Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket! - Hvad snakker du om?

I dag skal jeg til fælles konference arrangeret af HK/Kommunals Biblioteksudvalg og HK/Stats TR-Kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver

De har valgt at kalde deres konference Biblioteket! - Hvad snakker du om? Selvfølgelig en smart henvisning til Anders Matthesen, men jo også et essentielt spørgsmål for hvad er det vi snakker om når vi siger bibliotek og hvilke billeder rejser der sig i vore hoveder og er de forskellige fra brugernes billeder, for slet ikke at tale om de der ikke bruger biblioteket. Hvad tror de egentlig et bibliotek er når vi snakker om det?
I HK’s oplæg skriver de;
”Det moderne bibliotek bliver undertiden i en ny definering kaldt for ”det tredje rum”.
Stedet, hvor leg, drøm, kreativitet, vurdering, fordybelse og forandring skal finde sted. Livslang læring og oplevelse går hånd i hånd. Det klassiske bibliotek er nu stedet, hvor alt kan sættes sammen på forskellige måder. Men hvilke vilkår og betingelser gives der for bibliotekerne og ikke mindst deres medarbejdere for at løse disse opgaver?
Medarbejderne er stadig den vigtigste ressource. Og medarbejderne vil blive endnu vigtigere i en fremtid, hvor flere og flere opgaver må forventes placeret i centrale service enheder, og hvor besparelser stadig er et af nøgleordene på dagsordenen.
Rapporten fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet peger, i lighed med mange af tankerne bag Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, på en række forskellige veje til at løse disse meget komplekse samfundsopgaver: åbne biblioteker, digitalisering og partnerskaber på tværs af hele den offentlige sektor og erhvervslivet, samt ikke mindst professionel udvikling. Ledelse og selvledelse får mere og mere fokus. Det har stor betydning for den enkelte medarbejder, hvordan der organiseres og ikke mindst ledes.”
Jeg har fået en lille opgave på konferencen, hvor jeg skal være moderator på en Paneldiskussion under følgende overskrift:

Hvordan tackles fremtidsudsigterne på vores biblioteker i dag?
Spørgsmål til paneldeltagerne:
·         Hvordan ser bibliotekscheferne deres rolle, og hvilke tanker gør de sig om rekruttering, efteruddannelse, kompetenceudvikling og organisationsform?
·         Hvor er HK-personalet henne?
De har inviteret en række paneldeltagere til at svare på ovenstående spørgsmål som vil komme med deres bud og dem sætter vi så til diskussion.
Fremtiden på dagsordenen
En vigtig forudsætning for, at vi som mennesker skaber forandring er, at det enten er noget, vi har lyst til at beskæftige os med – eller at vi kan se formålet og nødvendigheden af at skabe forandringen. For at skabe den nødvendige motivation, er det vigtigt at sætte fremtiden på dagsordenen, så vi sammen får et billede af, hvordan fremtiden kunne se ud hos os – får aftalt fælles mål og lavet forventningsafstemning. En vigtig forudsætning for at arbejde målrettet med udvikling og skabe de nødvendige resultater er, at medarbejderne er rustet til at arbejde procesorienteret og er forandringsparate – med andre ord, er det vigtigt at arbejde med de sociale kompetencer – og gennem systematisk kompetenceudvikling at skabe de nødvendige forudsætninger for at få en organisation, der formår at udvikle sig i takt med omgivelserne og de ændrede behov.
 
v/Benthe Hansen, bibliotekschef, Hjørring Bibliotekerne
Når man arbejder på et bibliotek - er man så ikke bibliotekar? 
Når bibliotekernes rolle er under forandring, skal vi så gøre det samme som vi plejer? Kan vi ophæve faggrænserne og i stedet begynde at tale om det, der har betydning for brugerne? Hvilken type af service er der behov for fremover og hvad skal der til for at vi kan tilbyde det?
Et oplæg der ikke nødvendigvis giver svarene, men gerne vil invitere til dialog om hvad der er vigtigt – ikke kun for dig og dit bibliotek, men også for brugerne.
v/Tine Vind, bibliotekschef, Ballerup Bibliotekerne
Hvor er HK'erne henne i det digitale forskningsbibliotek?
I forsknings- og fagbibliotekerne er vi på fuld fart ind i den digitale bibliotekstidsalder, hvor service langt overvejende vil blive leveret på grundlag af digitale ressourcer. Traditionelle arbejdsopgaver i bibliotekerne vil blive neddroslet eller afskaffet, og nye vil komme til. Hvilke funktioner, vil vi have i det digitale bibliotek, hvilke kompetencer har vi brug for, og hvilken rolle har HK’erne deri?
 
v/Michael Cotta-Schönberg, formand, Danmarks Forskningsbiblioteksforening og chef, Københavns Universitetsbibliotek
Folkebiblioteket i vidensamfundet ændrer karakter
Opgaven ændres. Der er stadigvæk mange, kendte træk, men nye kommer til. Det påvirker behovet for de kompetencer, biblioteket skal rumme for at kunne løse sine opgaver. Nogle traditionelle færdigheder overtages af maskiner eller af nettet. Nogle færdigheder er ikke længere relavante, og nye er kommet til. Kendte faggrænser forsvinder og andre dukker op. Den grundlæggende tankegang ændres fra transaktion til relation. Eksperten bliver til konsulenten. Vejlederen bliver til coach.
v/Mogens Vestergaard, bibliotekschef, Roskilde Bibliotekerne, formand, Bibliotekschefforeningen
Spørgsmål til salen:
·         Hvordan ser vi som HK’ere egentlig vores egen rolle og placering?
·         Hvad vil og kan vi – med os selv og vores biblioteker?

Jeg er spændt på at høre deres bud og håber de bliver visionære og vi får samlet op på dem, så vi kan dele deres bud med alle de der ikke deltager i konferencen.
I dag er der så også en række andre spændende oplæg som f.eks. den folketingskandidataktueller Thyra Frank der skal fortælle om forandringsledelse og om hvordan man skaber en god arbejdsplads
"Livsglæde og stjernestunder" Nu er det heldigvis i egenskab af foredragsholder og plejehjemsleder på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg hun skal tale.
Det drejer sig bl.a. om at skabe nogle rammer for de ansatte, der gør arbejdspladsen til et interessant og inspirerende sted at være. En arbejdsplads, som folk står i kø for at blive en del af. "Hvordan skaber vi i fællesskab en dagligdag, hvor alle på tværs af organisationen føler et medansvar for at nå målet – hver dag?". Det giver Thyra Frank sit bud på.

Hvis din hest er død så stå af lyder oplægget fra Torben Wiese, vanebryder, fiskebøjer, foredragsholder og forfatter som skal tale om at, hvis det du gør ikke virker, så gør noget andet. Dette er de fleste enige i, men den sværeste vane at ændre, er den man ikke kender. Lær at få øje på vanerne i dit liv, ændre dem og indføre nye og værdifulde vaner. Foredraget giver energi, motivation, værktøjer og nye tanker og viden om, hvordan man skaber en vanebrydende organisation. 
Alt i alt tror jeg det bliver en spændende konference og jeg håber vi får et rigtig godt udbytte ud af det. HK’s bibliotekskonferencer plejer at være rigtig gode til at blande forskellige fagligheder og få spændende fremtidsbud ud af den synergi. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe