Gå videre til hovedindholdet

DET MODERNE SKOLEBIBLIOTEK

I mange år har man snakket (og afprøvet) forskellige former for samarbejder mellem folke- og skolebiblioteker.

I forhold til at få det optimale ud af de samarbejder, set fra brugerperspektiv, har der været en del sten på vejen.

Nu er der lavet endnu en bog om emnet. Det Moderne Skolebibliotek – en håndbog for politikere, hvor der bl.a. er inspirationsværktøj i arbejdet med udvikling af samarbejdet mellem folke- og skolebibliotek. http://ksbf.dk/page/foreningen.html

Jeg synes det er fedt, at der kommer flere ideer til hvordan vi kan få de to bibliotekstyper til at samarbejde og håber vi bliver endnu bedre til det i årene fremover.

I den forbindelse synes jeg vi målrettet skal arbejde på, at faggrænserne ikke forhindre samarbejderne og at man også får revideret folkeskoleloven, så den for alvor giver skolebibliotekerne mulighed for endnu hastigere udvikling og det skal ske i samarbejde med folkebibliotekerne. For som bogen slår fast er skolebiblioteket er et kerneområde i skolen, og biblioteket er en vigtig brik i det lokale videnssamfund.

Kommentarer

  1. Et bruger-perspektiv i den sammenhæng har jeg aldrig hørt om. Jeg ved til gengæld, at det har været meget svært for lærere at tilpasse undervisningen, således at skemaer og biblioteksorienteringen kunne gå op i en højere enhed. Der laves jo lærerplaner i så god tid, at vi i biblioteksvæsenet vel næppe kan kaldes hverken kedelige eller forudsigelige! Men det er nødt til at foregå begge veje. For hvor biblioteket yder en service, indkalder og inspirerer, der ser 'nogle' lærere det som 'endnu en skematisk ting der skal overståes'. Og det er noget møg! Men det er jo ikke et spørgsmål om vilje fra bibliotekernes side, synes jeg. Vi er der jo! Men vi skal jo ikke ud i en slags 'hvervelse' for at bevise endnu engang igen, hvad vi gerne vil hjælpe dem med!

    SvarSlet
  2. Du har et meget folkebiblioteks-agtigt perspektiv. Jeg tror nu at både skolerne og biblioteker må række ud efter hinanden, hvis vi skal sikre at der udvikles biblioteker der rammer fremtidens brugere i en kombination mellem skole- og folkebiblioteker.

    Og hvis vi vil udvikle biblioteker er det nødvendigt at se det i et brugerperspektiv. Hvor eleverne er skolebibliotekernes primære brugere og der er en noget bredere brugergruppe for folkebibliotekerne. Udfordringen er så at målrette tilbuddene når man udvikler blandingsformer, som vi normalt kalder kombibiblioteker eller ”det integrerede bibliotek”.

    Har man ikke har brugerens perspektiv og afklare deres ønsker, så er det nok umuligt at ramme målgrupperne.

    Samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker antager som sagt mange former, og gennem årene har man talt om fællesbiblioteker, kombibiblioteker. Danmarks Biblioteksforening har introduceret navnet ”integrerede biblioteker”. Det er ikke et forsøg på at forkaste tidligere navne; men snarere et oplæg til at se den kombinerede biblioteksvariant i et helhedsperspektiv, der rækker langt ud over institutionens egne rammer.

    DB har i 2006 udgivet kogebogen "Det integrerede bibliotek" om Kombibiblioteker – nye pejlemærker i samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker.
    Kogebogen giver andre billeder på det integrerede bibliotek end dem, man måske typisk forbinder med betegnelsen kombibibliotek. Blandt andet billedet af et bibliotek, som i langt højere grad spiller sammen med lokalsamfundet og som henvender sig langt bredere til dets borgere, end der i mange kommuner er tradition for.
    Kogebogen kan hentes her: http://www.dbf.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=Files%2fFiler%2fKogebog%2fDet_integrerede_bibliotek_-_kogebog.pdf

    SvarSlet
  3. Du har fuldstændig ret i, at jeg tænker i folkebiblioteks-regi!!!
    Det er jo lidt svært at lade være.

    Jeg har kun skimmet 'kogebogen' igennem, og den skal nok blive gransket nøje igennem på et tidspunkt.
    Men jeg synes sgu, der går supermarkeds-tanker i den.

    Hvem er egentlig brugerne (eller er der tale om et ønske om børn/brugere, der måske slet ikke er der) - og er det på bekostning af nogle andre brugere? Der er masser af voksne lånere, der får tics ved synet af børn og den larm, der følger. Hvis der pludselig er en fast skoleintegration placeret på folkebiblioteket, kan det da hurtigt få folk på 30+ til at vælge boghandleren istedet. Og børn har hverken penge eller politisk stemme! Man kan jo bare se på alle andre områder, der handler om børn.

    Jeg savner lidt svaret på 'hvorfor' - samtidig med, at der i kogebogen appelleres til, at man spørger de lånere/brugere, man forventer at få.

    Jeg ved jo ikke en skid, når det kommer til stykket. Min erfaring berører en lillebitte del af Danmark og en lillebitte del af det lokale kommunale system. Der findes da højst sandsynligt andre steder i landet, hvor skolebibliotekarerne er mere åbne over for folkebiblioteket og deres ønske om et samarbejde - eller hvor folkebiblioteket er lukket omkring sig selv og skolebiblioteket skriger på en dialog.

    Men jo...interessant. Men måske først realistisk den dag, voksne og børn fysisk har tykke vægge imellem sig samt en gedigen pose penge at lege med.
    Skolebibliotekernes materialer er virkelig i en sølle forfatning. De bøger, vi har kasseret er jo rene lækkerier i forhold. Det er sørgeligt! Dén vej rundt er der da virkelig en masse at komme efter.

    Som sagt - kogebogen skal granskes. Forhåbentlig kan den bruges uanset hvilken ovn, man har ;-)

    SvarSlet
  4. Du har mange relevante spørgsmål. For mig handler det ikke om at fravælge nogle brugergrupper, men om at skabe et rummeligt bibliotekstilbud, der både appellere til den flittige bruger og den potentielle bruger, uanset alder.
    Og i den forbindelse kræver det:
    Nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker
    Det var vi lavet et projekt om ”Aktiver i nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebiblioteker – nye pejlemærker i fremtidens biblioteksbetjening af børn” som i 2008 har modtaget tilskud på 384.000 fra Styrelsen for Bibliotek & Medier i relation til Fremtidens biblioteksbetjening af børn.
    Danmarks Biblioteksforening står sammen med Bibliotekarforbundet, Danmarks Skolebibliotekarer og Kommunernes Skolebiblioteksforening bag projekt.

    Du kan læse mere om det her:
    http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5534

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe