Gå videre til hovedindholdet

Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?

I går rejste Lotte Garbers,formanden for forfatterforeningen, et centralt spørgsmål i dagbladet Politiken: »Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?«
Artiklen handlede egentlig om at Biblioteker skal sparke e-bogen i gang med den nye service ereolen.dk, men rejser altså et andet interessant aspekt.
Set i det store billede, er det allervigtigst at få spurgt om når den gratis adgang til information og viden udfordres: Hvilke konsekvenser får det for borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet i fremtiden?

Garbers stiller spørgsmålet om gratisprincippet i forlængelse af hendes opfordring til, at vi på længere sigt bør have en mere principiel diskussion om bibliotekernes rolle i en digital verden. I den forbindelse stiller hun et andet meget væsentligt spørgsmål: "Kommer der abonnementstjenester, hvor man kan streame de bøger, man ønsker at læse, skal det måske være slut med digitale bøger på biblioteket."

Hvad synes du?

Lotte Garbers
Lotte Garbers har selv en e-bogslæser
kan man se på booksnob.dk 
For mig er svaret, at prisen skal falde til gratis for brugeren, fordi vi ved, at selv en minimal pris for vidensprodukter som bøger kan afholde nogle fra at læse og deltage i det demokratiske samfund. Det er jo også grunden til, at vi har en lovgivning, der slår fast, at bibliotekerne skal stille alle typer materialer til rådighed, med fri og lige adgang. Det kræver viden at kunne begå sig i et demokratisk samfund og adgang til information for at kunne udvikle et videnssamfund. Det skal man ikke holde nogen ude fra. 

 
 


Et af de områder hvor udviklingen er gået rigtig stærkt er på musikområdet. Ipoden startede en udvikling, hvor man fandt en fælles standard for en fælles mobilenhed, hvor vi kunne afspille vores musik. CD’en blev udskiftet med digitale filer, som hentes over nettet. Desværre medførte det også, at det blev nemmere at pirakatkopiere musikken. Musikbranchens svar var nye kanaler, hvor man nemt og billiget kunne købe musikken med f.eks. Itunes. Det medførte, at musikken blev væsentlig billigere for os forbrugere og næste bølge var nye løsninger som TDC-play, hvor man kunne købe adgang til stort set al musik, hvis man er abonnent hos TDC. Og senest har vi set Spotfy, hvor man i princippet kan streame musikken gratis, dog får man så en del reklamer med i pakken, som afbryder musikken. Hvis man vil undgå reklamer, kan man købe en billig adgang for 90 kr. om måneden.

Er det så et argument for at bibliotekerne ikke længere skal stille musik til rådighed? Skal de, der ikke har råd, plages af reklamer med de konsekvenser det har? Hvad med den kulturpolitiske vinkel? Skal man bare overlade det til de kommercielle udbydere at bestemme hvilken type musik, der skal være til rådighed? Hvordan sikrer man, at der er adgang til alt musik, også til de smalle bagkataloger? Og hvad hvis musikleverandøren lukker ned, hvordan sikre man så adgang? Skal vi så bare sige til borgerne, desværre firmaet kan ikke længere give adgang til kulturarven?

Hvis ikke biblioteket er der, med alle dets facetter, også bøgerne i både fysiske og digitale former, hvem skal så lære vore børn at navigere i informationsjunglen. Biblioteker formidler trods en stram økonomi også stadig nye former og formater, så de reelt matcher både voksne og børns vidensbehov. Sådan som man aktuelt ser det i Bibliotekernes Temauge ”OPRØR ”–, hvor 27 biblioteker viser alle facetter af tilbuddene i et massivt brugerrettet satsning se  http://www.bitesite.dk/  


Alligevel synes jeg, at det er et vigtigt spørgsmål Garbers stiller. Når man i en stadig mere digitaliseret verden præget af "the long tail" økonomi, hvor de digitale produkter bliver billigere og billigere, må vi naturligvis alle spørge: Hvor længe skal man så bruge offentlige penge på at sikre at de svageste grupper skal have mulighed for at kunne låne materialer på biblioteket, uanset om materialerne er fysiske eller digitale.

Hvilket igen, bl.a. i lyset af den nye ebogsservice eReolen.dk, så rejser spørgsmålet om, der er en lignende udvikling på vej for e-bøger. Vi er alle lige nu meget optagede af, hvilke konsekvenser det får det for forlag, forfattere og biblioteker. Men set i det store billede, er det allervigtigst at vi får spurgt: Hvilke konsekvenser får det for borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet i fremtiden?

Der er masser af spørgsmål. Og svarene ikke er helt enkle. Men debatten er vigtig, og jeg vil opfordre alle til at deltage. I Danmarks Biblioteksforening vil vi søge yderligere dialog med forlag og forfattere, for at finde flere fælles svar. 

Politiken har bragt dette indlæg i forkortet form

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe