mandag den 24. april 2017

Folkebibliotekerne har på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd

Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentliggør i dag den hidtil største undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser, at vi i stigende grad har taget de digitale bibliotekstilbud som e-bøger, lydbøger og film til os. Faktisk i en sådan grad, at der på 3 år er sket en fordobling i antallet af borgere, der bruger de digitale tilbud mindst én gang om måneden. Undersøgelsen spotter også andre tenderser, bl.a. at uddannelsesniveau ikke er så afgørende for den digtale brug, som det traditionelt har været for brugen af det fysiske bibliotek.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har i samarbejde med analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange udarbejdet den hidtil største undersøgelse af borgernes brug af de digitale bibliotekstilbud som eReolen, Filmstriben og Bibliotek.dk og en segmentering af digitale befolkningsgrupper.

Undersøgelsen viser, at folkebibliotekerne på kort tid har været med til at ændre på danskernes digitale adfærd, når det gælder biblioteksbrug, og at det digitale bibliotek rummer et stort potentiale i forhold til at tiltrække nogle af de borgere, som ikke bruger folkebiblioteket i dag.
Lotte Hviid Dhyrbye, leder af Tænketanken Fremtidens Biblioteker udtaler: ”Vi ser nogle meget interessante tendenser, nemlig at omstillingen til et mere digitalt bibliotek er med til at mindske en af de klassiske adgangsbarrierer for biblioteksbrug, nemlig uddannelsesniveau. Undersøgelsen viser, at
uddannelsesbaggrund har signifikant mindre betydning for omfanget af den digitale biblioteksbrug, end det har for det fysiske. Det giver nogle meget interessante perspektiver i forhold til at være folkebibliotek for flere”.

Jeg har i for en månedstid siden, i forbindelse med en konference på Christiansborg, fået lov at smugkigge i undersøgelsen, og fandt der nogle yderst interessante begyndende tendenser til:
ØStørre brug fra udkanten
ØStørre brug fra lavere uddannede
ØSammenhæng mellem fysisk og digital brug
Læs mere Når digital dannelse bliver et politiske spørgsmål og biblioteket er en del af løsningen
Centralt er, at borgerne bruger de digitale bibliotekstilbud mere og mere. I dag bruger 46% af befolkningen de digitale tilbud, og hver fjerde borger har gjort det digitale tilbud til en fast del af deres biblioteksvaner.

Michael Moos-Bjerre, partner i analysevirksomheden Moos-Bjerre & Lange forklarer: ”Vi kan se en udvikling i borgernes biblioteksadfærd. Den digitale biblioteksbrug supplerer nu reelt og væsentligt borgernes fysiske biblioteksbrug. Det er særligt interessant at se fordoblingen i andelen af borgere, der er hyppige digitale brugere i forhold til tidligere undersøgelse fra 2014. Men undersøgelsen viser også, at selvom om borgernes adfærd og forventninger er mere og mere digitale, så betyder det fysiske bibliotek stadig meget, også for dem vi normalt opfatter som super digitale, nemlig de unge.”
Den endelige rapport offentliggøres i dag den 24. april på konferencen ’Digitale biblioteksstrategier’, der afholdes i Den Frie på Østerbro, fra kl. 9.30-16.00.

Om undersøgelsen Digitale Biblioteksstrategier
Rapporten ’Digitale biblioteksstrategier’ er baseret på 6551 besvarelser og er gennemført af Moos- Bjerre & Lange. Rapporten skal give bibliotekerne et nyt vidensgrundlag mhp. at udvikle og udbrede det digitale bibliotekstilbud til specifikke målgrupper og styrke de lokale digitale indsatser.
Rapporten giver både indsigter i borgernes brug og forventninger til det digitale bibliotek, digitale udviklingstendenser, segmentering af borgerne og konkrete anbefalinger til at arbejde med digitale
brugerprofiler.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar