Gå videre til hovedindholdet

Mål kulturens værdi - eller kan man egentlig det?

"I ’gamle dage’ var der to forståelser af kulturens værdi: Enten handlede det om kulturens (her blev der som regel ment kunstens) egenværdi eller også var der tale om instrumentalisering – om det, der kan udlægges som misbrug af kulturen til andre formål.
Denne modstilling er grundfæstet i den kulturpolitiske tænkning, men den bliver udfordret i disse år. Det gør den, når Region Midtjylland igangsætter læseforsøg, hvor psykisk syge mennesker mødes og læser litteratur – og får det bedre af det (www.tidtillasening.dk).
Det gør den, når de foreløbige resultater af evalueringen af Aarhus 2017 både peger på, at andre politikområder i højere grad indgår i kulturpolitikken i kommunerne, samtidig med at kulturen også i højere grad indgår i andre politikområder (se datarapport fra rethinkIMPACTS 2017 s. 11).  
Denne integration af kulturpolitikken med andre politikområder kan næppe udelukkende forstås ud fra en tænkning om egenværdi over for instrumentalisering."

Sådan skriver Louise Ejgod Hansen, Forskningsleder på evalueringsprojekt af Aarhus Kulturhovedstad 2017, Aarhus Universitet i Altinget.

Det er ikke noget nyt at man gerne vil måle kulturens værdig som hun også skriver. Et eksempel på det finder man tilbage i 1977 i ’Kulturmodel Holstebro



I sin artikel påpeger Louise at behov for nye måder at forstå kulturens samfundsmæssige værdi på. Og for nye måder at arbejde kulturpolitisk på.

Det kan jeg være ganske enig med hende i og det var også hele baggrunden for at vi i sin tid tog initiativ til Tænketanken Fremtidens biblioteker

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi
Folkebibliotekerne bliver ofte vurderet på undersøgelser om brugertilfredshed, antal udlånte bøger og besøgstal, selvom de løfter mange opgaver af stor samfundsmæssig værdi. Målet med denne undersøgelse er derfor, at sætte fokus på den samfundsøkonomiske værdi folkebibliotekernes tilfører samfundet. Læ om den undersøgelse fra Tænketanken  her
Louise tager udgangspunkt i den engelske kulturanalytiker John Holden som har udviklet en værditrekant som påpeger tre forskellige perspektiver på kulturens værdi: "Instrumentelle (oftest fremhævet i det politiske system), institutionelle/kunstfaglige (oftest fremhævet af kunstnere og andre kulturprofessionelle) og iboende relateret direkte til kunstoplevelsen (oftest fremhævet af tilskueren/borgeren) (Holden 2006)."

I sin artikel slutter Louise af med at konkludere at det handler om kunstens værdi – "om at måle, veje og forstå den bedre – og at forstå den i termer, der både rummer det økonomiske, sociale, og kulturelle."

Jeg tror hun har meget ret, og vi skal i den grad udvikle nye redskaber til at forstå kulturens betydning for samfundets udvikling, ikke mindst i det nære lokale fællesskab og betydningen af den hverdagskultur som bibliotekerne b.a. er en vigtig de af for mange mennesker. Behovet for nye målemetoder bliver specielt tydelig, når man ser hvordan man politiske nedprioritere hverdagskulturen i mange kommuner, i hvert fald når det kommer til budgetterne.

Læs også Kulturen som vækstdriver - skal vi have kulturens effekt på den politiske dagsorden?

Louise Ejgod Hansen referer til professor Geoffrey Cox, dsom jeg selv oplevede i foråret på KLs Kultur- og fritidskonference 2017, hvor han understregede behovet for nye evalueringsformer "og ikke mindst for, at den kunstneriske eller kulturelle oplevelse bringes i centrum for vores forståelse af kulturens samfundsmæssige værdi (se rapporten )

The Cultural Value Project

Læs også Er kultur og sundhed - et umage par eller det perfekte match?

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe