Gå videre til hovedindholdet

Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?

Jeg skal i dag indlede en større konference (en konference som vi også afholdt i november, men da der var reservationskø på 120 har vi valgt at kopiere det) i det nordjyske og har valgt titlen "Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?" til mit oplæg.

Som jeg plejer delte jeg mit oplæg om. Orgnen, inden jeg skulle holde det. Det betød at der via Facebook var end er sendte mig en opfordring til at bruge underlægningsmusik. Så det undrende publikum blev udsat for "Raske Penge & Klumben" nummer Rundt, som har omkvædet "Verden drejer rundt, og den drejer ikke kun om mig"


Den indre betydning af det udsagn er, at den globale udvikling hele tiden gør, at vi oplever forandringer i vores liv, såvel privat som på vores arbejde. Alene den teknologiske udvikling påvirker os i en grad som er svært at kapere og bare opfatte. Hvad gør nye kommunikationsformer ved os som individer og ikke mindst i relationerne mellem os som mennesker.

Om vi vil det eller ej, så lever vi en en verden hvor det går stærkt, og da det ikke har nogen effekt at sige "stop verden, jeg vil af" så må vi forholde os til omskifteligheden og finde ud af hvordan vi forholder os til den både privat, på vores arbejde og som samfundsborger.

Derfor har jeg lavet et oplæg med udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, ​​det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser, som vi har en tendes til i MIN verden.
Hent den danske version af IFLA Trend Report
Jeg er spændt på hvordan deltagerne modtager mine budskaber, om ikke andet er jeg selv blevet påvirket en del af, at forberede oplægget og på hvordan jeg ser på konsekvenserne af den teknologiske udvikling, både for demokratiet og individet.

Du kan se PP fra mit oplæg her: 
Setup'et for dagen er:


Hvor er bibliotekerne om 5-10 år - og hvor er du?


Det handler om forandring og faglig identitet – hvad er vi udfordret af og hvordan håndterer vi det.
Bibliotekerne er i disse år i gang med store forandringer på mange fronter. 
Vi skal hver især og sammen bidrage til de løsninger, der skal til.
Det handler meget om vores mindset og måden, vi vælger at se tingene på.
Deltag i en temadagdag, der sætter fokus på, hvad bibliotekerne skal ”leve af” fremover -  og hvordan vi finder vores nye roller i en verden, der ikke ligner den i går.

Vilkårene ændres - forandringerne bliver ved med at komme. 
Derfor søger vi ikke en ny faglig sandhed for bibliotekernes personale, men derimod en slags dynamisk forståelse af os selv og en faglig platform, hvorfra afsættet til forandringer kan tages.


Temdagen afholdes på:  Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg,  6. etage.

PROGRAM:
9.00 – 9.15
Kaffe
9.15 – 9.35
Velkomst og indledning
Kirsten Boelt, publikumschef ved Aalborg Bibliotekerne

9.35 – 10.35
Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Trends, tendenser og teknologier - hvordan påvirker de samfundet, vores arbejdsplads og mig? Michel Steen-Hansen kommer med oplæg til en debat om, hvordan samfundsud-viklingen påvirker os som mennesker, og hvorfor det hele tiden er nødvendigt at ændre vores arbejdspladser for at kunne opfylde omverdenens krav. Borgernes behov og forventninger forandrer sig, og derfor gør bibliotekerne det også. Det er nemlig borgernes biblioteker.

10.35.- 10.45
Pause

10.45 – 11.20
Hvorfor handler bibliotekets fremtid (også) om din faglige identitet og kompetencer?
Brian Stephansen, cand.scient.bibl. Har skrevet speciale om forandringsprocesser og kompetenceudvikling. Nu ansat ved Vesthimmerlands Biblioteker.
Vi taler om alt fra metakompetencer, lærings- og forandringskompetence, til relations- og handlekompetence. Hvorfor er det netop de kompetencer, vi taler om – og hvorfor taler vi om kompetencer og faglig identitet på en og samme tid?
Oplægget synliggør nogle af de mekanismer, der gør sig gældende bag kompetencebegrebet og lægger op til erkendelser og refleksioner i forhold ”kompetence-virkeligheden” i din organisation – og i forhold til dig som medarbejder.



11.20 – 12.25


Den succesfulde forandring i biblioteket – starter med os selv
Michael Nørager, ph.d. og lektor i innovation og forandringsledelse på Århus Universitet (AU- Herning).
Vi står midt i en forandrings- og omstillingstid, der kræver en masse af os alle sammen. Hvad er det, der gør forandringer svære for os? Og hvordan håndterer vi det på en måde, så det bliver en positiv oplevelse? 
Hvad skal der til for, at vi som medarbejdere og ledere ”tænker” med i udviklingen af fremtidens bibliotek?
En forudsætning er, at vi alle øger vores opmærksomhed på bibliotekernes fremtidige muligheder og vores egne roller. Større opmærksomhed og en indre drevet motivation er det stof succesfulde forandrings- og udviklingsprocesser er gjort af. 
Hvordan skaber vi de processer hos os selv og hinanden?

12.25 – 13.30
12.30.- 13.15
Praktisk info
Frokost

13.15 – 15.45
Workshop og pause og kaffe undervejs:
Med udgangspunkt i oplæggene drøfter vi, hvordan vi sammen og hver for sig får gjort ord til handling. Michael Nørager faciliterer workshoppen og målet er, at du får ideer, værktøjer og refleksion, som du kan bruge til at starte eller understøtte diskussionen i dit eget bibliotek.

15.45– 16.00
Opsamling og farvel

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe