Gå videre til hovedindholdet

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé
I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr. Et beløb som voksede i processen.

Proces
Det blev en proces der kom til at løbe over en del år. Jeg blev ansat i november 2004 hvor principbeslutningen var truffet, men i detailplanlægningen ændredes projektets udformning. Jeg følte det nødvendigt at kickstarte processen, da de ansatte i årevis havde snakket om forskellige idéer uden de var realiseret. Derfor tog vi på personalekonference for at udfordre hinanden, finde på nye elementer og sikre fælles fokus. Forskellige oplæg skulle udkrystallisere sig i 4 arbejdsgrupper der arbejdede med hver sit område. Det blev til fantasifulde oplæg, som grupperne arbejdede videre med og konkretiserede da vi kom hjem. Det var således personalet der formede det konkrete indhold, som vor arkitekt Hans Villehader, der var med hele vejen, tegnede ud fra.

Byggeriet gik i gang i maj 2006. Det blev delt op i tre faser, så vi kunne holde åbent for brugerne i hele perioden. Første fase var omskabelse af vore kontorarealer til et storrumskontor med plads til 40 arbejdspladser. Fase 2 var nyindretning af de brugerorienterede biblioteksarealer og fase 3 var skabelse af nye mødefaciliteter med 3 små møderum til 12-24 personer, IT-undervisningslokale og en stor mødesal til 170 mennesker. Her vil jeg primært beskrive selve biblioteksrummet.

Børnenes oplevelsesbokse

Børnenes oplevelsesbokse som nærmest svæver i rummet, hvor børnene oplever de er i deres eget rum, mens vi andre med forundring kan betragte deres udfoldelser

Biblioteksbygningen vi har omskabt og moderniseret for publikum er en to etagers vinkelbygning. Fra stueplan er forbindelse til en balkongang på 1. sal hvor bl.a. børnenes bibliotek er placeret. Før ombygningen var her en massiv rød murstensvæg. Den er erstattet af glasværn ud mod rummets åbne midte med højt til loftet.

Vi har valgt kun at arbejde med åbne rum og ikke have studierum o.l. Samtidig er det et begrænset areal vi har haft til rådighed. I den forbindelse hentede vi inspiration fra den hollandske arkitekt Hertzberger. For nogle år siden så jeg et skolebyggeri, hvor der i klasselokalerne var hængt kasser på 2x4 meter op, som var åbne ind mod klassen og afgrænset af glas til modsat side. Dette element kopierede vi i børnenes bibliotek. Vi har hængt to oplevelsesbokse op, der svæver ud i rummet. Børnene får oplevelsen af at gå ind i et rum der samtidig virker åbent, og fra stueetagen kan man følge børnenes aktiviteter. Meningen er at vi hele tiden vil udvikle nye aktiviteter i boksene. Lige nu er placeret en nintendo wee, hvilket giver ungerne fantastiske oplevelser ved at skulle bevæge sig, når de spiller med figurer på storskærm i boksen, og det er en fornøjelse at se på nedefra.

Et andet bærende princip i børnenes bibliotek er at alt er på hjul, så vi løbende kan omskabe rummet. Fleksibilitet og mulighed for konstant ommøblering har i det hele taget været et omdrejningspunkt for os.

Slagelseengle

Slagelseenglen, hvor man møder brugerne i en jævnbyrdig konsulentposition og begge ser på samme skærm

En af de konkrete arkitektoniske elementer, der kom ud af personalets arbejdsgrupper, var Slagelseenglen. Ud fra diskussioner om hvordan vi møder vore brugere udviklede de et specielt betjeningsmøbel, hvor bordpladen har form som en sneengel. Et problemfelt i mødet med brugeren er, hvordan man formidler det der står på ens skærm. Det nye bord løser problemet, da brugeren ser med på samme skærm som medarbejderen, og skærmen virker ikke som en barriere. Vi tror denne løsning vil blive brugt i mange andre biblioteker og lignende virksomheder i årene fremover. Og det er da også allerede kopieret.

En bærende idé i biblioteket er at brugerne møder det åbne rum når man kommer ind. Det første man møder er vejledningen placeret i form af 3 Slagelseengle. Vi har ingen lukkede rum, ej heller til fordybelse, men vi opererer med zoner hvor der i det åbne, centrale areal og café er støj, mens der - jo længere man kommer ned i biblioteket - er mindre larm. Langs vinduerne mod haven står studieborde og længst væk ved de store gavle er helt rolige studieområder med store bardiske og mindre studieborde, gemt bag reolerne.

Bardiske
Bardisken er et arkitektonisk element vi har forsøgt at spejle over alt i biblioteket, i caféen efter ”Baressokonceptet”, men også ved bruger PC'er og i studieområderne. Børnene har fået deres helt egen bardisk i forskellige højder langs væggene, som de både kan sidde ved, kravle op på eller ned i, samtidig med at de kan lave huler under.

Man skal ikke se bøgerne udefra
Når man kommer til bibliotekets hovedindgang er der store vinduer langs facaden. En idé har været at det ikke skulle være bøgerne man så, men noget mere åbent. Derfor har vi etableret en café der er fuldt integreret i biblioteksrummet. Og til den anden side for indgangen et åbent lounge areal.

Caféen har vi skabt i samarbejde med det lokale arbejdsmarkedscenter. Her er kun anretterkøkken, mens madproduktion sker på et nærliggende produktionskøkken, men der bliver bagt kanelsnegle, så pludselig har vi fået en helt anden duft i hele biblioteket. Det er meningen at man kan tage sine drikke- og madvarer med rundt i hele biblioteket.

Vi fik ikke alt hvad vi kunne ønske, men vi tror selv vi har fået indrettet et moderne, brugerorienteret bibliotek, der er så fleksibelt, at vi hele tiden kan være under forandring. Vi synes også vi har fået meget for pengene, da vi totalt set har brugt mindre end 20. mio. på at skabe det nye flotte bibliotek.









Faktabox:
Areal:- Biblioteket består af to bygninger på hver sin side af en gågade.
- Nordlig bygning: 2030 m2, Sydlig bygning: 1601 m2
o heraf udgør kælderarealer Nordlig bygning: 612 m2, sydlig bygning: 759 m2

- Mødefaciliteter ca. 550 m2
- Antal møde faciliteter 3 mindre møderum til mellem 12-24 personer. Undervisningslokale med IT til 14. Stor mødesal med max. 170 pers.

- Storrumskontor 220 m2

- Udlånsareal ca. 1200 m2

Byggeår for den gamle bygning 1920
Byggeår for den nye bygning 1984
Ombygningsår 2006-07

Rådgivning
Arkitekt Claus Bjarrum A/S
Ingeniør Fjerring A/S
Levering af inventar BCI
Udlåns- afleveringsautomater CODECO

Økonomi
Byggepris 15 mio.
Inventar 2.5 mio. suppleret med midler fra den løbende drift til kontorinventar og nye automater.

Biblioteksstatistik:
Antal besøgende inden lukningen 1400 pr. dag
Antal materialeenheder 180.000
Antal udlån pr år inden ca. 650.000
Antal indmeldte lånere 14.712
Antal åbningstimer 48
Antal PC:
ca. 25 + 6 pc og to til spil til børn.
IT-undervisning 12. stk.
4 playstations i børnebiblioteket, 1 i populærområdet, 1 Nintendo Wee og en playstation oplevelsesbokse.
Der er 42 ansatte med arbejdssted i Slagelse og i den nye kommune er ansat ca. 80 på Slagelse Bibliotekerne
Kommunen havde i 2006 ca. 36.000 indbyggere, Ny Slagelse ca. 78.000

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe