Gå videre til hovedindholdet

EU-ophavsret til den digitale tidsalder

European Commission logoKommissionen tager de første skridt til at give bedre adgang til onlineindhold og opstiller vision om at gøre EU’s regler om ophavsret mere tidssvarende



I dag kan vi se det første udspil fra kommissionen Det digitale indre marked, opmærksomheden retter sig særligt på den påtænkte revision af direktivet vedr. ophavsret kaldet INFOSOC.

Et første hurtigt kig i udspillet viser ikke at de aktivt forholder sig til biblioteker, men de taler om Undtagelser fra ophavsretsreglerne i et innovativt og inkluderende samfund

Netop undtagelserne i ophavsretsreglerne er det der muliggør at bibliotekerne kan købe og udlåne bøger. Det gælder i den fysiske verden, men endnu ikke i forhold til e-bøgerne, hvilket gør at bibliotekerne hele tiden skal forhandle om ret og specielt pris for at få lov at udlåne, og som gør at nogle forlag og forfattere ind i mellem pludselig trækker deres e-bøger tilbage.

Tidligere har man Europa-Parlamentet arbejdet med den såkaldte Julia Reda rapport og i flere udvalg bakket op om dens anbefalinger.
Rapporten foreslår blandt andet, at der indføres nye copyright undtagelser som f.eks.:
• giver biblioteker og arkiver effektiv digitalisering af deres bedrifter,
• tillader udlån af e-bøger via internettet.



Disse undtagelser er afgørende for udviklingen af effektive biblioteksydelser i den digitale tidsalder. Så i Danmarks Biblioteksforening følger vi nøje udviklingen og hilser dagens udspil for kommisionen velkomment, omend vi gerne ser de adresserer bibliotekernes udfordringer mere præcist. Men det vil jeg dykke ned i

I deres pressemeddelelse skriver Kommissionen at de som opfølgning på strategien for det digitale indre marked fremlægger et forslag, som giver borgerne ret til at tage onlineindhold med på rejsen, og en handlingsplan, der har til formål at modernisere EU’s ophavsretsregler.

For øjeblikket kan borgere, der rejser i EU, risikere at blive afskåret fra adgang til tjenester, som de har betalt for i deres hjemland. Dette kunne f.eks. være udbud af film, sportsudsendelser, musik, e-bøger eller spil. Forslaget til en forordning om grænseoverskridende overførsel af onlineindholdstjenester, som fremlægges i dag, skal gøre op med disse begrænsninger. Formålet er at sikre, at EU-borgerne kan rejse med det digitale indhold, de har købt eller abonnerer på i deres hjemland. Grænseoverskridende overførsel, der er en ny forbrugerrettighed, forventes at blive en realitet i 2017, samme år som roamingtaksterne i EU bliver afskaffet (pressemeddelelse). Eftersom der er tale om en forordning, vil den finde direkte anvendelse i alle 28 medlemsstater, når den er vedtaget.

Derudover fremlægger Kommissionen i dag sin vision for en tidssvarende ramme for EU-ophavsretsreglerne. Ideerne derfra vil blive omsat til lovforslag og politiske initiativer i løbet af de næste seks måneder, og der vil i den forbindelse blive taget hensyn til bidragene fra en række offentlige høringer.

Generelt ønsker Kommissionen at sikre, at EU’s borgere har adgang til et bredt, lovligt udbud af indhold, samtidig med at forfattere og andre rettighedshavere bliver tilstrækkeligt beskyttet og får en rimelig betaling for deres værker. Nøglesektorerne uddannelse, kultur, forskning og innovation vil ligeledes drage nytte af en mere tidssvarende og europæisk ramme.
SE hele Pressemeddelelse fra 





Jeg er i hvert fald spændt på at se det samlede udspil til nye ophavretsregler i foråret og betydningen for bibliotekerne.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe