Gå videre til hovedindholdet

En kommunal udviklingsplan til fremtidens bibliotek - lex Hørsholm

I denne uge var jeg med til at starte en proces i Hørsholm Kommune, hvor byrådet har sat sig i spidsen for at skabe en udviklingsplan til fremtidens bibliotek

I kommunen har det lavet et stort forarbejder, men at gennemanalyserer deres biblioteksvæsen og brugen af den.

Deres analyse tager udgangspunkt i at folkebibliotekerne i de senere år har været genstand for mange drøftelser og overvejelser vedr. deres rolle i fremtiden. Med internettets udvikling, har globale medier og informationssøgning kunne tilgås direkte af borgerne og dermed udfordret bibliotekernes rolle og deres udvikling. Undersøgelser og forskning peger på at bibliotekerne dels øger tilstedeværelsen på diverse nationale digitale platforme, dels bevæger sig fra en mere passiv formidlings- og udlånsfunktion mod rollen som et aktivt lokalt videns- og kulturcenter, et mødested, hvor borgere/brugere kan få kulturoplevelser, inspiration og vejledning til læring og dannelse gennem forskellige medier. 

Lokalt i Hørsholm indgår det flotte forholdsvis nyindrettede biblioteket i Kulturhus Trommen. Hvor kulturhuset overordnet udbyder oplevelser, arbejder biblioteket fokuseret på læringselementet i kulturoplevelser.  Kommunalt har de besluttet ”at administrationen skal fremlægge en udviklingsplan for fremtidens bibliotek, der tager afsæt i brugernes behov og bibliotekernes ændrede profil og rolle som kulturinstitution. Udviklingsplanen skal ses i sammenhæng med investerings- og udviklingsstrategien Velfærd frem for mursten og arbejdet med fremtidens brug af kulturhuset.”

Mit indlæg så sådan ud:



I Hørsholm er der særlig fokus på Involvering af de lokale brugergrupper og deres behov som har indgået i en drøftelse om fremtidens bibliotek i Hørsholm Kommune peger på tre overordnede spor for fremtidens bibliotek: Videns knudepunkt, mødested, differentierede fysiske rammer til bred udfoldelse.

1) Videnscenter med nyt og gammelt, smalt og bredt
Fremtidens bibliotek skal være et videnscenter, der formidler nyt og gammelt, og udvikler nye måder at formidle på, der ikke alene baserer sig på udlån, og udfolder sig på alle tænkelige platforme, herunder de digitale. Som videnscenter skal biblioteket kunne facilitere og understøtte læring ved en bred vifte platforme og på alle niveauer, både elite og bredde, ved at sikre adgang, ad egen eller anden parts samling, til materialer og øvrige læringsredskaber.

Fremtidens bibliotek skal være frontløber, hvor nye redskaber til formidling og skabelse af viden afprøves og udvikles og hvor traditioner og normer både understøttes og udfordres. Nye tendenser indenfor kulturen gribes, formidles og fremmes. Nye tendenser kunne f.eks. være nyere litteraturgenrer i digital litteratur (sms-noveller, visual writing, hypertekst-fiktion, flash-digte, m.m.) og SoMe-kulturen som vidensdelings platforme.

Fremtidens bibliotek skal være et laboratorium, hvor borgere, børn som voksne, kan prøve nye ting: eksempelvis kreativ produktion, intellektuel udfordring og/eller tilegnelse af ny viden indenfor mange forskellige fagområder og kunstarter, herunder også digitale medier med software til kreativproduktion og læring. Laboratoriet forstås som både arrangementer der udfordre udvalgte emner og faste værksteder, ’maker-spaces’, hvor man kunne prøve kræfter med forskellige fysiske og digitale redskaber til kreativ produktion.

2) Mødested for forskellige borgergrupper:
Fremtidens bibliotek skal understøtte spontanitet og sociale møder. Biblioteket skal danne en faglig og fysisk ramme om møder blandt forskellige grupper ved at dels understøtte og fremme muligheden for at danne partnerskaber og dels skabe rum for spontanitet omkring selvorganiserede arrangementer. 

Fremtidens bibliotek skal understøtte borger-til-borger vidensdeling. Ved at udnytte den viden der findes i forskellige borgergrupper og skabe rammerne til samt facilitere udveksling kunne eksempelvis unge dele deres it-ekspertise og hører livshistorier og erfaringer fra de ældre generationer. (nb. det er de unge idé)

Fremtidens bibliotek skal understøtte et rigt og hyggeligt studiemiljø, med både plads til fordybelse, vejledning, og socialt samvær på tværs af uddannelsestyper og -institutioner. Her tænkes også muligheden for at opdyrke et miljø og derved også kunne arrangere foredrag/forelæsninger med specifik relevans til studier.
Fremtidens bibliotek skal være rummelig, og imødekomme en stor vifte af brugerformål, så brugerne får en god oplevelse, der svarer til deres forventninger.
 
3) Differentierede fysisk biblioteksrammer
Fremtidens bibliotek skal være et fysisk hus, der kan understøtte biblioteket som foregangsinstitution og videnscenter, ved at tilbyde differentierede rammer der understøtter aktiviteter herunder fordybelse, værksteder, arrangementsafvikling, m.m., samt fleksible faciliteter der kan formes efter behov.

Fremtidens bibliotek skal eksistere ude hvor brugerne er med bl.a. aktiviteter, midlertidige ydelser og visuelle incitamenter, der motiverer borgeren til at benytte bibliotekstilbuddet (nudging)
Fremtidens bibliotek og kulturhus skal være del af et fælles kulturhus, hvor alle aktører kulturarrangører som kulturbrugere, kan deltage aktivt i skabelsen af nye kulturprodukter.

Men hele den proces kommer vi med garanti til at høre mere om

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe