Gå videre til hovedindholdet

Demokratisk samtale mellem Grundtvig og Koch

I går var jeg til fødselsdagsmorgenkaffe hos Grundtvig. Eller det vil sige, jeg deltog på Vartov i fejringen af den gamle præsts 232 års fødselsdag. Det er en fejring, den gamle grundvindiaske højborg hvert år lægger hus til, som indledes med en hovedtaler der perspektivere Grundvig ud fra sit eget kultursyn. 

I år var det den danske politiker Özlem Cekic der med udgangspunkt i Grundtvig citatet "mennesket først" perspektiverede sit demokratisyn. Hverken jeg eller Özlem er grundtvianere, men har begge stor respekt for Grundtvigs betydning for hele den folkeoplysende ide og hans betydning for den danske måde at tænke demokrati og folkestyre på. 

Özlem tog udgangspunkt i at hun er lidt mere brun end gennemsnits danskeren, er muslim og har Kurdisk baggrund og derfor af nogle danskere mødes med fjendtlighed, ja lige frem had. Det havde både hun og specielt hendes børn vanskeligt ved at forstå og gør dem indimellem rigtig bange. Men en dag havde hun snakket med fotografen Jakob Holst (ham med Amerikanske Billeder) der havde overbevist hende om at hun blev nødt til at opsøge de mennesker som udtrykte had, ansigt til ansigt, for kun gennem samtalen skabes forståelse. Som han havde sagt "og bare rolig, de slår ikke et folketingsmedlem ihjel og hvis de gør bliver du martyr. Så det er ren win win" som hun fortalte med et glimt i øjet. Det har ført til at hun har drukket mange kopper kaffe i mange fjendtlige menneskers hjem. Og det har givet hende en helt anden forståelse for anderledes tænkende og forhåbentlig også skabt mere forståelse hos de hadefulde mennesker. Men det kan i læse mere om andet sted - f.eks. på hendes facebookprofil hvor hun flittigt skriver om det.

Men det perspektiv er vel egentlig også meget dansk, at vi skal opsøge for at forstå de der tænker anderledes end os selv. At forståelse er en forudsætning for det danske folkestyre, som ikke bare et et flertals demokrati, men har en udpræget mindretalsbeskyttelse. Noget som alt sammen bygger på at vi er oplyste mennesker som er i stand til at deltage i samfundet og demokratiet. Tanker som Grundtvig om nogen var eksponent for og som også er det vædigrundlag folkebibliotekerne hviler på.  

"Erfaring lærer, at religions-forfølgelse ikke formindsker, men formerer splid og uenighed i et rige" Grundtvig 1842
Noget som en anden stor tænker Hal Kock også bygger på i sine definitioner af demokrati. Ham kom jeg til at tænke på i går, da jeg hørte Özlem igår. En mand som har betydet meget for mig og som faktisk dannede hele grundlaget for denne blog da jeg startede den i 2007 med citatet:

”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger”

Ikke at jeg er enig med Koch i alt, men hans forsøg på beskrivelse af det danske folkestyre er en stor inspiration for mig og mange andre. 

I dag er det 75 år siden, at Hal Koch begyndte sin berømte forelæsningsrække om demokrati på Københavns Universitet. Otte forelæsninger, der siden har spillet en central rolle i udviklingen af vores forståelse af demokrati i Danmark. Forelæsninger som faktisk tog sit udgangspunkt i Grundtvig, som Hal Koch mente havde ånd og perspektiv til at give retning. Her bør man også tænke på at det var under 2. Verdenskrig at Hal Koch holdt sine demokratiforelæsninger. Et perspektiv vi kan have brug for i en nutid, hvor store flygtningestrømme fra krig og nød har nået Danmarks grænser. Ikke at der ikke altid har været mange flygtninge, det nye er mere at de nu rejser til (gennem) Danmark.

I anledning af 75-året får Hal Koch i dag nyt liv på et stort anlagt arrangement på Københavns Universitet på Hal Koch Dagen

Jeg har været heldig at finde plads bagerst i det overfyldte auditorium, hvor den store samfundstænker holdt sine betydningsfulde forelæsninger. Så i dag var jeg glad for at der var så mange afbud til det møde jeg havde arrangerede, at det måtte aflyses for så fik jeg nemlig mulighed for at få blæst hjernen inspirerende igennem. 




Og bare lige så I ved hvad I går glip af:
Program
10.00 Grundtvig og kirken: Hal Kochs liv frem til 1940, Jes Fabricius Møller
10.30 Fremtiden formes: Hal Kochs liv efter 1940, Ove Korsgaard
11.00 Den store demokratidebat efter krigen, Søren Hein Rasmussen
11.30 Samtale og debat
12.00-13.00 Frokost
13.00 Antikken og det moderne demokrati, Mogens Herman Hansen
13.30 Dannelse og dansk skole historie, Ning de Coninck-Smith
14.00 Samtale og debat
14.30-15.00 Kaffe
15.00 Hal Kochs efterkrigstids- og virkningshistorie, Bo Lidegaard
15.30 Hvad og hvordan demokrati i det europæiske? Connie Hedegaard
16.00 Afsluttende samtale og perspektiv

Tak til arrangørerne
Cura - Jonas Norgaard Mortensen, forfatter og foredragsholder
DFS - Per Paludan Hansen, formand Dansk Folkeoplysnings Samråd
DUF - Henriette Laursen, generalsekretær
Efterskoleforeningen - Bjarne Lundager, direktør
Grundtvig-Akademiet - Birgitte Stoklund Larsen, akademileder
Krogerup Højskole - Rikke Forchhammer, højskoleforstander
Københavns Universitet - Jes Fabricius Møller, professor
Vartov/Grundtvigs Forum - Joachim Vædele, sekretariatsleder
Ove Korsgaard, professor







Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe