Gå videre til hovedindholdet

Kulturstøtten er populær i alle samfundslag


I dag har Politiken en fantastisk artikel, om at folk i alle samfundslag synes det er vigtigt at støtte kulturen. Og de er tilsyneladende overrasket over at "Selv de dårligst uddannede, som sjældent går til opera, vil bevare den offentlige kunststøtte." Det er jeg nu ikke, for jeg mærker også en stor støtte til kulturstøtte hos de almindelige borgere, desværre kniber det ofte lidt mere når de etablerede politikere skal udmønte kulturbudgetterne.
Men jeg synes det er en interessant artikel, så jeg tillader mig lige at citere fra http://politiken.dk/kultur/article1376517.

"Trods økonomisk krise ønsker danskerne ikke at spare på de offentlige udgifter til kunst og kultur. 

Tværtimod ønsker 67 procent at fastholde eller øge støtten, der årlig udgør 12 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse, Megafon har lavet for Politiken.
19 procent ønsker at nedsætte kulturstøtten, mens blot 9 procent vil afskaffe den.


»Det er overraskende, at opbakningen er så stor«, siger professor Jørn Langsted, leder af Kulturpolitisk Forskningscenter på Aarhus Universitet: »Der er ikke basis for at sætte støtten ned eller fjerne den«.
Oppositionen har i årevis kritiseret regeringen for at udhule støtten til kulturlivet, mens Venstre og Konservative mener, at de har fastholdt den. Socialdemokraterne og SF har bebudet, at de vil bruge 100 millioner mere på kultur årlig.

Den massive opbakning blandt vælgerne er stort set uafhængig af indkomst og uddannelse. Selv om danskere uden uddannelse bruger kulturtilbuddene langt mindre, mener næsten 60 procent, at kulturstøtten skal være på samme niveau som i dag eller højere.
»Det er en fuldstændig generøs holdning. Selv om de ikke selv bruger tilbuddene, synes de, at det er o.k., at samfundet bruger penge på det«, siger Jørn Langsted. 
Operaen fik 1.068 kr., Vega fik 25 kr.
Størst opbakning til kulturstøtten er der blandt folk med en universitetsuddannelse. Her mener 78 procent, at den skal sættes i vejret eller fastholdes.

Megafonundersøgelsen viser også, at det lige præcis er denne gruppe, der suverænt bruger de kulturelle tilbud mest. Mens stort set alle uddannelsesgrupper kan samles om film og dramaserier i tv, er der meget stor forskel på højt- og lavtuddannede, når det gælder klassisk musik, opera, ballet og teater."



Det håber jeg så politikerne lægger vægt på i valgkampen og specielt bagefter når kulturpolitiken skal lægges og finansieres!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe