Gå videre til hovedindholdet

Danskerne er bekymret over Google og Facebooks registrering af deres adfærd på nettet viser ny undersøgelse #FMDK

I en helt ny undersøgelse ser Danmarks Biblioteksforening blandt andet nærmere på borgernes oplevelse af at benytte nettet, herunder de sociale medier, i så stort et omfang som det er tilfældet for rigtig mange af os i dag.

Undersøgelsen viser bl.a.: http://www.db.dk/er-du-sikker-på-nettet
  •  71% er bekymret over, at sider som Google og Facebook registrerer og gemmer vores aktivitet på nettet
  • 83% mener der er behov for mere information om, hvordan digitale medier bruger og gemmer vores aktivitet på nettet til at målrette nyheder og reklamer

”Fra politisk side skal der arbejdes på at sikre folk nemme muligheder for at kunne sige fra, når de ikke ønsker at deres private oplysninger bliver gemt" siger Steen B. Andersen (S), kulturudvalgsformand i Aarhus og formand for Danmarks Biblioteksforening på baggrund af undersøgelsen, og fortsætter:

”Danmark er et af de lande, hvor digitaliseringen generelt og den personlige brug af de digitale muligheder for alvor er slået igennem. Det giver en masse fordele, men undersøgelsen dokumenterer også, at borgerne bliver stadig mere bevidste om de negative sider, som det digitaliserede samfund også fører med sig.

At der gemmes private oplysninger når vi benytter nettet er der tydeligvis stor bevidsthed om, men det er overraskende, at behovet for mere information om hvordan private oplysninger gemmes er så stort, som undersøgelsen her viser.”

Bibliotekerne er allerede gået i gang med at klæde borgerne på, til at færdes mere sikkert på nettet. I samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK er kampagnen ”Sikker når du klikker” blevet iværksat, og biblioteker i hele landet er med til at sætte fokus på de mange gode råd til sikker internetfærden, som kampagnen fortæller om.

På Folkemødet har Danmarks Biblioteker fokus på emnet når de inviterer til debat 16. juni 15:00 - 16:00

Hvordan sikrer vi borgernes digitale tryghed?

Vi er online konstant. Men hvem har egentlig ansvaret for vores datasikkerhed og digitale dannelse?
Beskrivelse:
Vi er næsten alle online hele tiden. Den offentlige borgerservice er digital, over halvdelen af befolkningen får deres nyheder fra Facebook, og vi accepterer gang på gang alenlange betingelser, hvor man skal afgive personlige data som modydelse. Når vi færdes på nettet, efterlader vi os spor, som kan udnyttes kommercielt og måske bruges imod os. Hvem har egentlig ansvaret for befolkningens datasikkerhed og digitale dannelse? Hvordan sikrer vi befolkningens privatliv på nettet? Hvordan uddannes borgerne bedst til at passe på sig selv og deres data? Og hvor står de kommercielle online-tjenester, når det kommer til borgernes privatliv og datasikkerhed?
Deltagere:
Tine Jørgensen, Formand, Bibliotekarforbundet. Anette Høyrup, Seniorjurist, Forbrugerrådet. Ole Kjeldsen, Teknologi- og Sikkerhedsdirektør, Microsoft. Pernille Tranberg, Founder advisor and speaker, Digital Identity. Lea Wolffbrandt, Bibliotekar, Rønne Bibliotek.














Kampagnen ”Sikker når du klikker” bliver også præsenteret på Folkemødet, når Forbrugerrådet

TÆNK i samarbejde med Bornholms Biblioteker den 16. juni kl. 12.00 gennemgår kampagnen på et møde på Allinge Bibliotek.

”Behovet for mere oplysning om nettets håndtering af vores private oplysninger understreges også af det faktum, at over halvdelen af danskerne er bekymrede over, at sider som Google og Facebook registrer og gemmer vores aktivitet på nettet, som undersøgelsen også har vist.” siger formanden for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe