Gå videre til hovedindholdet

Folkebiblioteket - én af de små visioner bag folkestyret

I foråret udkom bogen "Små Visioner - STORE TANKER fra DE MINDSTE og VORES SAMFUND og DEMOKRATI

Små Visioner er 100 bud på nogle af de elementer der er grundlaget for det DEMOKRATI vi ofte tager som en selvfølge. I bogen beskrives folkebibliotekerne naturligvis også.

Projekts tanken var  at bringe dialogen ud til den yngste generation og skabe en demokratisk samtale om de store spørgsmål. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet, hvor de i forordet skriver:
"På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Politikerne prøver at få deres egne ideer. Med deres hjerner. Det er bare ikke altid, det virker. Så er det godt, at der er nogen andre, der også tænker.”"
Om bibliotekerne hedder det i bogen:

Folkebibliotekerne i Danmark har udviklet sig sammen 
med folkestyret og ideen om oplysning til folk. Demokrati kræver nemlig, at alle - også almindelige mennesker, 
- kan læse og skrive og få ny viden.

For mere end 100 år siden var små tryk, bøger og aviser stedet, hvor borgerne kunne hente viden og inforrnation. Men ikke mange havde råd til at købe bøger, derfor opstod de første biblioteker kaldet folkebogssamlinger. På den måde fik helt alm.indelige mennesker adgang til læseoplevelser og viden om samfundet. Danmarks Biblioteksforening blev skabt for over 100 år siden i 1905. Her i biblioteksforeningen kæmper politikere og forskellige folk sammen for, at den fantastiske mulighed for fri og lige adgang til viden og information, som alle menneskerne i Danmark dengang fik og stadig har, ikke forringes. 

I dag er biblioteket både et sted med bøger, kulturoplevelser, læring og sam­fundsdebat, samtidig med at bibliotekerne sikrer borgerne adgang til digitale materialer. Nu hvor mange ting kommer på internettet mener nogle, at man ikke længere behøver biblioteket, når man f.eks. har Google. Men det er næsten tvært om, for Google er en privat virksomhed og kan ikke garantere noget. 

Bibliotekernes betydning for samfundet er ikke alene forandret, den er faktisk forstærket med de voksende mængder af information. Nu handler det om også at give folk fri og lige adgang til information i en digital verden. Information i e-bøger og andet på internettet, noget som ikke alle har adgang eller råd til. Og om ret til viden om at kunne gennemskue falske nyheder og falske kilder fra rig­tige. Alle - unge, voksne og gamle - har stadig ret til at blive klogere, til ny viden og information også i den digitale verden. Folkebiblioteket sikrer alle borgeres ret til information og læring.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe