

Der er dog også meget andet på programmet og noget af det jeg ser frem til, i de fire dage jeg er der er når Tænketanken Fremtidens Biblioteker laver udstilling og sikkert en masse debat på IFLA Poster sessions den 17. og 18. august fra kl. 12-14 som posterboard nr. 32

Det vil vi helt sikkert skrive meget mere om .

IFLA er den internationale biblioteksorganisation, der har biblioteksforeninger, biblioteker og andre biblioteksinstitutioner som medlemmer. IFLA har tre mål. Foreningen vil fremme biblioteker og informationsservicer af en høj service, øge forståelsen for, hvor vigtigt det er med gode biblioteks- og informationsservicer og repræsentere medlemmernes interesser i hele verden.

Dr Rob AdamIFLA is pleased to announce that the IFLA WLIC 2015 National Committee has selected Dr Rob Adam as Keynote Speaker at its Opening Session on 16 August.


Se DBs programanbefalinger til danske deltagere på konferencen i Cape Town
Se hele konferenceprogrammet
Hent IFLA 2015-app'en

Ingen kommentarer:

Send en kommentar